Sporvogn
= Tram Metro = Metró Bus = Autobus Taxi = "Tassí"

Den
ældste sporvognsmodel i Milano blev designet i slutningen af 1920´erne
- stadig den hyggeligste og dén der står mest solidt på skinnerne...
Der kører hver dag
over én million biler rundt i Milano på og indenfor
motorringvejssystemet
>>
Hvert år transporterer det lokale trafikselskab ATM
>
over en halv milliard passagerer.
Gennemsnitshastigheden på motorringvejen omkring Milano
er på grund af mange køer helt nede på
27 km/t.
Inde i byen har undersøgelser vist, at gennemsnitshastigheden
er så langsom som 16 km/t.
Metroen kører i dag sidste tur klokken
00.25, mens overfladetransportmidlerne stopper omkring 01.20.
Der er enkelte natbusser i weekenden.
Taxi'er holder på pladser i byen. 02 40 40
er nummeret på et af de mest effektive taxi-firmaer.
De har alle taxameter,
og om aftenen, natten og på helligdage kommer der et
tillæg oveni normalprisen.
..og husk!
Det er stadig de færreste taxi, der modtager kreditkort!
(Artikel:
Hav altid kontanter
med >>)

|
Milano har faktisk et velfungerende transportsystem
- når man ser bort fra de problemer, den enorme private og forretningsmæssige
trafik skaber.
(F.eks. blokerer private biler med deres vanvittige parkeringer
midt på vejen eller endda ovenpå sporvognsskinnerne
over 40 busser og sporvogne hver dag i gennemsnitligt 40 minutter).
En upopulær parkering...
Det lokale trafik-selskab hedder
ATM
>>, og på deres hjemmeside findes der også
information på engelsk.
ATM transporterer hver år over en halv milliard personer
i Milano.
Priser hos ATM i Milano by (2012-priser
, red.)
En billet er gyldig i hele byen i 1,5 time
og koster € 1,50.
En èn-dagsbillet ("biglietto giornaliero"
- gyldig 24 timer fra stempling) koster € 4,50.
En 2-dages billet (biglietto due giorni) varer 48 timer fra
stempling og koster € 8.25.
1- eller 2-dages billetten kan absolut anbefales til sightseeing,
da mange seværdigheder - f.eks. Den
Sidste Nadver >>, Kanal kvarteret Navigli
>> eller fodsboldstadion San
Siro >> stiller store krav til "apostlenes
heste".
Hvor: Billetter (biglietto) købes i aviskiosker
eller på barer med ATM-skilt, samt i metroen.
Hvordan
I Milano er der tre metrolinjer, rød, gul og
grøn, mens sporvogne, trolleybusser, almindelige busser
og lokale tog-linjer sørger for overfladetransporten.
Billetter skal altid stemples ved påstigning.
Man kan frit skifte linje over jorden indenfor de 90 minutter
- man må dog ikke gå ind i metroen to gange med
samme billet, selv om tiden ikke er udløbet - men
kan frit skifte metrolinje indenfor metrosystemet.
På èn billet kan man altså rejse i bus,
derefter i metro (hvor billetten stemples samme sted som
i bussen) og evt. igen i bus.
Men man kan altså ikke smutte hurtigt ind til en butik
i centrum, handle, og rejse retur på samme billet i
metroen.
Ruter
På turist- og informationskontorerne kan man bede om
et rute-kort (ganske uhåndterligt, et par kvadratmeter
stort...!!!), hvor alle linjer er signaleret.
Ved mange stoppesteder og i metroen hænger dette kort,
og dèr kan man nemmere finde ud af det.
Der findes en turist-sporvogn, der hver time passerer
forbi stoppesteder langs byens vigtigste seværdigheder.
Billet dertil koster 10 € (sommer 2006) - her er hovedtelefoner
med forklaringer på engelsk, tysk ecc.
Der findes også
røde City- sightseeingbusser i Milano
- læs mere her>>
Turist-sporvognen - nummer 20
Billig alternativ "turistlinje"
med sporvogn
Personligt synes jeg en rundtur med f.eks. linje 4
eller linje 1 giver et fint bedre billede af Milano med
både centrum og yderkvartererne.
Med en 1-dagsbillet kan du stige af og på som du vil
uden
at skulle vente som som det er tilfældet med "turist-tram´en".
Både sporvogn 1 og 4 kører gennem centrum og
helt ud til yderkvartererne - du ser altså både
seværdigederne i centrum og resten af Milano inden du
kører retur til dit udgangspunkt :-)
Udenfor Milano
Med det lokale togselskab FNM, der har sin hovedstation
på Cadorna-stationen tæt ved Sforzesco
Slottet >>, kan man på en time komme til f.eks.
Como-søen eller Maggiore-søen.
Fra centralstationen - Stazione Centrale - kan man
på samme tid komme til Bergamo
>>, og hurtigere endnu til Monza mod nord
eller Pavia ved Po-floden mod syd.
Toget mod Venedig
>> går cirka hver time og med Eurostar-tog
tager det mindre end tre timer til lagune-byen.
Halvvejs til Venedig er man ved Garda-søen (og
Gardaland-parken!
>>) og lidt længere fremme i Verona
>> hvortil man sagtens kan tage èndags-udflugt.
Torino >> mod vest og Genova
>> mod syd tager i tog mellem halvanden og to
timer.
De statslige
jernbaner - Trenitalia >> 
-syl
|