"Habemus
papam!" ("Vi har en Pave") - lyder beskeden, når konklaven
har valgt paven  Når
den hvide røg stiger til vejrs er der valgt en ny pave
15.10.2003
25-års
jubilæum for Pave Johannes Paul II >>
Pave-listen i
følge journalisten John Allan Jr. (2003) , der
er journalist hos National Catholic Reporter i USA. Han har udgivet en bog
om pave-konklaver og har lavet en liste over mulige pave-emner efter Johannes
Paul den Anden I tilfældig rækkefølge Tjekken
Miloslav Vlk, 70 Tyskeren Karl Lehmann, 65 Ukraineren Lubomyr Husar,
65 Italieneren Carlo Maria Martini, 75 Colombianeren Dario Hoyes,
73 Italieneren Dionigi Tettamanzi, 67 Italieneren Giovanni Battista Re,
68 Hondurianeren Oscar Maradiaga, 58 Brasilianeren Claudio Hummes, 67
Nigerianeren Francis Arinze, 69 Østrigeren Christoph Schonborn, 56
Sydafrikaneren Wilfred Napier, 60 Tyskeren Walter Kasper Italieneren Giacomo
Biffi Belgieren Jan Schotte Belgieren Godfried Danneels Pavelisten
findes i bogen "Conclave" . Forlaget (Doubleday) |
Pave-lotteriet
(1. afsnit - januar
2005) Januar
2005:
Det siges, at den magtfulde kardinal Joseph Ratzinger, der har
sin daglige gang i Vatikanet, for tiden gentager til sine mest intime venner,
at den næste pave skal være europæer... (April 2005:
Og det blev det så, nemlig ham selv...>>,
red.)
Den ærke-konservative Ratzinger (77 år) er selv med i
"pave-lotteriet". "Time Magazine" nævner også
Milanos kardinal Tettamanzi og San Paolos Claudio Hummes som to af "top-kandidaterne"
Magtkampen om den kommende pave har været i gang i årevis,
og med indlæggelsen af paven den 1. februar 2005 er lotteriet gået
ind i en afgørende fase.
Det er flere år siden at de store
internationale tv-selskaber lejede sig fast ind på balkoner med udsigt til
skorstenen i Vatikanet, hvor den ventede hvide røg efter en af tre
daglige afstemninger signalerer valget af en ny pave. Klar
efter valg af kardinal i Milano Johannes
Paul den Andens helbred har været skrøbeligt i årevis. Paven,
der er 84 år gammel har i flere år lidt af Parkinsonsyge, og i den
tid er flere favoritter til posten som den katolske kirkes overhoved blevet for
gamle til at komme i betragtning til Sankt Peters stol.
Det udelukker dog
ikke, at konklavene - den forsamling, der vælger paven - måske kun
kan blive enige om at vælge en ældre "overgangs-pave". (Det
gjorde man så - Joseph Ratzinger fylde den 16. april 2005 78 år, red.))
Der
er nemlig ingen tvivl om, at det er et stort valg, den katolske kirke står
overfor. Der er sket meget, i de over 26 år Wojtyla har siddet på
posten.
Faktisk er mange enige om, at man ikke vil "risikere"
at vælge endnu en pave, der kommer til at sidde så længe som
kirkens overhovede.
Kirken er jo ikke et demokrati - og er en pave først
valgt, ja, så er det "til døden os skiller" - og
der er kun én pave, der i hele kirkens næsten 2.000 år lange
historie er blevet sat fra posten.
Nye valgregler -
og luksuriøse omgivelser Til det kommende konklave efter Johannes
Paul den Andens død er der flere nyskabelser. Paven offentliggjorde
de nye regler i 1996. For det første skal de godt 123 kardinaler
i konklaven ikke længere bo i primitive celler, men i et nyt kompleks med
108 suiter og 23 enkeltværelser til en samlet pris af 20 millioner euro.
"Casa Santa Maria" hedder paladset, som den nuværende pave
bestilte renoveringen af.
Paven skal som noget nyt være under 80
år, når han bliver valgt, og han kan fortsat kun vælges af kardinaler,
der ikke er fyldt 80 år. Tidligere skulle to tredjedele af konklaven
også være enige om at vælge den nye pave. Med de nye regler
indført under Johannes Paul den Anden er simpelt flertal nu nok til at
vælge en ny pave efter et vist antal resultatløse afstemninger..
Og
så er den nyudnævnte paves dragt forberedt i tre størrelser.
Johannes den 23. havde i 1958 gevaldige problemer med at få sit omfangrige
korpus ned i udstyret, og det vil man ikke risikere igen... Fodarbejde
i kulisserne - og med mobiltelefonen Konklaven mødes
tidligst 16 dag efter pavens død, og derefter er det slut med kontakt
til omverdenen.
Telefonerne i "Casa Santa Maria" bliver afbrudt,
radio er forbudt, og det samme er tv og avislæsning, men mon ikke moderne
kardinaler beholder deres mobil-telefoner tændt. Det siges, at
dagene inden konklavet træder sammen, er genstand for hektiske møder,
hvor grupper af kardinaler smeder rænker for at få deres kandidat
valgt. Flertallet at de nuværende kardinaler er valgt under Pave
Johannes Paul II, (kun 16 er udnævnt før hans tid), der har haft
for vane at udnævne mindst to reaktionære kardinaler for hver lidt
mere fremsynet og progressiv kardinal. Mange mener, det kommer til at
betyde, at der atter en gang vil komme en temmelig reaktionær pave,
der for eksempel ikke har til hensigt at åbne for debatten omkring præsters
giftemål og cølibat, eller for spørgsmålet om katolikkers
brug af prævention mod uønskede graviditeter. En
sort pave
Modsat mener andre, at en reaktionær pave igennem
historien ofte er blevet efterfulgt af en mere moderne indstillet pave.
Og at en pave med trang til at hænge sig i formaliteter og fastlåste
regler ofte er blevet efterfulgt af en mere socialt indstillet pave.
Derudover
siger en gammel profeti, at den første pave i det nye årtusinde vil
blive en farvet pave. I den forbindelse er det vigtigt at notere,
at kardinalerne i dag kommer fra over 60 lande, og at den katolske kirkes
udvidelse netop finder sted i oversøiske lande i dag. Videre forudser
andre, at fordi den nuværende pave er polsk, vil den kommende igen blive
en italiensk pave. Der er altså nok af teorier om, hvilken type
pave, der har størst chance i "lotteriet". Men enhver kandidat
skal tage sig i agt for det gamle mundheld, der siger, at "den, som træder
ind i konklaven som pave, kommer ud som kardinal".
-syl |