Artikel fra oktober 2002

Buongiorno fra Italien


Det giver tryghed at ligge i lige rækker...

Normalt er det de anarkistiske sider hos italienerne, der slår én mest.

For eksempel, når man ser dem bevæge sig i trafikken, eller når man oplever deres fantasifuldhed indenfor alskens problemløsninger -
det være sig indenfor den kriminelle genre, men også ganske almindelige husmoderlige problemer kan de angribe med en fandenivoldskhed.

Men de indeholder så sandelig også det helt modsatte, for italienerne er også det mest konforme folkefærd jeg nogensinde har mødt.

Deres trang til at bevæge sig ud i det usikre, på eventyr, ud i noget ukendt kan ligge på en én cent.



Prøv at gå ind i en isbutik klokken 5 om eftermiddagen, så skal de alle sammen have is.

Prøv at køre på motorvejen den 1. august, det er der 20 millioner andre der også gør, trods indtrængende opfordringer om at tage af sted på andre dage.

Nej, nej så hellere sidde i en kø på 30 kilometer i 30 graders varme må de tænke, for fænomenet gentager sig hvert år.

Prøv at foreslå en anden bar, en anden restaurant: Nej man ved hvad man har.

En undersøgelse af 953 personer mellem 22 og 64 år viser, at 44% helst vender tilbage til det sted, hvor de holdt ferie sidste år og forrige år.

Min gode veninde Antonella er et typisk eksempel på dette fænomen:
Hun har nu i elleve år siddet på liggestol no. 44 på badestranden Mediterania i juli og august måned, og under naboparasollerne sidder de samme mennesker fra Milano, Firenze og Rom.

Rytmen er den samme hver dag, skænderierne de samme, børnene må stadig først bade 3 timer efter frokost.

Det eneste der kan forandre sig er den årlige udflugt, en endagstur til et andet sted, det er ikke altid det samme.

Rie Boberg
Solaio
Italien