Milanos imponerende domirken ligger midt i byen, og byggeriet af den tog faktisk over 420 år.

Kirken blev påbegyndt i 1386 af hertugen Gian Galeazzo Visconti.
Det siges, at han på den måde ville sikre sig en mandelig arving ved at behage Vorherre.



Biskoppen Antonio Saluzzo har dog sikkert også haft en finger med i spillet.
Og helt sikkert ville milaneserne gerne bygge noget, der var større end alle andres og specielt større end i Rom!

En elevator fører op til taget, der er ligeså ustyrligt dekoreret
som resten af kirken - Vorherre skal jo også have noget pænt at se på!

Forskellige stilarter
"Duomo" er primært bygget i gotisk byggestil.
Primært, fordi byggestilen nåede at ændre sig flere gange i den tid, det tog at blive færdig med kirken.

Facaden er i barokstil nederst, neoklassisk længere oppe, og neogotisk fra Napoleons-tiden i den øverste del.

Indvendig er indretningen mest fra 1500 og 1600-tallet, da de berømte Borromei-kardinaler var Doumos "chefer".
Læs om biskoppen San Carlo Borromeo >>


Først rigtig færdig i 1960´erne
Officielt siger man at kirken blev bygget færdig på Napoleons kommando i 1809, men nogle af spirene blev for eksempel først færdige i 1958.

En af de fem bronzedøre på facaden blev først leveret i 1965 - det er den yderst til højre, og reliefferne på den beretter om byhelgenen Ambrogios liv >>.

Domkirken er konstant ved at blive restaureret.
I folkemunde hedder det sig, at man ikke bør gøre den færdig, for når en katolsk kirke er færdigbygget skal der efter sigende betales en speciel skat til Paven i Rom, og det er milaneserne ikke interesserede i.

Facaden og yderbeklædningen er af rosa marmor med blå årer, fragtet til Milano på flodpramme fra Candoglio bjerget (Doneret af hertugen til byggeriet) i Val d'Ossola via Lago Maggiore, Ticino-floden og kanalen Naviglio Grande.
(Den 50 kilometer lange Naviglio Grande kanal >> blev konstrueret allerede i 1200-tallet, og er sammen med Naviglio Pavese de eneste større kanaler, der stadig kan ses i Milano).

Alt marmor er sejlet til byen
På den tid var der et omfattende sammenhængende kanalsystem, der gennemskar - og i mindre grad stadig gennemskærer hele Po-sletten på kryds og tværs.
Dengang var det muligt at sejle fra Adriaterhavet til Milano.
sKanalerne i bymidten blev dækket til i forrige århundrede, da byen for alvor fik vokseværk.

I dag er der kun de to kanaler tilbage i byens sydlige ende i Navigli-kvarteret >>.

Overdådig udsmykning
Domkirken er udsmykket med over 3.200 stauer, heraf 2.245 statuer på kirkens ydermure.



På taget siges det, at der endog er en staue af Napoleon iført et kostume fra romertiden.
- Jeg har dog aldrig fundet den men leder stadig.
Andre siger, at Mussolinis buste sidder overfor stormagasinet Rinascente - den har jeg heller ikke fundet, endnu...



Kirken har i alt 135 spir, og ovenover dem knejser Milanos vartegn:
En guldbelagt over tre meter høj Madonna-staue, som milaneserne kærligt kalder "Den Lille Madonna" La Madonina - fra 1774 i forgyldt messing.
Kirkens højeste punkt er "Den lille madonna", der når op på 108,5 meter.


Regnvandet spyttes ud af uhyrer
Der findes 96 spygaster - uhyrefigurer - der fungerer som afløb for tagrenderne, når det regner.

Kirken er 158 meter lang og ca. 70 meter bred, og 48 meter høj.
Inde i kirken er der 52 søjler til at holde hele molevitten oprejst.
Der er plads til 40.000 personer i kirken - Milanos domkirke siges at være verdens trejdestørste kristne kirke efter Peterskirken i Rom og katedralen i Sevilla.

Glas-vinduerne
De farvede og udsmykkede ruder i kirken siges at være verdens største, de ældste - de seks første på højre side - er fra begyndelsen af 1400-tallet.
Et af de store vinduer i Duomo i Milano

Klik for stort foto >>

Marmor-grav-monumentet ligeledes i højre side er lavet til Giacomo de Medicis ære i 1563:
De to sakresti-døre fra 1300-tallet er blandt det ældste interiør i kirken.

Tá på taget
Der er elevator til kirkens tag på venstre side af kirken, og fra taget kan man på klare dage se op til alperne, hvor man kan se Europas andethøjeste bjerg - Monte Rosa - der er 4.633 meter højt.

På en klar dag...

Spor fra Anden Verdenskrig
Domkirken blev beskadiget af bomber under 2. Verdenskrig - specielt da de allierede bombede Milano i august 1943 - og på den midterste indgangsdør, der er nyrestaureret (Den blev "velsignet" den 17.10.99) kan man stadig se "ar" efter bomber og granat-splinter.
Den seneste omfattende restaurering af kirken begyndte i 1969.
Man frygtede, at nogle af søjlerne ikke længere kunne bære vægten af konstruktionen, på grund af rystelser fra trafikken og metroen.
Restaureringen blev tilendebragt til 600 års-jubilæum i 1986.
I begyndelsen af 2009 var en tiltrængt facade-renovering tilendebragt, og nu er det centralspiret med Madonna-statuen, der står for tur.

Søm fra Jesu kors
Under et ikke specielt charmerende rødt lys i loftet i alterdelen befinder der sig et skrin med kirkens vigtigste relikvie - et kors fra Jesu' kors.
Det siges, at en lombardisk dronning fandt en smedje udenfor byen og købte de tre søm, som Jesus blev naglet fast med, i 500-tallet. En anden legende siger, at det var selveste byhelgen og biskop Ambrogio >>, der var så heldig at falde over sømmene i slutningen af 300-tallet.
Den anden søndag i september hejses Milanos kardinal op til skrinet i en kunstfærdig antik elevator, og skrinet tages ned, og bæres i procession.

-syl