Veronas historiske centrum er
af Unesco udvalgt som en del af verdens
kulturarv >>

Vibeke Jensen
er din danske ekspert
i Verona >>
VeronaCard
Med VeronaCard kan du rejse med offentlig transport, besøge
kirker, museer og monumenter.
Kortet koster (2015) € 15 for 24 timer og € 20 for 72
timer,
Verona
Card >> 

Kort over Verona og
seværdigheder >>

Byggematerialerne i Verona er mursten, sten fra de mange stenbrud
omkring byen - den hvide sten er specielt berømt, og ikke
mindst den berømte røde marmor fra Verona.
I stenene og mamoren - som man endog også har anvendt til
fortovsbelægning - kan man ofte se fossiler af forhistoriske
dyr.
De fleste bygninger i Verona stammer fra tiden efter det store jordskælv
i 1117.
By-historien kort
Byen grundlægges som romersk municipium i år 49 f.kr.
I 400-tallet bliver byen med biskoppen San Zeno overvejende kristen.
Efter romerrigets fald oplever Verona sin første storhedstid
under kongen Teodorico (489-526) som efterfølges af en anden
longobardisk konge Re Alboino.
I 1136 bliver byen til en kommunestat, og deltager i krigene
mellem frikommunerne og de germanske kejsere.
Senere tager Scala-familien magten i byen - de giver bl.a. husly
til den landflygtige digter Dante.
Scala-familien var Veronas herrer - tyranner siger andre! -
indtil 1387 - i alt 110 år.
Familiens mange slotte og borge ligger stadig overalt omkring Verona
- bl.a. i Sirmione, Malcesine, Soave, Montorio, Villafranca, Torri
di Benaco, Lazise og Valeggio.
Scala-epoken slutter i 1387, da Verona først bliver erobret
af Milano og siden af Venedig (1404).
I Venedig-tiden bliver Verona et kulturcentrum, og besøges
bl.a. af
Goethe, Heine, Stendhal og Valery.
Denne fredelige og blomstrende periode varer indtil Napoleon fejer
hen over Po-sletten i 1797.
I oktober 1866 beslutter Verona sig til at være en det af
det nye kongerige Italien.
Juli 2010:
Politisk slagsmål i Verona-provinsen om farverne mellem zebrastriber
- rød, grøn, begge dele eller Berlusconi-blå
>>
|
Veronas historiske centrum er omgivet
af Adige-floden på tre sider. Byen ligger på Po-sletten
>> i 59 meters højde og byen har i dag omkring 260.000 indbyggere.
Rundtuen i Verona begynder Piazza Bra med den imponerende
Arena >>
, der er ældre end Colosseum
i Rom >>.
 Arena´en
med vingen t.v. - dér stod "den trejde ring" indtil jordskælvet
i 1117.

