Kardinal
bliver man kun ved pavelig udnævnelse.
74 af de i dag 117 stemmeberettige kardinaler er udnævnt af
Benedikt 16. siden han selv blev valgt til pave den 19. april 2005.
I alt udnævnte Benedikt 16. på kanp otte år 90
kardinaler.
De seneste blev udnævnt den 24. november 2012. Deriblandt
var Filippinernes unge - 55 år - kardinal Tagle, der regnes
som en outsider-favorit.
Der har aldrig været en pave fra et land udenfor Europa.
Iagttagere siger, at ved de seneste pavevalg (To gang i 1978 og
i 2005) er tendensen til at sponsorere landsmænd blevet mindre
end tidligere.
Har brug for
78 stemmer
Ingen ved i øvrigt, hvem de enkelte kardinaler stemmer på
i den afgørende afstemning, hvor der skal være 2/3
flertal i de første 34 afstemninger. Derefter er 50%
af stemmerne plus én nok til at blive valgt.
Benedikt 16. blev valgt efter kun to dages konklave
>> efter fire afstemninger.
I realiteten tæller den katolske kirke 209 kardinaler.
Men kardinaler, der er fyldt 80 år må ikke stemme ved
konklaven.
Den snarlige eks-pave må således ikke afgive sin stemme,
og der er i øvrigt bred enighed om, at Joseph Aloisius Ratzinger,
som hans borgerlige navn er, efter den 28. februar både vil
og skal føre en tilbagetrukket tilværelse uden at blande
sig direkte i den katolske kirkes dagligdag.
Eks-paven flytter i følge Vatikanets talsmand Padre Lombardi
først til pavens sommeresidens i Castel Gandolfo udenfor
Rom.
Derefter vil han tage ophold i et klausul-nonnekloster indenfor
Vatikanets mure. Klosteret er lige nu under renovering.
PURPUR-RØDE
Kardinaler går ved officielle lejligheder
klædt i purpurrødt,
og farven går igen i alle kardinalers våbenskjold.
Standard-skabelonen for et kardinal-våbenskjold.
|
Når pave Benedikt 16. helt usædvanligt
fratræder sin stilling som den katolske kirkes øverste
leder og Sankt Peters stedfortræder den 28. februar kl.
20 er Vatikanstaten uden leder.
Pavevalget - konklavet - forventes at begynde midt i marts.
117 stemmeberettigede kardinaler skal derefter samles i konklavet
>> i Det
Sixtinske Kapel >>, og under Helligåndens vejledning
vælge den nye pave, der bliver nummer 266 i den officielle
"kongerække".
(Gennem århundreder har der flere gange været
så alvorlige konflikter i den katolske kirke, at der har
været flere paver på samme tid.)
Allerede samme dag som Benedikt 16. kom med meddelelsen kunne
europæiske bookmakere oplyse, at favoritterne til jobbet
i deres meget jordiske optik var Francis Arize fra Nigeria,
Peter Turkson fra Ghana og canadiske Marc Quellet.
Favoritter er dog én ting,
mens pavevalg er noget helt andet.
I Italien har man
simpelthen et ordsprog der siger, at "dén
der går ind i konklavet som pave kommer ud som kardinal",
altså
at man ikke skal tage noget som helt for givet.
Derfor er der også taget nogle outsidere
med på
denne liste med korte præsentationer af en række
af de kardinaler, der betegnes som "i papabili" -
de pave-egnede:
Francis Arize

Francis Arinze (80 år) blev
også betragtet som en favorit under pavevalget i 2005.
Han konverterede som 9-årig til den katolske tro.
Han var den hidtil yngste biskop, da han modtog udnævnelsen
som 33-årig den 29. august 1965.
Han kan ikke selv stemme i konklaven, da han er fyldt 80 år,
og trods bookmakernes førsteplads mener mange, at netop
hans alder er det største handicap.
Han har ry for at være meget konservativ, men siges at
kunne vinde mere progressive kardinalers stemmer netop fordi
han repræsenterer Afrika.
Arinze har udøvet sin gerning indenfor Vatikanets mure
de seneste 25 år af sin aktive karriere. Officielt er
han i dag pensioneret.
Han er tilhænger af at afholde messe på latin,
og var en af de første kardinaler, som Benedikt 16. udnævnte
den 25. maj 2005.
Peter Turkson

Peter Kodwo Appiah Turkson (65 år)
er i den absolut yngre del af feltet.
Han er lige nu Vatikanets justits- og fredsminister (Presidente
del Pontificio Consiglio della Giustizia e della Pace).
