Befrielsen af Italien den 25. april 1945 fejres stadig.
Den 25. april er officiel fridag.

Partisanerne

Den 52. Garibaldi Brigade bliver stiftet af partisanen Neri kort tid efter amnestien den 8. september 1943, og dækker området fra Dongo, Domaso, gravedone, Lenno, Sala Comacina og Lezzeno.



Neri lider en grum skæbne, da man mener at han blev skudt af sine egne i forbindelse med hele historien om Dongo Skatten.

Neri havde da længe været i opposition mod Kommunistpartiets stalinistiske linje, og han bliver sammen med kæresten Gianna arresteret og tortureret.

Rygterne vil, at de to har sladret.

De to flygter fra fængslet , men partiet afsiger en dødsdom over dem.

De lokale folk i Como-området tror ikke på hsitorien, og Neri fortsætter i brigaden indtil han forsvinder den 7. maj 1945.

Man finder aldrig liget af Neri, men rygter siger, han bliver muret inde i et hus.

Gianna leder efter ham, men bliver selv skudt, og kastet i søen.

Hendes far bliver ligeledes henrettet og den tragiske hisotire slutter med endnu flere mord.

En journalist bliver myrdet og også fem af Giannas venner.

Hvem henrettede Mussolini

Det er endnu ikke afklaret, hvem der skød Mussolini.

Flere af partisanerne er nævnt i dokumenter, men ingen har villet svare bekræftende på direkte spørgsmål.

Mussolini og elskerinden blev skudt ved Como-søen, men deres lig bliver siden bragt til Milano.

Her bliver de lemlæstede lig hængt op med hovedet nedad ved en benzinstation på Loreto Pladsen i byens nordøstlige del.

Artikel fra maj 2001
Den 26. april 1945 bliver Mussolino, hans elskerinde Claretta og 31 af hans trofaste mænd stoppet ved Musso på den vestlige bred af Como-søen mellem klokken 7 og 8 om morgenen.

Foran italiernerne var der en gruppe nazistiske soldater, anført af kaptajnen Fallmeyer.



Gruppen af personer blev stoppet af italienske partisaner fra den kommunistiske del af modstandsbevægelsen, der havde kæmpet mod Mussolini og hans soldater siden det fascistiske styre faldt i september 1943.

Mussolini forsøger at flygte forklædt som en SS-soldat, men bliver genkendt og arresteret, og transporteret først til landsbyen Dongo og siden til Giulino Mezzegra.
Her bliver han henrettet sammen med elskerinden Clretta Petacci.

Skatten

Man ved stadig ikke med sikkerhed, hvem der skød Mussolini.
Men man ved, at Mussolini med sig på flugten havde en mappe med dokumenter, og en skat bestående af rede penge ogg smykker.

En del af denne skat endte i det italienske Kommunistpartis lommer via de partisan-grupper, der var i området omkring Como-søen i de kaotiske aprildage i 1945.

Italien var officielt blevet befriet den 25. april, men der blev stadig kæmpet i dele af landet.

Noget af skatten bestod af vielses-ringe, som var samlet ind i hele Italien den 18. december 1935 for at vise folkets støtte til krigen om kolonierne i Afrika.
Alene vielsesringene fyldte to 56-liters kurveflasker til vin.

I dagens valuta mener man, at Dongo-skatten vil være omkring 500 milliarder lire værd - det er omkring 2 milliarder kroner.

Fra klokken otte den 26. april til klokken 14 forblev kolonnen med skatten blokeret ved Musso, og det er her man mener, at skatten begynder at blive spredt for alle vinde.

Man ved, at nogle af fascisterne slap afsted med at stikke af fra stedet, med smykker og kontanter i deres tasker eller rullet i stof, som den klassiske tegning af børn, der løber hjemmefra.

Nogle forsøgte også at overtale lokale folk til at opbevare smykker, sedler og mønter mod betaling, indtil det ville blive "bedre tider".

Den største del af "skatten" bliver dog beslagt af partisan-grupperne og bragt til rådhuset i Dongo.

Mange har forsøgt at opgøre værdierne i skatten, og forfatteren Silvio Bertoldi skriver, at der må have været over en milliard lire i sedler (i datidens valuta), guldbarrer og guldmønter.

Derudover de to vin-balloner med vielsesringe, 169.000 schweitserfranc, 2700 engelske pund, 63.0000 dollar, sølv-smykker, perler og pelse, 103 kilo guld og endog to nye både.

Måske havde fascisterne forudset, at de kunne blive tvunget til at flygte via Como-søen eller over grænse til Schwitz ummidelbart vest for søen.

Flere skatte i villaerne ved søen

Efter den 29. april 1945 begynder partisanerne at gennemsøge de villaer langs Como-søen, som fascisterne og nazisterne havde beslagslagt til beboelse for de øverstbefalende.

Her opdager man mange andre formuer.

Mussolino hustru Rachele havde boet i Villa Mantero langs søen, og der fandt man både smykker og kontanter.

Da Rachele blev arresteret, havde hun en taske fuld af engelske pund og anden valuta for millioner. Pengene blev der først beslaglagt, men siden fik hun dem leveret tilbage.

Også andre af Mussolinis betroede folk var i de sidste dag af "Il Duce's" liv i besiddelse af store værdier i kontanter eller guld, og det samme var tilfældet med de øverstbefalende for de nazistiske tropper, der var tilbage i Norditalien.

