Strandene
Remaiolo-stranden

De fleste af Elbas 72 strande er grus- og klippestrande, men der findes dog også mange mindre bugter og kysstrækninger, hvor der er sandstrand.



Strandene på Elba >>


Flere kort over Elba >>





Kort historie

Allerede grækerne og etruskerne drev minedrift efter mineraler og jern på Elba.

Romerne grundlagde de første byer, Marciana, Portoferraio og Capoliveri, og konstruerede flotte villaer på øen.

Øens Arkæologiske Museum er åben om sommeren og ligger i Marciano - Via del Pretorio.

Siden blev øen okkuperet af Longobarderne indtil den kort efter år 1.000 kom under Pisa.

Øen blev herefter kastebold mellem Pisa, Genova og arabiske invasorer inden den i 1392 bliver en del af Piombino-riget.

Siden kommer Spanien til, England også en kort overgang i 1796 indtil frankrig og Napoleon eroberer øen i 1799.

Efter Napoleons-tiden bliver øen en del af Toscana, og efter Napoleons korte regeringstid er Elba en del af Storhertugdømmet Toscana og derefter Italien.


Capoliveri

Øen Elba ligger i den toskanske øgruppe - Arcipelago Toscana - der også består af øerne Capraia, Gorgona og Pianosa, Montecristo, Giglio og Giannutri >>.

Klik for stort kort over det Toscanske Øhav >>

Fakta:
Øen ligger 10 km fra fastlandet, er 27 km lang og 18 km bred. Kystlinjen er omkring 147 km lang, og øen dækker et areal på 243 km2. Det højeste punkt er Monte Capanne på 1.018 m.





Elba var tidligere kendt for de metaller og minerale, man med minedrift fratog undergrunden - hovedbyen Portoferraio (12.000 indb.)betyder groft sagt "jernhavnen" - men minedriften er i dag historie.

Mineralmuseet på øen ligger i rio Marina, Piazza Salvo D´Acquisto - Ma-lø )-12 og 15-18 - Sø 9-12.

"Den lille Mine" - La Piccola Miniera >> - Via Provinciale Est, Porto Azzurro - er et privat museum, der har genskabt en mine og udstiller "elba-sten og mineraler".

Rundturen i den genskabte mine
foregår med et minitog og tager et kvarter



Elba og Napoleon
Efter 1815 har Elba mest været kendt for, at det var her Napoleon Bonaparte blev sendt i et kort, men berømt eksil fra den 3. maj 1814 til den 26. februar 1815, hvor han stak af fra øen, for at returnere til Frankrig, hvor der ventede ham en kort lykkelig periode inden han fik sit Waterloo, og blev sendt i eksil endnu længere væk på Sant´Elena i Atlanterhavet.

Napoleons Villa i Portoferrario - Palazzina dei Mulini, Via Mulini 1 - åben ma-lø 9-19 (sommer), 9-16 (vinter) - hvorfra han også var statsleder for Elba under eksilet - kan i dag besøges.
Samme åbningstider for den anden Napoleon-villa: Villa napoleonica di San Martino i San Martino.

At Napoleon tog opgaven som regent alvorligt vidner de mange spor han trods den kun ti måneder lange regeringstid alligevel nåede at efterlade på Elba.

Napoleon rationaliserede minedriften, organiserede hospitalsvæsenet, introducerede nye druesorter til vinproduktionern, fik plantet oliventræer og introduceret kartoflen på øen.
Han re-organiserede også hele vejsystemet, der i dag stort set følger Napoleons planer.

Minedriften blev i slutningen af 1800-tallet til industri og statsvirksomheden ILVAs højovne arbejdede intil 1960´erne, da turismen for alvor blev Elbas store erhverv.

Naregno-stranden