Biografi
Romano
Prodi blev født i 1929 i Scandiano i Reggio Emilia provinsen på Po-sletten
i Italien.
Siden 1969 har han været gift med Flavia Franzoni. Sammen
har de to sønner, Giorgio og Antonio.
I 1961 afsluttede Prodi sine
juridiske studier på Det Katolske Universitet i Milano.
Siden
specialiserede han sig ved universiteterne i Milano, Bologna og London School
of Economics. Han har endvidere været gæsteprofessor ved Harvard University
og Stanford Research Institute.
Fra 1963 til 1999 var han tilknyttet fakultetet
for politisk videnskab i Bologna, de sidste 18 år som med titel som professor
i industriel organisation og industripolitik.
Han har udført forskning
og udgivet litteratur om "Små- og mellestore virksomheder", om
"Antitrust-politik", om "Privatisering" og om forholdet mellem
stat og marked, samt om skolernes betydning for samfundet, og om kapitalismen
efter Berlin-murens fald..
Fra 1974 til 1978 var han chef for forlaget
"Il Mulino", og i 1981 grundlagde han firmaet "Nomisma", der
foretager økonomiske studier. Han forlader Nomisma, da han i 1995 går
aktivt ind i politik.
Fra november 1978 til marts 1979 snuste Romano Prodi
for første gang direkte til det politiske liv, da han blev udnævnt
til industriminister i en af Giulio Androttis regeringer
>>.
Fra 1982 til 1989 var han formand for instituttet for industriel
genopbygning (Istituto per la Ricostruzione Industriale (IRI)), der på det tidspunkt
var det største italienske holdingselskab.
I 1993 blev han igen formand
for IRI, og under hans ledes blev det store statslige holdingselska privatiseret.
I februar 1995 var han med til at grundlægge centrum-venstre-koalitionen
"Ulivo", der udpegede ham som kandidat til premierministerposten ved valget. Prodi
var ministerpræsident fra mai 1996 til oktober 1998.
Fra 1999 til
2005 var Prodi formand for EU-kommissionen.
Dyr - og kritiseret - konsulentfirma Prodis
firma Nomisma udførte i perioden 1981 til 1995 masser af konsulent-arbejde
for den italienske stat - også for de virksomheder, hvor Prodi selv har
været ansat.
Et lidt for tæt forhold, der førte til
så meget polimik, at Prodi i 1995 officielt forlod Nomisma. Nomisma
>>.
En rapport om hurtigtog - de toglinjer, som under Berlusconis
regering er under konstruktion - kostede således de italienske jernbaner
over 40 millioner kroner. En af konklusionerne i rapporten var, at "fordelen
ved høj hastighed er farten..." Hvert ord i den rapport kostede
over 22 kroner... |
Artikel senest opdateret 2006
'Il
professore' - professoren - er hans øgenavn, selv om Romano Prodis
karriere ikke alene er foregået indenfor universitets-miljøerne.
Politik
kastede kan sig for alvor over i februar 1995, da han var med til at grundlægge
"Oliventræs-gruppen", der skulle udfordre Berlusconi-koalitionen
ved parlamentsvalgt i maj 1996.
Fik Euroen til Italien med skrap økonomisk
politik I sine næsten tre år som ministerpræsident mellem 1995 og
1998 - den næstlængste periode i italienske politik indtil Berlusconi i foråret
2005 slog rekorden - blev Prodi kendt som manden, der fik italienerne ind i euroen.
Det
skete med midler som masseprivatiseringer, upopulære skatteforhøjelser og en skrap
budgetpolitik.
Ikke umiddelbart en politik der appellerer til venstrefløjens
vælgere, men dengang var italienernes begejstring for
Euro´en >> så stor, at de accepterede den skrappe kur for
at komme med i det gode selskab.
Prodi blev ganske givet også
valgt som centrum-venstrefløjens kandidat i 1996 for at appellere til de
mange hjemløse eks-kristlige demokrater, der stadig ikke havde fundet
et nyt politisk ståsted efter at den hvide hval" - som partiet DC blev
kaldt - var blevet opløst i kølvandet på korruptions-skandalerne
i begyndelsen af 1990´erne.
Væltet af "sine
egne" i 1998
Alle inklusive Prodi selv synes i dag helt at have
glemt, at det var det samme partier, der i dag hylder ham som kommende regeringsleder,
der i 1998 skilte sig af med ham og placerede Massimo D´Alema på posten
som regeringsleder.
Uplettet af korruptions-skandaler
Prodi
havde - og har stadig - ry for at tilhøre den mere progressive del af det
Kristlige Demokratiske parti, der altså ikke længere eksisterer. Hans
venskaber og karriere helt tilbage til studietiden har indtil midten af 1990´erne
altid forgået omgivet af personer fra eller tæt det dengang så
magtfulde DC-parti.
