Citat
1: Berlusconi til formanden for EU-Kommisionen Barroso:
«Når
man forfølger et mål bruger man alle de våben man har til disposition,
og jeg har støvet alle mine gamle playboy-våben af og brugt i en
serie af kærlige tilnærmelser overfor fru præsidenten».
Citat 2: «Der er overhovedet ingen sammenligning mellem
det Parma kan tilbyde formanden for EU-Kommissionen i forhold til det han havde
smagt i Finland (Der konkurrerede med Italien om fødevare-agenturet,
red.). Jeg tror Barroso sætter meget mere pris på at smage
en Culatello-pølse end røget rensdyrkød...».
Sagt
under kampen om agenturet i 2001: - Parma er synonymt med et godt køkken.
Finnerne ved end ikke hvad skinke er.
|
Artikel fra juni 2005
En
formel protest i følge det internationale diplomatis regler blev resultatet,
da Silvio Berlusconi endnu engang faldt i platheder.
Denne gang gik
det ud over den kvindelige finske præsident, som i følge Berlusconi
- og kun ham - "tillod" Italien og Parma by at blive værter for
det europæiske fødevareagentur fordi hun ikke kunne stå for
den sidste latin lovers tilnærmelser under agentur-forhandlingerne...
Platheden blev fyret af under den officielle indvielse af
Fødevareagenturet i Parma onsdag den 22. juni.
Udover den formelle
prostest, så blev den italienske ambassadør kaldt til møde
hos den finske udenrigsminister.
Andre udtalelser
af Berlusconi, der har skabt debat:
Forår
2005 Da de dårlige økonomiske nøgletal for første
kvartal af 2005 blev kendt, udtalte Berlusconi, at "der havde jo
også været mange helligdage". Den slags tager statistikken
faktisk altid højde for!
2003 -I forhold
til loven er alle borgere lige. Men måske er denne borger (altså
Berlusconi selv, red.) en smule mere lige end andre, idet 50 pct. af italienerne
har givet ham til ansvar at regere landet.
2002 -
da Fiat fyrede folk: - De mest ihærdige kan sikker finde sig et andet job,
måske sort.
- Anders Fogh "Rasmussen er ikke blot en fremragende kollega.
Han er også den bedst udseende ministerpræsident i Europa. Han ser så
godt ud, at jeg overvejer at introducere ham for min kone. (Læs
hele historien om fru Berlusconi >>)
Under et gruppefoto ved
det uformelle EU-topmøde i Spanien placerede han to fingre bag hovedet på Spaniens
udenrigsminister - en gestus, der i latinske lande betyder, at mandens kone er
ham utro. (Læs også her historien om
fru Berlusconi >>)
2001 efter terroristaktionen
i New York - Vi bør være bevidste om vor civilisations overlegenhed, der består
i et værdisystem, der har givet folk i lande, der er omfattet af det, udbredt
velstand og garanti for menneskerettigheder og religionsfrihed. Denne respekt
eksisterer bestemt ikke i de islamiske lande."
De
relativt uskyldige
Op til valget 2001
>> - Jeg har kun en smule hår, fordi min hjerne er så stor, at den
skubber det ud. (Nu har han lidt mere hår - han brugte sommerferien
2004 til en hårtransplantatione...måske er hjernen svundet...)
-
Jeg er ked af, at jeg har sagt, at kommunister spiser små børn. Men hvis De ønsker
det, kan jeg arrangere en konference, hvor jeg vil bevise, at kommunisterne
virkelig har spist små børn og gjort endnu værre ting. -syl
| Retur
til Berlusconi << Retur
til Politik <<
Parma
>>
Andre citater af Berlusconi
>>
Valgkamp 2006 >>
Marts/april
2006
"Kogte børn" og "skeletter i skabet"
Under
valgkampen 2006 beskyldte Berlusconi den kendte sko-fabrikant Della Valle (Tod´s)
for at have "skeletter i skabet" under et møde med industriens
arbejdsgivere.
Senere under valgkampen citerede han en bog om Kina under
Mao, i følge hvilken børn dengang blev kogt og brugt som gødning. En
advarsel til italienerne om ikke at stemme på Prodis koalition, der også
omfatter de to italienske kommunistpartier. |