Åbningstider:
Alle dage fra 9.00 - 19.00
Indgang inden 18.00

Entré € 4,50 (2008-priser, red.)
Gratis adgang for under 18
og EU-borgere over 65 år

Tel. +39 0924 95.23.56

Søjlerne

Doriske, Joniske eller Korinthiske hedder søjlerne i den klassiske græske byggekunst - men hvad er forskellene?

Doriske
Det klassiske doriske tempel havde tre trappetrin op til det rektangulære tempel.
De doriske søjler var uden base og søjlerne bliver mindre i diameter for oven.
Endestykket under taget - kapitælen - var rektangulært.



Joniske
De joniske søjler er slankere end de doriske - de står på en base og kapitælen har ofte to kunstfærdige cirkler - volutter - for enden.



Korinthiske
Den korinthiske søjle er en variant af den joniske, men er endnu slankere, og kapitælen var ofte udsmykket med akanthusblade.

Segesta var en af folkeslaget Elimi´ernes vigtigste byer.
Elimi´erne menes oprindeligt at stamme fra den græske by Troja, og den stærkt befæstede by var da også konstrueret efter græsk mønsker.

Segestas arvefjende var den ligeledes græske by Selinunte længere sydpå.


Det doriske tempel med 36 søjler (61,15 x 26,25 m)

Da kartaghineserne ødelagde Selinunte i år 408 før Kristus kunne Segesta spille en større rolle - hvad byen da også gjorde indtil Agatocle fra Siracusa i 307 før Kristus destruerede og erobrede byen og endog krævede at den forandrede navn til Diceópoli - retfærdighedens by.



Siden tog Segesta det gamle navn tilbage og under den Første Puniske Krig blev byen en del af Romerriget.
Som en oprindelige trojansk by blev Segesta fri for at betale skatter, og sammen med erobringen af store landområder bliver byen igen en vigtig magtfaktor.

Man troede længe, at Segesta var blevet forladt, da Vandalerne hærgede på Sicilien, men moderne undersøgelser har vist, at der var indbyggere i byen også under det muslimske styre på øen, og igen under Normannerne, der også byggede et slot på toppen af bjerget Monte Barbaro.

Segesta skylder i dag sin berømmelse for resterne fra den græske storhedstid.

Specielt flotte er ruinerne af et doriske tempel (ca 430 før Kristus) og teatret.

Manglen på fund inde i templet tyder på, at konstruktionen er blevet afbrudt på grund af en af de mange krige med arvefjenden Selinunte.

Der graves stadig i området, og blandt "nyhederne" tæt ved teatret i den nordlige del af udgravningerne graver man stadig omrking slottet, omkring den muslimske moské og en kirke grundlagt i 1442.



Teatret i Segesta anvendes stadig til skuespil - bl.a. de klassiske græske tragedier - i sommerperioden.
Der er plads til 15.000 tilskuere.

Teatret ligger på toppen af Monte Barbaro - 431 meter over havet. Scenen ligger mod nor, og landskabet bagved hører med til scenografien.

Kort over de arkæologiske udgravninger i Segesta herunder.



- syl