En general, der boede i en af de mange konfiskerede villaer langs Como-søen afleverede således 500 millioner lire til villa'ens ejer, da han flygtede, mod at denne lovede at passe på pengene for ham.

Skatte delt mellem de allierede og partisanerne

Om denne halve milliard ved man, at 100 millioner endte i partisanernes lommer, mens 400 endte hos de allierede troppers øverstbefalende.

Mange af de partisaner, der var med i dagene omrking anholdelse og henrettelsen af Mussolini, omkom i de kaotiske befrielsesmåneder, mens andre aldrig har villet ud med hele historien om skatten fra Dongo.

Det er dog højst sandsynligt, at den store del endte hos partisanerne og hos Kommunist-partiet, mens lokale folk i området også har fået deres bid af kagen.

Retssag om skatten i 50´erne

Den 29. april 1957 begyndte der en retssag i Padova, der skulle opklare, hvad der skete med skatten.

Partisanlederne Fabio Vergani og Dante Gorreri stod anklaget for at have beordret mordet på Mussolino, og for at have overladt skatten til Kommunistpartiet.

En af dommerne i retssagen begfik selvmord og hele sagen blev aflyst, fordi man ikke kunne finde en afløser for den døde dommer. Og siden har der ikke været tale om at genoptage sagen.

I mellemtiden blev de to anklagede valgt til det italienske parlament (for Kommunistpartiet), og dermed var de beskyttede af parlamentarisk immunitet indtil forbrydelserne blev for gamle til at kunne retsforfølges.

Ligger der stadig en del af skatten i søen?
En del af skatten endte efter sigende også i den dybe Como-sø, deriblandt 36 kilo guldsmykker fra Kaptajn Fallmeyer og to andre kufferter, som man ved, at en af tyskerne var i besiddelse af.

De er sandsynligvis fisket op sidenhen, men der er stadig folk, der påstår at en del af Dongo-skatten stadig ligger på sø-bunden.

Mussolinis forsvundne papirer

Ligesom med skatten, er der heller ikke helt klarhed over, hvad der egentligt skete med Mussolini.

Man mener, at amerikanerne ønskede af fange Mussolino, for at han kunne blive dømt ved en domstol, som det skete med de tyske og japanske ledere efter Anden Verdenskrig.

Englænderne var officielt af samme mening, men siges at frygte indeholdet af Mussolins dokumenter.

I disse dokumenter skulle der have været Mussolinis korrespondance med Winston Chruchill.

Englænderne frygtede, at en offentliggørelse af de dokumenter ville have en skadelig effekt.

Churchill i Como i september 1945

Churchill besøgte jævnligt Italien og Como-søen fra efteråret 1945.

Officielt som turist, men nogle historikere mener, at han også tog til Italien i håbet om at finde de kompromitterende papirer.

Brevene mellem Chruchill og Mussolino skulle efter sigende stamme fra årene umiddelabrt inden Anden Verdenskrig, og indeholdet skulle kunne bruges som et forsvar for Mussolini ved en eventuel retssag.

Brevene indeholder efter sigende et brev, hvor Churchill den 9. juni 1940 - dagen før Italien officielt træder ind i Anden Verdenskrig - beder Mussolini om at forholde sig neutral.

Til gengæld skulle Churchill have lovet Mussolini, at Italien ville få landområder i Frankrig og andre steder efter krigen.
Det drejede sig om byen Nice, øen Corsica, Nord Tunesien, samt områder i øst som Dalmazia og Istria, og endvidere at Italien kunne beholde kolonien Etiopien.

Også digte blendt dokumenterne

De to tasker med mussolinis dokumenter bliver på rådhuset i Dongo undersøgt af Partisanen Bill fra den 52. Garibaldi Brigade, som har arresteret Mussolini.

Der er blandt andet et digt til hans elskerinde Claretta Petacci, som bliver henrettet sammen med ham:

Som en sky,
ønsker jeg en morgen,
at vågne uventet,
føle mig let,
føle mig tæt på elskelige væsener
med ånden befriet,
på udødelige strande.

Man siger, at korrespondancen mellem Churchill og Mussolini bliver afleveret til Sparekassen i Domaso den 27. april, men derefter begynder slagsmålet om at komme i besiddelse af papirerne.

Amerikanske og engelske agenter kommer til Como, og partisanerne Bill og Pedro beslutter at overlade papirerne til sognepræsten i Gera Lario, der skjuler dem i kirken.

Man mener, at papirerne derefter bliver af-fotograferet hos firmaet Fototecnica Ballarate i overværelse af flere partisaner og af lederen af Kommunistpartiet i Como.

Churchill ankommer "på ferie" i Como den 1. september 1945 og rejser igen den 15. september.

I Giorgio Cavalleris bog "Ombre sul Lago" (Skygger på søen") fra 1995 hedder det sig, at i den periode mødtes to repræsentanter for den engelske efterretningstjeneste med et individ i Comos udkant.

Individet skulle have væet lederen af kommunistpartiet i Como, den magtfulde Dante Gorreri.

Medlemmerne af partiet kaldte ham for eksempel "padrone", og han skulle have solgt originalerne af korresponancen dffor 2,5 millioner lire - på ordre fra Kommunispartiet.
-syl