 Hjemmeside: Vercesi
del Castellazzo >>
Udsigt
fra haven
Oltrepo
ligger i Pavia provinsen i Lombardiet lige syd for Po-floden, cirka 70 kilomter
syd for Milano. Området er bakket op til cirka 700 meters højde.
Kommentar
Oltrepo er et distrikt, som er meget
lidt kendt udenfor Italien. Som i så mange italienske vinområder
har man der mest produceret konsumvin til de lokale beboere.
Eller til
byboerne fra storbyer som for eksempel Milano, der stadig sætter pris på
at købe deres daglige vin direkte fra producenten.
I dag er der
dog flere og flere producenter som Vercesi-familien, der satser på kvalitetsvine
både gennem udvikling af nye produkter, men sandelig også ved at genindføre
traditionelle og glemte druer og blandinger.
|
Artiklen
er fra 2001
Vercesi familien har ejet vingården på den højeste
bakke i landsbyen Montù Beccaria siden 1808.

Udover forældrene er tre af
familien Vercesi-familiens sønner involveret i vin-produktionen
Stedets
historie går helt tilbage til 1200-tallet, hvor familien Beccaria byggede
et slot på stedet. I slutningen af 1500-tallet blev stedet givet i
arv til Barnabiti-munkene, der havde kloster på stedet indtil Napoleon i
begyndelsen af 1800-tallet beslaglagde kirkens ejendomme. Man kan staddig
se, hvor indgangen og alterdelen til munkenes kirke var. Vercesi-familie
ejer i dag 23,45 hektar jord i området, hvoraf de 20,55 er tilplantede med
vinstokke. Vinene hedder Pinot Nero, Bonarda (Kaldes også Croatina),
Vespolina, Uva Rara, Cabernet Sauvugnon og Barbera, og alle plukkes med håndkraft
i bakkerne omkring Montù Beccaria.
Landskaber
i Oltrepo - klik for store foto >>
Vingårdens
specialiteter:
Vespolina
er en specialitet fra stedet, for den er produceret på
den efterhånden sjældne lokale drue Ughetta. Vinen er klart
rubinrød, og har en intens let krydret frugtagtig smag med duft af nellikker.
Serveres ved 16 grader og anbefales til risotto, supper og lyst kød. Drikkes
ung, men kan lagres op til 2 år Fatila vinen stammer fra
en mark som har tilhørt Vercesi familien siden 1600-tallet, altså
inden de købte ejendommen på bakketoppen. De kalder selv Fatila for
stedets typiske vin. En tør, intenst rubinrød vin med lilla
reflekser. Smagen er harmonisk, intens, fyldig og med en duft af violer. Serveres
ved 18 grader til kraftigere retter med kød, til vildt, pikante og lagrede
oste. Kan gemmes op til 10 år. Vercesi
del Castellazzo Via Aureliano 36 Montù Beccaria (PV) Tel
+39 0385 60067 WEB:
Vercesi del Castellazzo >>
-syl
|