Birte klædes på, mens undertegnede og fødselsdagsbarnet Niels er klar til aktion

Så smukt og idyllisk var der, hvor vi begyndte turen.

Og så vildt blev det!

Her flyder vi afsted.
Liggende på ryggen havde man en fantastisk udsigt op gennem kløften, dækket af grønne træer og planter.

Sidste halvdel af turen begyndte med en nedstigning, hvor gik frem til et vandfald og endte i en hyggelig grotte.

Guiderne fastgør sikkerhedslinerne.
De sagde, vi ikke skulle kigge ud - og ned.
Det gjorde vi selvfølgelig, men der var jo ligesom ingen vej tilbage.

Så går det nedad.
Lad briller blive hjemme, og knib øjnene sammen, så kontatklinserne ikke skyller ud.
Kunsten er vist at få fodfæste og finde balancen til at "gå".
Også uden den kunst kom vi dog ned.

Og det lykkedes for alle at komme ned, og det var en fantastisk fornemmels at kigge op på hullet, vi var kommet ud af.