"Billionaire"
>>  hedder
Smaragd Kystens mest kendte diskotek. Diskoteket ejes af Formel-1 manden
Flavio Briatore, der tidligere var Naomi Campbells kæreste. Her er der
intens sortering ved indgangen - både efter VIP-status og pengepung...! Se
flere Billionaire-VIP´s på Billionaire
Life.com >> 
...og
Berlusconi

Berlusconi
har tilsyneladende i 2010 besluttet at sylte Smaragd Kysten og sit kæmpestore
villakompleks "Villa
Certosa" >>. Sommeren 2009 var præget af for mange skandalehistorier
fra festerne i villaen...
| Artikel
fra juli 2010
Costa Smeralda "lever" stort set kun i sommermånederne.
Fra
maj og frem til september fyldes kyststrækningen af turister.
En
broget skare fra vaskeægte VIP´s
>> fra toppen af det internationale jetset, der får serveret
drinks af smokingklædte tjenere ombord på deres krydstogststore yachts,
til nyrige russere der slet ikke kan nå at vise alle deres nyindkøbte
mærkevarer frem på kajen, til almindelige turister, og masser
af wannabees der kun holder ferie på Smaragd Kysten for at få
autografer og foto med hjem af de kendte...
Ved poolen med Andy - Meryl blev i suiten
Klik
for store foto >>
Den
33. udgave af filmprisen "Premio Rodolfo Valentino" blev den 4. juli
2010 uddelt i Polto Qualto.

Udover
et hav af priser til italienske skuespillere og instruktører fik de amerikanske
stjerner Meryl Streep og Andy Garcia hver deres "Valentino-præmie"
for deres lange karrierer.
Dejlige Andy - også med lidt
mere sul på kroppen end i "The Untouchables" og stor moustache
på grund af en rolle som mexikansk general - havde hele familien med og
boede sammen med os almindelige dødelige på hotellet i Poltu Quatu.
 Andy
Garcia modtager sin Valentino-præmie. Garcia takkede på italiensk,
og udråbte det italienske køkken til verdens bedste.- Den bemærkning
faldt i god jord blandt publikum.
Meryl Streep, der til min overraskelse
under pressemødet viste sig at være både et charmerende, lattermildt
og intelligent menneske, holdt sig derimod i suiten over restauranten. Der
havde hun også både havudsigt og egen pool.
Fru Streep
fortalte i øvrigt under pressemødet om sin egen bryllupsrejse, der
foregik i to-mandstelt på Sardinien, hvad der var med til at gøre
superstjernen næsten til menneske :-)
 Meryl
Streep fortalte om sin bryllupsrejse i telt på Sardinien, da hun modtog
sin Valentino-præmie.
Streeps drøm om
at være romersk husmor
Streep, hvis næste rolle måske
er Margheret Thatcher, fortalte også, at hun frygteligt gerne ville med
manden til Rom som medfølgende hustru, når han til efteråret
skal undervise et halvt år på universitetet.
Overrækkelsen
af de mange filmpriser blev transmitteret direkte med et stort show hvor på
italienske Rai 1 og Rai International. Den italienske sanger Claudio
Baglioni var en del af underholdningen - og han modtog skam også en
pris for sin filmmusik.
 Claudio
Baglioni
Tv-showet samlede også penge ind til velgørenhedsprojektet
Telethon >>.
Som
alle andre på scenen bad Claudio Baglioni også om sms-bidrag til den
gode sag - det klappede tilskuerne af.
Men da sangeren også
bad folk om også at betale deres skat blev hænderne holdt helt i ro...
Også
en lidt ældre men stadig sprudlende Gloria Gayner mindede os i en
vis alder om mange timer på fortidens diskoteker.
Tv-showet
og de mange vip´s lokkede hele weekenden hundredevis af nysgerrige til den
lille turistby Poltu Quatu.
Samtlige lokale vip´s fra Sardinien
var til stede ved tv-showet. Fra regionen Sardiniens præsident til den
lokale brandchef, og kontrollen til at få plads de første ti rækker
virkede til at være ekstrem skrap.
Sikkerhedskontrollen var dog ikke
mere skrap end at fire utroligt letpåklædte damer også møvede
sig ind på nogle tomme pladser bag undertegnede.
Escort-branchen
er måske en større negativ bivirkning end byggeriet for Costa Smeralda...
Faktisk
ikke rart at blive blitzet...
Helt almindelige mennesker som undertegnede
og tyve journalistkolleger inviteret til begivenheden blev også blitzet
og filmet af nysgerrige, der gik forbi hotellets restaurant.
Folk troede
åbenbart, at også vi var vip´s blot fordi vi havde bord ved
siden af en kendt italiensk tv-værtinde.
Det var faktisk ret morsomt
- til at begynde med.
Men det blev lidt anstrengende, når de samme
kameraklædte mennesker promonerede syv gange frem og tilbage foran restauranten
for at se, hvad tv-værtinden - og vi! -nu spiste...
 Vi
spiste - blandt meget andet godt i Poltu Quatu - også skønne
tunbøffer med Balsam Eddike >>
og friske grøntsager.
Efter søndagens
udflugt ind i landet >> - og inden tv-transmissionen - lokkede hotellets
pool. Og ja, man må da godt prale bare lidt med at have sippet drinks
ved poolkanten sammen med lækre Andy Garcia - men ingen foto fra mig...
Jeg fik simpelthen røde knopper af de mennesker, der forstyrrede
hans cigarrygning med forespørgsler om foto og autografer.
Som
mine kolleger Eva og Marielle ville jeg også have spurgt ham om noget helt
andet, hvis det endelig skulle være, og den slags kan man altså ikke,
når han er omgivet af familien, vel?
Årets
blærehit på lystyachten er måske "sko-kassen"
Morgenmaden
var så mit lidt mere diskrete studie i livet blandt de rige og berømte.

Fra
den lille forstue til restauranten herover, og fra bordet i restauranten havde
jeg udsigt til en fem-seks megastore lystyachts - og én enkelt i "Kolding
Havn størrelse". Det unge par i "Kolding Havn yacht´en"
var tilsyneladende dem, der morede sig mest. Den båd gyngede nemlig
voldsomt i det stille havnevand flere gange dagligt :-)
På den
engelske yacht med den smokingklædte tjener sad farmand klistret til fladskærmen
hele dagen...
På de tre italienske "både" blev
der udelukkende læst Berlusconi-avisen "Il Giornale" - så
galden over den allestedsværende kommunisttrussel kunne holdes flydende.
Og
så var der den franske yacht, der slog alle de andres "skokasse".
Åbenbart
er gulvene (dørken, hedder det vist) på disse million-både
specielt sart. I hvert fald havde alle både - undtagen den med det
aktive par! - en beholder til deres sko ved siden af landgangsbroen.
Èn
var en Louis Vuitton-kasse, en anden var af pastelfarvet bambus, men der var
ingen tvivl om at franskmandens slog dem alle: En kvadratmeter stor håndflettet
afrikansk kurv med plads til mindst fyrre par sejlersko.
Og skulle
man nu være ondskabsfuld og misundelig så ville man være helt
sikker på, at den kurv var flettet under en brændende sol af et lille
sultent afrikansk barn...
-syl | |