Piazza Bra (Klik på billederne
for store foto)
Via Mazzini, der begynder i venstre side af
Bra-pladsen er byens shopping-gade, og for enden ligger byens gamle - men stadig
fungerende - markedsplads Piazza Erba. Pladsen er i dag 3 en halv meter
over det niveau, den var på i Romertiden.
Der er marked - i dag
med temmeligt meget turistskrammel - hver dag undtagen søndag, og pladsen
er omgivet af smukke renæssance- og middelalderhuse, hvor man stadig kan
se spor af de farvestrålende freskomalerier der smykkede husene engang.
 Piazza
Erba
På Piazza Erbe er der en markeds-søjle (Colonna del Mercato),
samt en fontæne - Madonna Verona - fra 1368, og en San Markus-kolonne (Verona
var under Venedig fra 1404).
På venstre side af pladsen - se foto
herover - kan man beundre det romanske "Domus Mercatorum" fra 1301,
der i dag er hovedsæde for byens Handelskammer.
For enden af pladen
ligger barok-paladset Palazzo Mafferi fra 1688. De seks statuer på
taget er Herkules, Jupiter, Venus, Merkur, Apollo og Minervat.
Tårnet
Torre Gardello var byens første klokketårn fra 1370. Toppen af
tårnet skiller sig ud, og kom da også først på i 1626.
Går
man under buen "L'arco della Costa" (Der består af en hval-knogle,
siger nogle, mens andre hævder knoglen stammer fra en dinosaurus) kommer
man til til byens gamle administrative centrum på Piazza Signori - eller Piazza
Dante efter statuen på pladsen.
Piazza Signori med Dante-statuen
Palazzo
del Comune (eller della Ragione) med gotisk portal og udvendig trappe op til
retssalen er fra det 12. århundrede. Buegangen - Loggia del Consiglio
- er fra 1400-tallet og ovenpå smykket med statuer af byens vigtigste borgere
- som den romerske digter Catullo.
Buegangen markerer begyndelsen på
renæssancens byggestil i Verona. Til højre ligger Palazzo
Comunale, hvor det gamle marked blev holdt inde i gården.
Her
kan man se den typiske to-farvede måde at bygge på i Verono med røde
mursten og hvid granit.
Inde i gården kan man også beundre
den gotiske trappe "della Ragione" (fornuftens trappe), der fører
op til de gamle retssale. Torre Lamberti er 84 meter højt - det
blev påbegyndt i 1172 (Åben 8-18.30 ti-sø - elevator).
Torre Lamberti
Torre Comunale er lavere og ældre end Lamberti. På den lille plads
bag Piazza Signori findes gravmonumneterne for Scala-familien - "Arche
Scaligere" - med gotiske baldakiner og statuer.
De særprægede
gravmonumenter - man har nogle der ligner for professorerne ved universitetet
i Bologna - blev udført af bl.a. Bonino da Campione og Giovanni di Rigino.
Scala-gravstederne 
Scala-familien
påstod, de stammede fra Ghengis Khan - Cane betyder på italiensk hund,
og derfor har familien både en "scala" (en trappe) og en hund
(cane) i deres våbenskjold. Hertugerne tog også "hundenavne"
- Cangrande = Den store hund, Cansignore = Herrehunden!
Ude igen på
Erbe-pladsen kan man vælge en shoppingtur op ad Porta Borsari-gaden
- byens dyrestee - der ender ved byporten Porta Borsari.
Porta Borsari
Langs
Borsari-gaden kan man se, at husene igennem tiderne også er konstrueret
med genbrug fra tidligere tiders huse, og kigger man midtvejs op, kan man på
toppen af et hus se de to skulptuerer, som Veronas berømte julekage Pandora
>> er inspireret af. Dér lå engang det bageri, der
var det første til at fremstille kagen.
Fortsætter man gennem
byporten og ligeud kommer man til triumfbuen Arco dei Gavi fra det første
århundrede e.kr. - dog er buen i dag delvis en rekonstruktion fra 1930´erne
- men placeret på tæt ved oprindelige position langs "hovedvejen"
Postumia, der løb i retning øst-vest over norditalien i romertiden.
Arco dei Gavi
Siden kommer man til den
enorme borg, som Scala-familien konstruerede i deres storhedstid mellem 1354 og
1376. Onde tunger siger, borgen skulle beskytte familien mod borgernes vrede
over den tunge skattebyrde.
Castelvecchio Slottet er fra Scala-familiens
storhedstid - bygget mellem 1354-1376.
Adige-floden løber langs med Castelvecchio &
Udsigt fra Castelvecchio
 Castelvecchio
set fra luften
I dag er Castelvecchio nænsomt restaureret
(og nogle steder rekonstrueret) og huser byens kunstmuseum med Veneto-kunst
fra 1300-1700-tallet.
Blandt utallige uvurderlige værker kan nævnes:
"Madonna del Roseto" af Stefano da Verona, "Madonna della Quaglia"
af Pisanello, "Due Madonne" af Giovanni Bellini, "Concerto all'aperto"
af Tìntoretto, "Eliodoro e i talenti del Tempio" af Tiepolo, samt smykker
fra "Skatten i Via Trezza" og en heste-statue af hertugen Cangrande
I. (1311-1329).
Scala-broen siges også at have være en flugtvej
for familien, når borgerne var for utilfredse med de høje skatter.
Scala-broen Ponte Scaligero
Som de andre broer over Adige-floden blev Scaligero broen også
ødelagt i slutningen af Anden verdenskrig - men alle er blevet nænsomt
genkonstruerede siden. Hvor man kunne, har man endda genbrugt de oprindelige materialer.
Vælger
man derimod af gå til højre fra Piazza Erbe ad Corso S. Anastasia
kommer man til den smukke murstenskirke med samme navn.
Santa Anastasia
Chiesa
di Santa Anastasia er- Domenikaner-munkenes gotiske kirke (1290-1481) med dobbelt
indgang og tårn i mursten (cotto) - Freskomaleri af Altichiero(1395 - 2. alterkapel
t.h.) og Pisanello (Sankt Georg og dragen) og Gobbi-statuerne (De pukkelryggede),
der holder vievandsskålene. Kirken er speciel smuk tidligt om morgenen, når
sollyset strømmer ind.
Helt ude på spidsen af den gamleby
ligger katedralen Duomo Chiesa del Duomo - Katedralen
Duomo 
Romansk
stil (Påbegyndt i 1139) i kælder, gotik i stueetagen og tenæssance
i den øverste halvdel og klokketårnet. Ved Doumo har man fundet
rester fra romernes termiske bade, samt fra en meget tidlig kristen kirken, hvorpå
domkirken er konstrueret.
Går man derimod til højre for
enden af via Mazzini, så følg strømmen til det hus, man
har bestemt var Giulias hjem.
Shakespeares skuespil har ført til
denne perfekte illusion - man mener faktisk, der på giulias tid lå
et værtshus med tvivlsomt rygte på stedet - og balkonen, der fuldender
illusionen blev sat på huset i 1928 af det lokale turistråd....
"Giulias" Balkon

