Besøg
Berlusconis imperieum
Partiet
"Forza Italia"
Tv-kanalerne
Flagskibet
"Canalel 5"
De
unges kanal
"Italia 1"
Husmoderkanalen
"Rete4"
Mondadori-forlaget
Nyhedsmagasinet
"Panorama"
"Donna Moderna"
Moderne kvinde
(Italiens største
ugeblad for kvinder)
op
/\
| Artiklen
er oprindeligt fra 1999 - den er opdateret april 2005
Læs mere:
Politik >>
I dag er mediekongen
og oppositionslederen Silvio Berlusconi også italiens største udgiver af ugeblade
og magasiner.
Men både hans økonomiske og politiske succes bygger
ikke udelukkende på talent.
Den
italienske mediekonge og oppositionsleder Silvio Berlusconi er søn af en bankfunktionær,
og voksede op i et folkeligt kvarter i Milano.
Han er repræsentant for
den middelklasse, der var resultatet af det såkaldte italienske mirakel,
der fik støvlelandet med i verdens økonomiske superliga efter Anden Verdenskrig.
I dag er Berlusconi selv med i både den økonomiske og politiske
superliga i Italien.
Hans holdingselskab Fininvest omsatte i 1998 for over
40 milliarder kroner, og overskuddet var i 1997 på over 6 procent. Begyndte
som byggekonge
Berlusconi
sponsorerede sine jura-studier i slutningen af 50'erne som sanger på krydstogter,
og efter studiet begyndte han sin karriere som byggekonge.
Hans far præsenterede
ham i 1961 for en entrepenør, som Berlusconi overtalte til et byggeprojekt.
Sådan lyder den officielle historie.
Til gengæld for den ide og
for samarbejdet med entrepenøren fik den unge jurist, der ikke for ingenting
havde skrevet speciale om reklame, halvdelen af aktierne i byggeprojektet.
Siden byggede Berlusconis selskab Edinord blandt meget andet to satellitbyer
med luksuslejligheder udenfor Milano.
Hans succes som byggekonge
understreges af, at han hurtigt fik øgenavnet "Entrepenøren", og et øgenavn
for en forretningsmand er i Italien tegn på, at man er på eller på vej mod toppen.
Fiat-fabrikkernes Agnelli
>> blev således altid omtalt som "Advokaten" mens De Benedetti fra Olivetti
er "Ingeniøren". Landets
største bladudgiver
Berlusconi
holdt sig ikke kun til byggeriet.
I slutningen af 70'erne begynder han at
interessere sig for medie- og underholdningsverdenen.
I dag ejer han
blandt meget andet 3 landsdækkende tv-kanaler, et teater, biografer, fodboldklubben
Milano, forsikrings- og investeringsselskaber, et af landets største reklameburauer,
og samtidig er han den største udgiver af ugeblade og magasiner i Italien.
Han er største aktionær i forlaget Mondadori, der alene i deres 9 trykkerier
beskæftiger over 2000 personer.
"Mondadori Printing Division" omsatte
i 1997 for knap 2,8 milliarder kroner.
Satsningen på medierne gav
Berlusconi et nyt øgenavn: Han blev til "Emmitenza" - et ordspil mellem
"Emminence" og emmitenza, det italienske ord for en radio- eller tv-sender.
Ingen andre italienske erhvervsfolk har fået to øgenavne, og alene
det gør Berlusconi til et specielt fænomen, som selv modstandere har svært ved
ikke at beundre. Talent
eller svindel?
Men
"det er ikke alt, der skinner, der er guld", som man siger i Italien.
De
seneste års korruptionsskandaler, retssager og Berlusconis eget engagement i politik
har afsløret, at det ikke altid har været talent alene, der har gjort Berlusconi
og andre italienske forreteningsmænd rige og succesrige.
Den nemmeste
forklaring på Berlusconis succes er selvfølgelig, at han er en utrolig dygtig
forretningsmand.
Det er også den forklaring, Berlusconi fortsat
selv giver, selv om både pressen og retsvæsenet igennem årene er kommet med
andre forklaringer, der er mindre kedelige og mere sandsynlige.
Herunder
kan de læse nogle af de andre - mindre smigrende - teorier om, hvordan Berluconi
blev Italiens rigeste mand. Sponsoreret
af højrefløjen?