Han blev i 1992 udnævnt til ærkebiskop i Cape Coast
i Ghana af Pave Johannes
Paul II >>.
Han taler seks sprog - fante, engelsk, fransk, fransk, tysk
og hebræisk.
Marc Quellet
Marc Ouellet (68 år) blev udnævnt
til biskop i Quebec i 2002.
Siden juni 2010 har han været ansvarlig for Vatikanets
kontakt med Latinamerika.
Europæisk overvægt
Selv om 42% af verdens 1,2 millioner katolikker bor i Sydamerika,
så er 61 af de 117 kardinaler europæere. De italienske
kardinaler alene udgør 28.
Angelo Scola
Milanos ærkebiskop (71 år) topper listen
over italienske pavekandidater.
Han er født i Lecco-provinsen ved Milano den 7. november
1941, og blev præsteviet i 1970.
Indtil han blev udnævnt til kardinal var han aktiv i bevægelsen
Communione e Liberazione (Nadver og Frigørelse), en konservativ
bevægelse, der blev stiftet i 1954 af præsten Luigi
Giussani.
Bevægelsen støttede i mange år den konservative
højrefløj af det store Kristdemokratiske parti
DC i Italien.
I 2002 blev han udnævnt til patriark af Venedig og i 2008
til ærkebiskop i Milano.
Som et kuriosum kan nævnes, at Scola i 1979 gav religiøs
privatundervisning til Silvio Berlusconi sammen med den i dag
afgående guvernør for regionen Lombardiet Roberto
Formigoni.
Scola støttes af magtfuld fraktion
Hvis man ser bort fra spørgsmålet om nationalitet
eller hudfarve, så er der i store træk to stærke
grupper, der sandsynligvis vil kæmpe indædt for
deres kandidat.
Der er tilhængerne af den magtfulde statssekretær
Tarciso Bertone (tidligere kardinal i Genova) - en slags
statsminister i Vatikanets hieraki - og en anden magtfuld
gruppe omkring kardinalerne Angelo Sodano og Camillo Ruini,
der forventes at sponsorere Angelo Scolas kandidatur.
Sodano er kardinalernes dekan - men han må ikke selv medvirke
i konklaven fordi han er er over 80 (han er 85 år gammel).
Canadierne Marc Quellet regnes for at tilhøre statssekretær
Bertonis gruppe.
Det samme gør den østrigske kardinal Christoph
Schönborn, argentineren Leonardi Sandi og ungareren
Péter Erdo (60 år).
Også kardinal Gianfranco Ravasi (71 år) fra
Lecco ved Comosøen, Vatikanets nuværende kulturminister,
nævnes blandt de pave-egnede.
Han er kendt som religiøs italiensk tv-stjerne,
fordi han siden 1988 har bestyret tv-programmet "Åndens
grænser", der sendes kl. ti minutter i ni hver søndag
morgen på Berlusconis "Canale 5".
Han regnes for at være en uafhængig kandidat.
Ærkebiskoppen i Wien Christoph Schönborn (68 år),
der i sin ungdom var en af Benedikt 16.´s elever,
regnes også for en af de europæiske pavekandidater.
Han er af adelig oprindelse og siges at være blandt de
moderate konservative - i katolsk forstand...
Outsidere fra hele verden
Der har aldrig været en pave fra et land udenfor Europas
grænser.
Fra Latinmarika nævnes San Paolos ærkebiske Odilo
Pedro Scherer (63 år), der regnes for en af de mere
moderne kandidater.
Han er medlem af vatikanbanken IOR´s bestyrelse og har
dermed tæt kendskab til i hvert fald én af de sager,
der lige nu bekymrer kirken.
Oscar Rodriguez Maradiaga (73 år) er fra Honduras.
Jorge Bergoglio (69 år)er ærkebiskop i Buenos Aires.
I 2005 var han den kandidat, der fik flest stemmer efter
Ratzinger.
Fra USA kommer den konservative ærkebiskop
Timothy Dolan (63 år) fra New York, og den mere
moderne franciskaner-kardinal Sean Patrick O'Malley (69
år) fra Boston, der er kendt for at have ryddet op i de
amerikanske pædofili-sager.
Manilas ny-udnævnte ærkebiskop (november 2012)
Luis Antonio Tagle (55 år) er født på
Filippinnerne, men af kinesisk oprindelse.
Den katolske kirkes forhold til Kina er meget anspændt,
og en pave med grundigt kendskab til Kina kunne være med
til at forbedre dette forhold.
Fra Sri Lanka nævnes ærkebiskoppen i Colombo
Albert Malcolm Ranjith (65 år) som en outsider-kandidat
i pave-lotteriet.
syl
|
|