Romeo
og Giulia Giuliettas-Giulias hus - Via Capello 27 Romeos hus
-Via Arche Giuliettas gravsted Corso Cavour 19 - i Cappunciner-klosteret
- Ti-sø 8-18.30
Man gør sig selv en bjørnetjeneste,
hvis man vælger at nøjes med "kun" at udforske den del
af Veronas historiske centrum, der folder sig ud bag Arenaén.
Udover
slottet Castelvecchio som vi allerede har nævnt, så bør man
tage en spadserertur langs Adige-floden og gå hen og se San Zeno kirken,
der har navn efter den afrikanske byghelgen af samme navn. Kirken Chiesa
San Zeno (konstrueret 1123-1138) er et af de vigtigste romanske bygningsværker
i italien (Apsis er dog fra 1398).
San Zeno 
Det røde marmorgulv er spækket med fossiler, og husk også
at kigge op på det flotte loft, der blev lavet i 1386.
Ved alteret
trittico (tredelt maleri) med Madonna og helgener - et mesterværk fra 1459 af
Mantegna.
Mantegna trittico & Bronze-dørene
De imponerende bronzedøre skilder i 48 paneler scener fra biblen og
fra San Zenos liv.
Bronze-reliefferne på den venstre dør
er lavet omkring 1030 og stammer fra en ældre kirke, de andre er ca.
100 år yngre.
På den højre side af Adige-floden ligger
det romerske teater. Det romerske teater - på den østlige
bred af Adige-floden 1. årh. e.kr. Åben ti-sø 8-13.30.
Det romerske teater
Oven
over det romerske teater ligger Arkæologisk museum - man kan tage
en elevator op - og få et fantastisk udsyn over hele Verona og den venstre
bred af Adige-floden. Museo Archeologico ligger i det tidligere San Girolamo
kloster: Etruskiske bronzer, græske og romerske bronzer, mosaikker ecc.
På
samme bred ligger Giusti paladset med haven af samme navn Palazzi
Giardino Giusti -smuk renæssance have på den anden side af Adige-floden.
Agostino Giusti var en adelig toskaner i eksil i Verona, og han skabte
haven fra 1570 for at imponere sine gæster.
Giusti-haven 
-
Og det lykkes - haven er bl.a. blevet beundret af Goethe, af Cosimo de Medici,
Kong Carlo Felice af Savoia og Zar Aleksander. Læs
mere om "Giardini Giusti" >> -syl
|
Retur
til
Veneto <<
Flere artikler
På vinbar i
Verona >>
Arena´en i
Verona >>
Renæssancehaven
"Giardini
Giusti" >>
På vinopdagelse
ved Garda-søen >>
Garda-søen >>
Outlets ved Verona
>>
Markeder ved
Garda-søen >>
Links
Provincia
di Verona >> 
Verona for Kids >> 
Skriv til Julia -
og vind litteraturpris >> 
Andre Verona-
seværdigheder
Museo Civico di Storia
Naturale - Naturhistorie
Befinder sig
i Palazzo Pompei (1530)
af byens berømte
arkitekt Sanmicheli
Museo degli Affreschi
- Freskomalerier
Museo Lapidario Maffeiano - Gravsten-mindesten
San Pietro Slottet
Byporte
Porta Borsari
Porta Leoni
Porta Nuova
Porta Palio (af Sanmicheli
1542-1557)
Porta Vescovo
Verona ligger i dag
bag bymure fra
1600-tallet.
op /\
Kirker
Chiesa degli Scalzi
Chiesa dei Padri Filippini
Chiesa delle Sante
Teuteria e Tosca
Chiesa di San Bernardino
Chiesa di San Domenico
Chiesa di San Fermo
Gotisk - fresko af Pisanello - fra sakrestiet kan man komme til
det romanske kloster og den nedre kirke (10-12. årh.)
Chiesa di San Giorgio
in Braida
På venstre side af Adige -
fra renæssancen med kuppel af Sanmicheli og facade fra 1600-tallet.
Chiesa di San Giovanni
in Fonte
Chiesa di San Giovanni
in Foro
Chiesa di San Giovanni
in Valle
Chiesa di San Lorenzo
Chiesa di San Luca
Chiesa di San Nazaro
e Celso
Chiesa di San Nicolò
Chiesa di San Paolo
Chiesa di San Pietro
Incarnario
Chiesa di San Procolo
Chiesa di San Siro
e Libera
Chiesa di San Tomaso
Cantuariense
Chiesa di San Zeno
in Oratorio
Chiesa di San Zeno
Maggiore
Chiesa di Santa Caterina
alla Ruota
Chiesa di Santa Chiara
Chiesa di Santa Eufemia
Chiesa di Santa
Maria Antica
Chiesa di Santa Maria
del Paradiso
Chiesa di Santa Maria
della Scala
Chiesa di Santa Maria
in Organo
Fra teressaen ved Santa Maria in Organo fra 1481
kan man nyde et flot panorama over byen.
Kirken har marmorarbejde af Sanmicheli og rige
renæssance-dekorationer
indvendigt, samt
træ-mosaikker af
Fra Giovanni da Verona
Chiesa di Santa Toscana
Chiesa di Sant'Elena
Chiesa di Santo Stefano
Chiesa di SS. Trinità
op /\
op /\
op /\
|