Artiklen er fra 2002
Landsbyen Corleone udenfor Palermo på Sicilien blev verdenskendt, da "Godfather-filmene" efter Mario Puzo´s romaner kom frem.

Inden da var byen desværre allerede kendt i Italien som et sted med en stor "mafia-koncentration".



Liggio, Riina, Bagarella og Provenzano er navnene på nogle af de mafiosi-bosser, som har tilknytning til Corleone.

Riina blev arrresteret i begyndelsen af 1990´erne, og Provenzano skjulte sig i området i over fyrre år inden han i april 2006 blev fanget ganske tæt ved Corleone >>.


Otte danske bryllupper

Hans og Christine hed de første danske "corleonesi´er", der blev gift i 1998, og indtil i dag har otte danske par valgt at blive viet i Corleone.

I følge borgmesteren, der foretog den første vielse - Giuseppe Cipriani - vil danskerne giftes i Corleone for at vise deres mod.
Om det så er mod til blot at gifte sig, eller til at gifte sig i en mafiaby, er uvist!

Den danske konsul i Palermo derimod fortæller den sande historie om de danske bryllupper i Corleone her >>

For Corleone er bryllupperne god reklame, som byen håber kan trække flere turister til.

Giuseppe Cipriani siger, at danskerne kommer til byen i forventning om, at alle mændene er små og skumle, med sorte kastketter, og at kvinderne er klædt helt i sort som i Godfather-filmen.
- Når de så ser, hvordan her i virkeligheden er, vil de ikke rejse igen.

Og så tilbyder Corleone selvfølgelig rabatter og andre ting til de nygifte.


De nygifte par planter også hver et Oliven-træ som symbol på deres forening, og det er ikke det eneste fra Danmark, som findes i Corleone.

Danmarks-pladsen

I oktober 1999 blev en plads i Corleones udkant kaldt for Piazza Danimarca, og dèr synes den danske konsul i Palermo, Hanne Carstensen, fornuftigt nok, der burde være noget dansk.

Det blev til en frodig skulptur af den danske kunstner Søren Koefoed, der kom ned, og arbejdede med skulpturen i en landsby ved Corleone, og gjorde den færdig på selv pladsen.

Skulpturen, som det er tilladt at kravle på, står foran en skole på Danmarks Pladsen.
Du kan se foto af stauen og pladsen på kulturmagasinet Sikania´s hjemmeside.

-syl