Bygningen
Colosseo - eller Colosseum - er bygget dér, hvor Kejser Nero (død 68) havde en kunstig sø i parken omkring hans overdådige palads Domus Aurea.

Opringeligt blev teateret kaldt Anfiteatro Flavio
- Kejser Vespasianos familienavn - men snart blev værket i folkemunde kaldt Colosseo efter den 35 meter høje guldbelagte bronzestatue af Nero, der tidligere stod for foden af Palatino-højen.



Amfiteateret blev konstrueret i årene 70 til 82.

Bygningen er en perfekt oval i fire etager, og der var plads til over 50.000 tilskuere (nogel kilder siger endda op til 68.000 tilskuere, der kom ind og ud gennem 80 nummerede indgange.

Kejseren og hans følge havde en privat indgang, mens en anden var reserveret benådede - og dermed overlevede - gladiatorer.

Danske kunstnere planlagde at "brænde" Colosseum af i slutningen af 2006.... >>

Og der var også en speciel udgang til de døde gladiatorer.
Byggematerialerne var mursten, marmor og hvide travetiner-sten.

Colonnerne på "første" sal var doriske, anden sal joniske og 3. og 4. etage korintiske.

Ovalen måler 188 gange 156 meter, og bygningen dækker mere end seks hektar.

De højeste punkter er over 48 meter - som en moderne 12. etagers bygning, mens fundamentet befinder sig 13 meter under jorden.

Tilskuerne sag i rangorden:
De nederste tilskuerpladser var til kejseren, de adelige og vigtige funktionærer.
Derover sad rige handelsmænd, mens frie mænd, kvinder og slaver sad øverst.

240 søjler og et kompliceret snoresystem gjorde det muligt at overdække tilskuerpladserne, og dermed beskytte folk mod solen.

Jagter og gladiatorkampe
I det runde teater - amfiteatre er en romersk opfindelse - afholdt man konkurrencer mere end teater - selv om der også var forstillinger, der mindede om teater.

Forestillingerne begyndte tidligt om morgenen, og fortsatte til mørkets frembrud

Dert var "jagterne", som publikum var vilde med - jagt var de riges sport i Romertiden - og romerne elskede også at se beviser på mod, der oftest var på programmet.

Og så var der gladiatorkampene...
Organisationen af forestillingerne var meget dyrt.

Det var et anliggende for kejseren og derfor for staten, der også lavede en omfattende lovgivning om afholdelsen af forestillingerne.

Tæt ved teatret var der også fire fængsler - "træningslejre" - for kommende gladiatorer.

Et af fængslerne var "Bestiariet" til de gladiatorer, der kæmpede mod vilde dyr.
Endte man der, var det en næsten sikker dødsdom.
Forestillingerne med dyr blev i øvrigt ofte ofte afholdt tidligt på dagen.

Tørlagde Nordafrika for elefanter
De klassiske "jagter" var kampe mellem for eksempel en løve og en tiger.
Eller mellem en bjørn og en tyr.

Der var også ulige kampe, hvor resultatet var givet på forhånd, som når løverne blev sluppet løs på rådyr.

Og så slog den italienske kreativitet også til - man ved, at bjørne har kæmpet mod pythonslanger, løver mod krokodriller, sæler mod bjørne.

Men også elefanter, zebraer, strudser, næsehorn og flodheste har optrådt i Colosseum.

Dyrene blev fanget i deres oprindelsesland i Nordafrika og Mellemøsten af specialiserede firmaer, der kun levede af at levere dyr til "legene" i Romer-rigets amfiteatre.

Og der blev fanget så mange dyr, at f.eks. elefanten blev udryddet i Nordafrika.

Også flodhesten forsvandt fra Nubia, tigrene fra Ircania og løverne i Mesopotamia.

Dyrene blev hejst op fra "kælderen", der var en labyrint af celler til både dyr og mennesker.

Et hydraulisk system sørgede også for at skylle blod, dyre- og menneskerester væk!

Og det var barbarisk - nogle gange blev "offerdyrene" endog bundet sammen, så de havde mindre bevægelsesfrihed.

Størstedelen af jagterne foregik dog mellem jægerne fra "Bestiariet", som var beskyttet af læderstrimler omkring arme og ben, og nogle gange også med metal-brystplader.

Men nogle var slet ikke beskyttede og kæmpede mod dyrene med de bare hænder.

Nogle gange var jægeren klædt ud som klovn i begyndelsen af forestillingerne, og de kæmpende mænd var datidens store idoler.

Man kan stadig finde nogle af jægernes navne som graffiti på de romerske mure og på mosaikker.

Søslag og mytologiske forestillinger
Det hydrauliske system kunne også bruges til at oversvømme arenaen, og dermed skabe en ramme om forestillinger med søslag.

Og så blev Colosseum også brugt til teater, til store udstyrstykker over f.eks. mytologiske temaer, og Colosseum var også det sted, man henrettede forbrydere.

Gladiatorerne var ofte slaver
Gladiatorerne var normalt slaver, kriminelle dødsdømte eller krigsfanger, selv om krigsfanger blev regnet for en slags reserva, når der ikke var nok "rigtige" gladiatorer.

- Og der var altid mangel på gladiatorer, for det var en risikofyldt beskæftigelse.

Derfor blev flygtede slaver ofte også sendt til gladiator-skolerne, eller retter gladiatorfængslerne.

Endte man i "bestiariet" og derfor skulle kæmpe mod de vilde dyr, var det nærmest en sikker dødsdom.
De dødsdømte kæmpede også mod hinanden - den ene bevæbnet, den anden ikke - og vinderen af én kamp var så den uden våben til den næste kamp - altså også i dette tilfælde en næsten sikker dødsdom.

Ejeren af en slave kunne også uden grund beslutte at sende slaven til Colosseum.
Så gik slaven til gladiatorkampene, og overlevede slaven tre års kampe, kunne han ikke igen tvinges til at gå ned i Arena´en.

Kejseren kunne også sende hvemsomhelst ned i arenaen, som da Kejser Claudio sendte en funktionær ned fra tilskuerpladserne i den toga, han stod og gik i.

Eller da Caligola sendte alle fangerne i et fængsel i Bestiariet, fordi der manglede kød til at fodre dyrene med...

Forestillingerne sluttede i 523
I over firehundrede år var der forestillinger i Colosseum, og teatret blev løbende vedligeholdt, ligesom skader også skulle udbedres,

I 217 braste de øverste etager f.eks. sammen, og de næste fire år blev forestillinger afholdt andre steder i Rom.

Jordskælv var også et problem - i 442, 470 og senere igen i 847.

Den sidste gladiatorkamp var i 404, og den sidste jagt i 523.

Folks smag var ændret - man kan håbe i mindre blodig retning - men vigtigst af alt, så var resterne af Romer-riget i stor krise.

Der var ikke penge nok til forestillingerne, og man måtte i stedet prioritere at forsvare sig mod de invasioner, der truede romerne i de århundreder.

Brugt som gratis byggemarked
Senere - i Middelalderen - blev der faktisk konstrueret kirker og boliger inde i Colosseum, mens bygningen senere blev anvendt som bolig og fort for den indflydelsesrige romerske familie Frangipane.

Under renæssancen, fra 1400-tallet, og fremefter benyttede romerne bygningen som et "ta´ selv marked", når de havde brug for byggematerialer.

Først i 1700-tallet begyndte man at interessere sig for at bevare det imponerende bygningsværk, og restaureringen af Colosseum er siden da aldrig stoppet.

-syl