Ambrosius - Ambrogio på italiensk og "Ambrøøøs" på milanesisk! - blev født i år 334 i Trier i Tyskland.

Ambrogio var søn af en højststående romersk funktionær, men da faderen dør som ganske ung flytter familien tilbage til Rom, hvor Ambrogio bliver uddannnet i jura og retorik.

Han bliver siden leder af de romerske regioner Ligurien og Emilia, der dengang havde deres admininstrative hovedsæde i Milano.

I 374 dør den arianske biskop Aussenzio i Milano, og der opstår optøjer mellem kristne og arianere.

Ambrogio er som romersk administrator tvunget til at gribe ind, og helt uventet beslutter de to stridende parter sig for at vælge Ambrogio som biskop, selv om han indtil da ikke havde bekendt sig hverken til den ene eller den anden tro.

Da han får tilbuddet om at blive Milanos biskop - og Milano er på det tidspunkt (292 til 402) hovedstad i det Vestromerske rige - slår han til, og han bliver salvet som biskop den 7. december 374.

Mens de fleste andre byer fejrer deres skytshelgens dødsdag, så fejrer man i Milano Ambrogio den dag, han bliver indsat som biskop.
Det tog i øvrigt otte dag at gøre romeren Ambrogio til en god kristen!

Den 7. december er Milanos helgendag.
Det fejres med sæsonåbningen af Scala Operaen >>, og med et stort marked omkring Ambrogio-kirken - Basilica di Ambrogio i den sydvestlige del af Milanos centrum.
(I 2006 flyttedes "O Bej, O Bej" markedet dog til Slottet >>, da man er ved at bygge parkeringskældre omkring Ambrogios Basilika.)

Da Ambrogio dør i 397 har han nået at skrive mange teologiske værker, og hans personlige formue sørger han for bliver delt ud til fattige og trængende.

Under ham får Milano stift sit eget ritual for gudstjenesten.
Et ritual, der stadig i dag adskiller gudstjenesterne i Milanos kirker fra resten af de italienske gudstjenester.
Ambrogio giver også navn til en speciel korsang, som man kan være heldig at høre under gudstjenester og ved koncerter i kirken.

Det er også Ambrogio, der omvender Sankt Agostino, der bliver en af de store filosoffer - doktorer -i den kristne kirke.

Ambrogio-kirken ligger lidt udenfor den slagne turistrute, men er absolut et besøg værd.

Modsat Duomo >> - Domkirken - i Milanos centrum præsenterer Ambrogio-kirken sig ret beskedent, men det anses i Milanos fine familier stadig for bedre at blive døbt, gift eller begravet i helgenkirken end i domkirken.

Basilica di Sant´Ambrogio

En flot atriumgård med søjlegange fører hen til kirkens indgang.


Ambrogio-kirken blev grundlagt af helgenen selv mellem 379 og 386 tæt ved de kristne martyrers kirkegård udenfor byporten Porta Vercellina.
(Se kirken på kortet over Milanos seværdigheder >>).

Hurtigt fik kirken navn efter Ambrogio, der dør i 397, og selv havde givet kirken navn efter to tidlige kristne martyrer.

I dag ligger Ambrogio begravet i en glaskiste i krypten under kirkens alter sammen med de to helgener Cervasio og Protasio.



Ambrogio-basilikaen er i dag anerkendt som et at højdepunterne i den romanske arktitektur i Lombardiet.

Kirkens udseende i dag stammer mestendels fra den romanske (ikke at forveksle med romertiden, red.) periode mellem 8/900 til 11/1200-tallet. Man daterer i dag det meste af bygningsværket til perioden omkring år 1100.

Kirkens tårn - tv. - stammer fra 1144 - de to øverste etager kom dog først på i 1889.
Det lavere tårn til højre kaldes Munkenes tårn, og stammer fra det 7. århundrede.



Milanos biskopper og kardinaler har altid haft en speciel interesse for byhelgenens kirke:
I midten af 800-tallet bestiller biskop Angilberto II for eksepel et imponerende guld-alter til kirkens relikvier, der stadig kan beundres i kirken.


Guld-alteret bliver stadig anvendt under
gudstjenester i Sant´Ambrogio


Guldalteret er imponerende kunthåndværk
fra 800-tallet med guld og ædelsten.

Biskoppet Ansperto får i slutningen at 800-tallet opført atriumgården med de smukke søjlegange - Il quadriportico - foran kirken.



I begyndelsen af 1600-tallet er kardinalen Federico Borromeo manden bag de barokke udsmykninger inde i kirken.

Omkring kirken var der fra år 784 også et Benediktinsk kloster.



I 1497 blev Benedektinerne skiftet ud med Cistercensi-munkene fra Chiaravalle, der blandt andet åbnede klosterets imponerende bibliotek for byens borgere.

I 1799 kom Napoleon forbi Italien.
Napoleon nedlagde munkeordenen og indrettede militærhospital i bygningerne, der i dag er hovedsæde det meget anerkendte katolske universitet i Milano - Università Cattolica del Sacro Cuore.

Sant’Ambrogio-kirken huser udover det imponerende guldalter også andre uvurderlige kunstskatte, deriblandt det imponerende sen-romerske sarkofag i kirkens venstre del - "Stilicone-sarkofaget" kaldes det.

Derudover har kirken et imponerende kor i udskåret træ, samt uvurderlige malerier af blandt andre Borgognone, Bernardino Luini, Gaudenzio Ferrari, Legnanino, Filippo Abbiati, Carlo Francesco Nuvolone, Francesco Cairo og Gian Battista Tiepolo.

Kirkens indre i dag skyldes også renæssance-arkitekten Donato Bramante, der i slutningen af 1400-tallet blandt andet genopbyggede klosteret og restaurerede kirkens kapeller.

Grundplan over kirken








-syl