Af Linda Kjerkegaard
Linda, manden Frits og sønnerne Max og Alex hyggede mellem
2007 og 2011 om gæsterne på Hotel Pai på Gardasøens
østlige side mellem Garda >>
og Malcesine >>, fem
km nord for Torri del Benaco >>
og i ly af Montebaldo >>.
 Linda
& Frits
Linda & Alex klar til at servere
Restauranten
på Pai, når vejret ikke er til terassen
 |
Maj 2010:
Sæt farten ned - tjenere på vejen! >>
"Pai
for neden" og "Pai for oven" - sådan lyder de officielle
navne på stedet, hvor Hotel Pai er samlingspunkt både for livsnydere,
der bare vil bade, sole og sidde i fred med en karaffel Chiaretto på terassen
og for vandrere, cyklister, paraglidere, golfspillere og andet aktivt godtfolk!
 Hotel
Pai
PAI - di Sotto og di Sopra Landsbyen Pai, som er delt i Pai di Sotto
og Pai di Sopra (Nedre og Øvre Pai) ligger på Gardesanavejen mellem Malcesine
og Garda på østkysten af Gardasøen.
 Solterassen
på Hotel Pai
Landsbyens eksistens kan føres tilbage til det 10.
århundrede, og man kan i den ældste del stadig finde dele af de antikke forsvarsværker
mod angrebene fra Rødskægs tid (Barbarossa).
I det antikke "Øvre Pai"
ved kirkegården ligger stadig den gamle kirke indviet til San Gregorio, og den
nuværende kirke, som er indviet til San Marco (Evangelisten Markus) er bygget
op over det gamle slotskapel.
I kirkens indre kan man se en træstatue
af Madonnaen med Barnet fra det 15. århundrede, samt døbefont fra 1522 og lige
så gamle fresker. Ved kirken kan man finde statuen af Don
Giovanni Andreoli >> (19.06.21 - 26.02.2003), som var en højt elsket
præst i byen. Det siges, at når han tog imod, så stod folk gerne timevis i kø
fra kirken og helt ud på pladsen.
Desværre er kirken låst udover ved
messer og kirkelige handlinger.
Fra kirken er der en storslået udsigt
ud over Gardasøen og landsbyen kan også bryste sig af at have en "Markusplads".
Fra Piazza San Marco er der hvert år "stafet", som starter i Pai på Markuspladsen
og ender på den nok mere berømte Markusplads i Venedig.
Religiøse
mindesmærker med familie-historier
På vej op mod kirken
kommer man forbi et kors, sat op til minde om en familiefar, der blev sparket
ihjel af et muldyr, og når man kommer ind i landsbyen, skal skal man tage
turen ind ad Via dell´Angelo "Englevejen".
Her skal man kigge op og se
fresken malet på husmuren. Fresken forestiller en skytsengel, som passer på
en lille pige, mens faderen er på vej ud af en af tunnellerne, hvor han arbejder.
Historien bag er, at familien bestod af forældrene og fire sønner, men faderen
ønskede sig brændende en datter, og han lovede at få billedet malet, såfremt det
lykkedes dem at få en pige.
Huset bebos stadig af en af sønnerne, som
i dag er godt oppe i årene.
I det hele taget er der flere fresker,
også et stort Jesusbillede ved siden af Hotel Pai.
Lidt længere fremme
ses den gamle landsbybrønd, hvor man hentede drikkevand og vaskede tøj, hvis man
da ikke gik ned til søen for at vaske.
Pai di Sottos "vartegn" er det
"lyserøde" tårn, som ligger ved Gardasanavejen.
Både tårnet og den
ældste kirke var i sin tid to borge - som var forbundet med en underjordisk tunnel.
Denne er dog ikke længere tilgængelig.
Siden blev tårnet en del
af en fabrik, som lavede transformatorer til elværker, men vandet underminerede
med tiden fabrikken, som ganske enkelt styrtede sammen en nat.
Man kan
stadig finde smårester fra fabrikken i vandet ud for tårnet.
I 1960´erne
blev tårnet til discotek "Dancing Pai", og det var stedet "man kom" fra hele Gardasøen.
I dag er tårnet private lejligheder.
I Pai di Sotto ligger
også Hotel Pai, som stammer som bygning tilbage til 1700 tallet, hvor det var
en gammel oliemølle.
Gardavejene var et Mussolini-projekt
Under Faciststyret og Mussolini blev den italienske infrastruktur generelt udbygget,
og Mussolini havde et godt øje specielt til Gardasøen.
Han fik planlagt
og udført bygningen af Gardasøvejen fra Riva langs vestkysten til Gargnano, hvor
han ofte opholdt sig i sin Villa Feltrinelli, samt på østkysten fra Torbole til
Garda.
Pai blev en meget vigtig brik i bygningen af vejen, og man besluttede
sig i 1927 til at ombygge det til hotel og restaurant, og det var som sådan et
af de første ved Gardasøens østkyst, længe før den egentlige turiststrøm tog til.
I 1935 var den nye vej færdig mellem Torbole og Garda (Riva - Gargnano
i 1937), og nogle mener, at indvielsesfesten af Gardesana Orientale blev holdt
på Hotel Pai med Mussolini for bordenden.
I hotellets restaurant kan
man stadig se rester af det gamle murværk samt det originale loft fra 1754 samt
den gamle møllesten, som er lagt i hotellets gulv under en glasplade.
Man
mener, navnet Pai stammer fra "Palli", (dialekt Pai) den gamle betegnelse for
drypsten, som er fundet i huler omkring Pai.
Der er fornylig åbnet mulighed
for gruppebesøg i en af grotterne oven for Pai (kun på forudbestilling), Grotta
Tanella. På
Youtube kan man finde flere videoer fra besøg i grotten >>.
I
sommerperioden er der flere gange dagligt gratis minibus til nærmeste større by
(5 km): Torri del Benaco >>, med
bl.a. Scaligera-borgen, hvor tårnene (Torri) knejser over byen, og hvor der ofte
holdes bryllupsarrangementer.
Hver mandag formiddag er der marked i
Torri del Benaco.
Bilfærgen går fra Torri del Benaco over til modsatte
side af Gardasøen.
Der skal oprettes en cykel/vandresti langs vandet
fra Pai til Torri del Benaco, og arbejdet er tiltænkt påbegyndt allerede vinteren
2009.
Pai er en lille perle - også til ferie uden for mange
turister, hvor der stadig kan findes noget landsby-Italien.
Og alligevel
ikke længere væk end lokalbussen, der holder uden for Hotel Pai, og færgen, som
i sommerperioden maj til september lægger til lige overfor hotel Pai.
Fra
Pai er der naturligvis også masser af mulighed for vandreture opad bjergsiderne
ad afmærkede stier, eller blot en god spadseretur, hvor man kan nyde de smalle
gyder, den smukke natur, de mange oliventræer og de gamle huse med små statuer.
Parkér for eksempel ved Hotel Pai og tag den lille charmerende
vej op i byen og ned på den anden side og retur langs med vandet.
En god ½ times spadseretur, hvis man da ikke lige stopper på
Markuspladsen for en lille aperitiv.
- Linda Kjergaard, Pai >>
| |