Galleriet, der forbinder Scalapladsen med Domkirkepladsen var milanesernes gave til Italiens nye konge, som der står på facaden mod Domkirkepladsen.
Byggeriet påbegyndt i 1865, hvor selve kong Vittorio Emanuele den Anden placerede grundstenen.
To år senere blev byggeriet - der endnu ikke var tilendebragt - indviet, og først i 1878 var arbejdet endeligt færdigt.



Arkitekten Giuseppe Mengoni nåede ikke at se det endelige resultat - han faldt nemlig ned fra et stillads under en inspektion den 30. december 1877.

Træd på tyrens...
Arkiteten Mengoni er siden blevet hovedperson i én af legenderne om Galleriet.
For at fejre det nye Italien fik hver af den nye stats vigtigste byer sin fløj af Galleriet.
Derfor kan man se Milanos, Roms, Firenzes og Torinos våbenskjolde i mosaik i gulvet.

Torinos byvåben er tyren - il toro - og det er i dag en rituel handling at dreje rundt på tyrens tekstikler, når man går gennem Galleriet.


Mosaikken med tyrens attributter skiftes jævnligt ud - efter tre-fire år er hullet 4-5 cm dybt og mosaikkerne skiftes ud.

Det siges, at bologneseren Mengoni klagede sig over, at Milanos kvinder var "kolde" - og at kvinderne i Milano derfor valgte at træde hårdt rundt på tyrens attribuiter for at vise deres foragt for Mengoni.

Efter Scala middag hos Savini...
- og bagefter blev fruerne sendt hjem!
Galleriet blev og bliver stadig frekventeret af det pæne borgerskab i Milano.
Efter opera eller ballet i Scala Operaen gik "man" ofte på Savini restauranten, der stadig ligger i Galleriet.
Når herrerne skulle more sig for alvor, blev de lovformelige hustruer sendt hjem.

Når der var "fri bane" stillede Milanos letlevende damer sig op i Torino-fløjen, og man siger, de drejede rundt på "tyrens" for at få gang i butikken.

En tredje forklaring på ritualet med at dreje rundt (guidebøgerne siger hele tre rundture med højre fod modsat uret - min milanesermand har nu altid bare drejet en enkelt gang) handler om tekstiklernes betydning for mænd syd for Alperne.

Den sydlandske udgave af "knock on wood" er nemlig "rør ved de to".
Tingesterne dernede er oprindeligt frugtbarheds-symboler.
F.eks. mener nogle, at de de romerske legionærer ikke gav hinanden hånd, når de mødtes, men vendte højre håndflade opad og stak den ned og hilste på den anden legionærs to...
Siden er det blevet til, at en berøring beskytter mod ondt.
"Berøringen" kan foretages mere eller mindre diskret:
Diskret når landstræner Lippi stikker højre hånd i lommen på trench-coat´en, når der er en farlig situtaion i en landskamp, og mindre diskret, når det bare ser ud som om han klør sig dernede...!

Under karnevallet i Bagolino hilser maskerne stadig på "de to" >>

Hærføreren Colleoni i Bergamo var en meget heldig mand - man siger han havde tre af dem >>

Mere om italiensk overtro >>

Søndags-spadserereturen
Galleriet er også et klassisk mål for den traditionelle søndags- spadserertur i Milano - og så er Galleriet også en del af Milanos luksuriøse shoppingmuligheder.

Prada, Vuitton, Tod´s, Gucci og Borsalino er nogle af de kendte mærker, der gemmer sig bag de diskrete sort- og guld farvede butiksskilte.

Verdens mest diskrete McDonald´s?
Det er obligatorisk at bruge disse oprindelige skilte i Galleriet.
Det betyder, at selveste McDonald´s har måtte fravælge de skrigende røde og gule farver, og præsenterer sig elegant i Milanos Galleria.

Spørg mig ikke hvordan, men faktisk genfinder man heller ikke den karakteristiske "Mac-lugt" i Galleriet.
(2012 - McDonald´s er blevet sagt op, og flytter nok ud af Galleria i løbet af året)

Nogle ad byens dyreste drinks
Naturligvis er det ikke billigt at nyde en aperitif i Galleriet mange barer, men alene fornøjelsen ved at nyde folkelivet kan være pengene værd.


En "rystet" Campari på Camparino" - der faktisk var Campari-familiens bar fra 1915 - er et ritual... Ved bardisken kostede den i 2012 4 € - sidder man ned udenfor baren i Galleriet er prisen noget højere...


For nogle år siden åbnede Gucci butik i Galleriet - og dér er også en meget moderne minimalistisk bar, hvor man kan nyde en drink eller en espresso.

-syl