8. århundrede før vor tid:
Grækerne kolonialiserer Sicilien ved at undertrykke og blande sig med den oprindelige befolkning - sikulerne.
I denne periode grundlægges blandt andre byer Messina, Catania og Siracusa >>.
Den første græske koloni var Naxos nord for Cartania og Siracusa syd for Catania.

Grækerne breder sig efterhånden på hele øen undtagen den nordvestlige del, der var beboet af fønikere - punere blev de også kaldt.
De klarede i århundrede at holde skansen på grund af den stærke forbundsfælle Khartago på Nordafrikas kyst.




I sidste ende blev det dog punernes og grækernes kampe, der førte romerne til øen.
I 264 før vor tid havde romerne erobret hele den italiensk støvle.

Romerne går derfor sammen med grækerne i kampen mod Khartago og den første af de "Puniske Krige" begynder. Den varer fra 264 til 241 før vor tid.

Som et kuriosum lykkes det Siracusa at holde sig uden for den "Første Puniske Krig", men under den "Anden Puniske Krig" bliver byen erobret af Romerriget.

"Den Anden Puniske Krig" varede fra 218 til 201 - men allerede fra 210 fik hele øen status som romersk provins.

210 før vor tid:
Romerne har underlagt sig Sicilien og betragter - og behandler øen som Romerrigets kornkammer.
Statholdere blev sendt til øen fra Rom og skabte sig betydelige rigdomme ved at beskatte øens indbyggere og sende korn og andre rigdomme til Rom.
Romerriget efterlod sig dog også de klassiske bygningsværker som akvædukter, katakomber, imponerende villaer, og teatre som det, der stadig kan beundres i Siracusa.

I 493 er Romerriget endegyldigt gået i opløsning, og indtil 535 styres Sicilien af Østgoterne, der viger pladsen for det Østromerske rige - det byzantiske rige, der havde sin hovedstad i Konstantinopel (Istanbul).

Selv om byzantinerne "bestyrer" øen i knap 300 år er der meget få spor efter dem.
Også for denne fremmede magt var Sicilien først og fremmest et kornkammer, der kunne udnyttes.

I 827 opretter araberne de første permanent kolonier på Sicilien, hvorfra de underligger sig øen, og bliver de næste hundrede års magthavere.

Modsat byzantinerne efterlader araberne så stærke spor på øen, at de stadig spiller en rolle på øen.
Arkitekturen bærer præg af den arabiske kultur, og i Trapani og San Vito lo Capo >> på nordvestkysten er Cous-Cous stadig byens egnsret >>.
Under araberne når hovedbyen Palermo op på over 300.000 indbyggere.

I 1060 kommer der nye folk til.
Normannerne begynder deres besættelse af Sicilien - øen skal vindes tilbage til kristendommen.
I 1091 er hele Sicilien, men også resten af Syditalien underlagt Normannerne.

Normannerne sætter også et kraftigt kulturelt fingeraftryk på for eksempel også på for arkitekturen, men såmænd også et genetisk fingeraftryk:
Normannerne havde også vikingeblod i årene, og derfor findes der stadig lyshårede, rødhårede og blåøjede sicilianere side om side med sicilianere, der tydeligt har flere gener fra fønikernes, punernes og arabernes tid på øen :-)

Fra 1130 bliver de normanniske fyrster til konger, og Sicilien og Syditalien kaldes for "Det Sicilianske Kongerige".

I 1266 sætter Anjou-familien sig på magten på Sicilien og i Syditalien.
Det får ubehagelige konsekvenser for øens kulturelle og økonomiske udvikling, da hovedstaden flyttes til Napoli. Sicilien bliver atter engang til et udkantområde, og styres af grådige udsendte franske embedsmænd og fyrster, der udnyttede øen og menneskerne så groft, at der i 1282 udbrød et folkeligt oprør.

Oprøret kaldes "Den Sicilianske Vesper".
Det varede i flere år, og medførte, at Anjou´erne i sidste ende måtte opgive magten, der dog - endnu engang! - ikke gik til sicilianerne, men dermod til den spanske Aragon-familien.

Over 200 år senere - i 1503 - kommer Sicilien direkte under spansk herredømme, et herredømme, der var til øen mellem 1713 og 1720 ender under Savoia-kongen - den kongefamilie, der senere samler det moderne Italien.

Dette herredømme varede dog i første omgang kort, og i 1720 er Sicilien en del af det østrigske kejserrige, indtil Bourbon´erne fra Spanien i 1734 kommer til.

Fra 1816 kaldes Sicilien og Syditalien for "Kongeriget de to Sicilier" - stadig under Bourbon´erne.

Fra 1820 til 1848 er der gentagne folkelige oprør på øen.

Den 11. maj 1860 går Garibaldi og hans 1.067 mænd >> i land i Marsala >> og Sicilien bliver en del af det nye italienske kongerige under Savoia-kongerne fra Piemonte >>.
(...og nogle mener stadig, at Sicilien er okkuperet af en fremmed magt - altså at det nuværende Italien...)

1908 - Jordskælv i Messina >>

Fra 1946 har Sicilien et specielt udstrakt selvstyre i henhold til den italienske grundlov.

Retur til Italiensk historie fra 1861 og frem >>

Giuseppe Garibaldi - helten fra de to verdener >>

- syl