Artikel fra september 2005
Lady Charlotte Chetwynd Talbot og hendes 7 børn er de eneste faste indbyggere på Isola del Garda.

Trods de fine titler og en familiehistorie med sågar en russisk ærkehertuginde, så er det ikke den rene svir at eje en ø.



Datteren Alberta Cavazza viser os rundt en dejlig sensommerdag, og rundvisningerne er hendes bidrag til pengekassen, der skal holde øen i familiens eje.

Det koster at holde villaen og den imponerende have i orden, og hendes seks søskende bidrager ved blandt andet at bestyre en campingplads ved Gardasøens bred, en vingård og ved at producere den eftertragtede olivenolie fra Gardasøen inde på fastlandet.

Familiens våbenskjold

Kvindernes ø
I de fire generationer, øen har været i familiens eje, har det ofte været kvinderne på øen, der har regeret, mens mændene har haft travlt med at udforske fastlandet - og med at spendere familieformuen, lader Alberta os forstå....

Mens ærkehertugindens eneste datter regerede på øen i begyndelsen af 1900-tallet, var hendes mand - prinsen Scipione Borghese - optaget af blandt andet bilsport - og vandt faktisk løbet Peking-Paris i 1907-1908.

Deres datter Livia giftede sig med greven Alessandro Cavazza fra Bologna, der også foretrak fastlandets fristelser fremfor livet på øen, og deres søn Camillo var den sidste mand i rækken. Det er hans enke og børn, der i dag bestyrer øen.

Øen
Isola del Garda befinder sig tæt ved Saló og Gardone Riviere i søens syd-østlige ende.

Øen er lidt mere end en km lang, men kun 60 meter bred.
Øens antikke navn er Insula Craniae, og den har været beboet tilbage til romertiden.

Omkring år 1000 kaldtes øen for Insula Gardae, og fra 1200-tallet Munke-øen, fordi selveste Frans af Assisi >> kom forbi og grundlagde et kloster.

Man siger også, at helgenen San Antonio fra Padova >> ofte stoppede på øen for at meditere, og at digteren Dante også har besøgt øen.

Fristed for adelen
I 1795 blev klosteret opløst, og i de næste tyve år forfaldt øen. Man siger, at kun det store oliventræ plantet af San Francesco overlevede, men det er nu ikke sandt.

I 1817 købte grev Luigi Lechi fra Brescia øen, og med ham fik øen en gevaldig opblomstring.

Hans gæster var tidens kendeste stjerner - komponisten Gaetano Donizetti fra Bergamo >>, digterne Ippolito Pindemonte og Cesare Arici, arkitekten Luigi Vantini, og operasangerne Adelaide Malanotte og Giuditta Pasta.

I 1870 kom den aktuelle familie til øen, da den blev solgt til hertugen Gaetano De Ferrari fra Genova og hans hustru - den russiske ærkehertuginde Maria Annenkoff.

Parken
Den fantastiske have på øen er projekteret af arkitekten Luigi Rovelli fra Genova i slutningen af 1800-tallet, mens ærkehertuginden regerede.

Stilen er neo-gostik venetiansk, hvor der bliver leget med lys og mørke, og med vandet og himlen omkring søen.

Parken er delt i to:
Omkring villaen befinder den italienske have sig på to terasser - og her findes blomster og planter i alle farver.
Fra antikke roser, palmer og agaver til oliven- og frugttræer.

De små hække foran villaens hovedparti er organiseret, så de danner familiens våbenskjold - en ørn og bogstaverne D og F for De Ferrari.

Den mere vilde del af parken breder sig på resten af øen, med imponerende træer fra fire kontineneter: Cedertræer fra Libanon og Himalaya, sump-cypresser, hvis rødder breder sig på jorden, Ginko Biloba-træer, sten-ege for blot at nævne nogle sorter.

Der findes også en "limonaio" - drivhuset, hvor citrontræerne og andre citrusfrugter overvintrede, og så er der flere kunstige grotter rundt på øen.

Villaen
Også villaen med sine buegange er inspireret af Venedig med hentydninger til Doge-paladset.

Villaen blev primært konstrueret mellem 1890 og 1903, da den russiske ærkehertuginde Anna Maria Annekoff var frue på øen.

-syl