Hans fordel var i 1996, at han trods en "urias-post"
som præsident for det statslige holdingsselskab IRI var kommet uplettet
ud af skandalerne, og endog for først gang nogen sinde kunne opvise overskud,
efter at Prodi havde gennemført privatiseringerne af nogle at de store
statslige virksomheder - som for eksempel den store bank Credito Italiano.
Prestigen
fra Unionen
Til Prodis fordele i den igangværende valgkamp
hører helt sikkert også prestigen fra de fem år som formand
for EU-Kommissionen.
For italienerne klarede "professoren" sig
rigtigt godt i det europæiske selskab. Specielt når man sammenligner
Prodis "optrædender" med Berlusconis mange europæiske "fejltrin"
i samme periode (Læs om de pinlige
episoder her >>) er der ingen tvivl om at for mange "image-beviste"
italienere er Prodi et godt valg. Promoverer
"den danske model"
Mens de italienske vælgere trods
utallige møder - Big Talk og Conventions hedder de i dag - i de enkelte
partier og grupper i oppositionens "Unione"-sammenslutning stadig venter
på et valg-program har Prodi i de seneste uger også ført valgkamp
med henvisning til Danmark.
Prodi støtter den danske "arbejdsmarkeds-model",
der som noget helt uhørt (og absolut upopulært til venstre - men
også ugleset i midten af italiensk politik) giver arbejdsgivere frie hænder
til at fyre, mod til gengæld et system af arbejdsløshedsunderstøttelse,
der slet ikke eksisterer i Italien i dag. (Læs
om demonstrationen, da Berlusconi ville ændre på fyrings-reglerne
>>)
Prodi erkendte også under sin optræden på
Magherita-gruppens program-konference - Big Talk - at han som regeringsleder ikke
ville være bange for at komme med upopulære forslag.
Program
bliver en gyser
Det kan ikke andet end at blive en vaskeægte
gyser at se, hvilket program, der kan binde midterpartierne i Unionen sammen med
de mere traditionelle venstrefløjspartier, som Prodis ikke har henvendt
sig særlig meget til, siden han i oktober blev valgt som oppostionens kandidat
som regeringsleder.
Prodi selv tager det roligt med hensyn til det manglende
fælles program: "De beder os om at præsentere det år
i forvejen, måneder før valget, noget, der aldrig er sket i politik.
Hvorfor skulle vi begå selvmord på den måde? Vi har
gjort et stort arbejde med forberedelserne til programmet, fra debatter til møder
med de forskellige partier. Det har ingen gjort før. Selvfølgelig
præsenterer vi et færdigt program til valget, men det skal også
være analytisk."
Udtalelsen faldt ved Margherita-gruppen
Big Talk i november, og Prodi fortsatte:
"Tre eller fire reklameslogan
er ikke nok...
...for at redde italien skal vi konstruere et program med
dybe radikale referomer....
...vi er også nødt til at gøre
nogle der står os tæt utilfredse...
...folk tror ikke længere
på abstrakte løfter...
-syl
|
Retur til Politik <<
Artikler Har
Berlusconi overholdt sin valg-kontrakt fra 2001 >>
Valgkampen
2006 >> Prodi vandt
primærvalg >>
Magtens
mænd >>
Link
Romano
Prodi >> 
Prodi
beskriver sig selv som "praktiserende katolik"
5.oktober
2005 Vatikanet kritiserer Prodi, fordi han har givet sin tilslutning til
et forslag om registreret partnerskab for homoseksuelle.
Valgforskere siger,
der kan vindes 4 mill. stemmer på den holdning, men at lige så mange
katolske stemmer af samme grund kan tabes.
Prodi forsvarer sin tilslutning
til forslaget med, at det ikke vil svække familien som institution, men
normalisere situationen for hundretusinder af mennesker.
Prodi
og Aldo Moro
Mens den kristlige demokratiske leder Aldo Moro i 1978
var kidnappet af De Røde Brigader deltog Romano Prodi i et spiritistisk
møde for at finde den kidnappede politikker.
Under mødet
- fortalte Prodi nogle venner - var ordet "Gradoli" kommet frem.
Prodi
mente derfor, Moro kunne befinde sig i landsbyen Gradoli ved Bolsena-søen
tæt ved Viterbo.
I juni 1981 måtte Prodi aflægge vidneforklaring
om episoden - siden havde man nemlig opdatet, at De Røde Brigader havde
et skjulested i Via Gradoli i Rom.
I 1998 blev sagen genoptaet, men
Prodi ønskede ikke at lade sig afhøre af den nye undersøgelses-kommission.
Prodis
bagland
Partierne i "Unione"
Unionens logo
De 9 partier i Unionen: Democratici
di Sinistra (DS) La
Margherita (DL)
Partito
della Rifondazione Comunista (PRC)
Socialisti
Democratici Italiani (SDI)
Federazione
dei Verdi Popolari-UDEUR
Partito dei
Comunisti Italiani (PdCI)
Italia
dei Valori (IDV)
Movimento
Repubblicani Europei (MRE)
Partito Socialista Democratico Italiano
(PSDI) |