Artikel fra juni 2004

De værste er simpelthen pensionisterne.
De VIL ikke - og nogle af dem kan ikke! - høre!



En dag overværede jeg én af slagsen, der var lige ved at slå den lokale kvartersbetjent ned.
Betjenten tillod sig at bemærke, at det faktisk ikke er tilladt at cykle på fortovene i Milano...

Den ældre herre råbte mange grimme ting efter betjenten, og kørte fra scenen på vejen - modsat ensretningen....

Og forleden så jeg et læserbrev i Corriere della Sera, hvor en læser i fuld alvor foreslog, at det skulle tillades at cykle på byens fortove for "alle jo kunne forstå, hvor farligt det er at cykle på gaderne"....

Milano egner sig bare ikke til cykler!

Med en million biler ud og ind af byen, og 2 millioner personer til fods transporteret af de offentlige transportmidler, og stort set uden skyggen af en ærlig cykelsti, kan man da også spørge sig selv om, hvorfor nogle mennesker stadig melder sig ind i Milanos cykel-lobbyen- Ciclobby >>.

Er de mon ude på at begå kollektivt selvmord?

Cykel-lobby´ens idylliske logo - uden hold i Milanos virkelighed

Ciclobby skønner, der er 25.000 cyklister dagligt i Milano...
Ciclobby skønner også, der er 47 km brugbare cykelstier i Milano,
hvem har set dem?

Endnu mere kan man undre sig over, at der stadig er folk, der dumstædigt sadler jernhesten hver dag?

Nogle endda med tilhørende børn. Oftest uden hverken at spænde dem fast eller udstyre dem med en cykelhjelm.

Og milaneserne egner sig ikke til at være cyklister

At få scooter- og motorcykelfolket til at bruge hjelm har været så stor en anstrengelse, at ingen tænker på at lave kampagner for cykel-folket:

Man ved med andre ord, at cykling i Milano er så farligt, at folk ligesom må selv om det.

Cykling kræver også en form for disciplin, som ingen i Milano åbenbart har.

Jeg har endnu aldrig set en cyklist vise af med hånden for at dreje.

Kun én gang for ganske nylig så jeg en aften-cyklist med lys på. Han kørte vel og mærke på fortovet.

Faktisk ville det være allerbedst, hvis italienerne nøjedes med at betragte cykler som en sport - og dermed ikke selv være deltagere, men blot relativt ufarlige tilskuere.

Jeg mener:
- der er jo da for pokker en grund til at byen blev spærret af den 30. maj, da cyklisterne i Giro d´Italia sluttede i Milano...

Jeg gav op for flere år siden

Jeg afleverede cyklen til kirkens fritidsklub - i håb om, at min næsten nye city-bike kun ville blive brugt på "oratoriets" beskyttede arealer.

Det skete efter, at jeg var blevet kørt ned for anden gang.

Med folkeskolens færdselsundervisning i baghovedet kørte ligeud, da det blev grønt, i den naive tro, at bilisten, der skulle dreje til højre, ville vente på mig....

Han fik hele mit udvalg af danske og italienske skældsord at høre - og afleverede pænt sin adresse, forsikringsselskab ecc. til det exede forhjul.

Han ringede endda samme aften for at høre, om jeg var ok, men jeg var stadig så chokeret og gal, at jeg bad manden tale med ham.

- De blev hurtigt enige om, at jeg da også var alt for uforsigtig, når jeg kunne tro, en bil ville holde tilbage for mig...

Og nu, hvor jeg selv har fået - italiensk - kørekort >>, kan jeg da kun være enige med dem.

-syl