Nogle
mener, at Berlusconi har grundlagt sit imperium på penge fra hemmelige og ulovlige
konti i Schweits, som har tilhørt den yderste højrefløj i Italien.
Til
støtte for den teori findes et medlemskort med Berlusconis navn på til den
hemmelige og ulovlige P2-loge.
P2-logen samlede i 70'erne fremtrædende
højrefløjsfigurer, og arbejdede for at indføre en politistat - for ikke at sige
et diktatur - i Italien.
Berlusconis medlemskort fra januar 1978 har nummer
1816, og medlemsskabet kostede dengang 400 kroner.
Hvidvasker
mafiapenge?
En
anden forklaring på Berlusconis succes er teorien om mafiapenge.
I forbindelse
oprulningen af den krakkede Ambrosiano-bank fortalte bankmanden Sindona
i 1985, at en lille bank på Mercante-pladsen i Milano hvidvaskede sorte mafia-penge
gennem "andenrangs forretningsmænd".
Den eneste lille bank på den
plads var den bank, hvor Berlusconis far arbejdede.
Berlusconi
har også haft en staldmand ansat ved en af sine villaer, som siden er blevet dømt
for at tilhøre mafiaen.
Rigtige
venner
Rigtige
venner kan også være forklaringen på Berlusconis storhed.
I italiensk
erhvervsliv er personlige kontakter af afgørende betydning, og den
tidligere Sinatra-fortolker fra krydstogterne har altid forstået at knytte nyttige
forbindelser.
En af Berlusconis bedste venner var den tidligere
regeringsleder og tidligere leder af det italienske Socialistparti Betino Craxi.
De to var så gode venner, at Craxi stod fadder ved dåben af Berlusconis
to yngste børn.
I 80'erne var Craxis svoger borgmester i Milano, og
man talte dengang ligefrem om Craxis
hof i Milano >>.
Med i det "hof" var Berlusconi,
og Craxi nåede at gøre ham mange tjenester inden korruptionsskandalerne
>> begyndte at rulle i februar 1992, Socialistpartiet (og stort set
alle andre af de store gamle partier) blev opløst, og Craxi rejste i landflygtighed
i Tunisien.
Craxis
tjenester
For eksempel tillod et
dekret fra Craxis hånd i 1984 Berlusconi at sende privat tv, og en ny tv-lov
i begyndelsen af 90'erne begrænsede antallet af tv-stationer, som en enkelt privatperson
måtte eje til tre stationer.
Pudsigt nok det antal tv-kanaler, som Berlusconi
ejer den dag i dag.
Berlusconi mener ikke, han har fået
specielle tjenester, og man kan spørge sig selv, om selv nok så driftige og
ærlige italienske forretningsmænd overhovedet kan gøre karriere uden en
vis form for politisk goodwill.
Fiat-fabrikkerne og stål- og skibsindustrien
har ligesom i Danmark også i Italien indimellem fået særbehandling.
Men
i Berlusconis tilfælde har det ofte været en tand for åbenlyst, at love
og tilladelser til ham var skræddersyede af Craxi eller hans borgmestersvoger
i Milano.
Berlusconis politiske støtter røg ud, da korruptionsskandalerne
begyndte at rulle i 1992, og i 1994 var Berlusconi klar til med sit Forza Italia-parti
selv at klare ærterne.
Han blev som bekendt valgt ind ved et jordskredsvalg,
der tillod ham at danne regering og at være regeringschef i 8 måneder, indtil
hans problemer med retsvæsenet blev for store. Snyd
og bedrag?
Berlusconi
er i dag dømt i tre retssager og frikendt i en fjerde (2003).
Men han kommer ikke til at afsone nogen straf, så længe han er beskyttet af
sin parlamentariske immunitet.
Derudover er han anklaget i tre
igangværende retssager.
Anklagerne er blandt andet bestikkelse af Finanspolitiet,
skattesvindel, regnskabsfusk, korruption af en dommer og ulovlig partistøtte til
Craxis Socialistparti.
Korruptionen forklarer Berlusconi med, at han i
virkeligheden blev afpresset af Finanspolitiet, der truede med at beslaglægge
regnskaberne og dermed umuggligøre virksomhedernes drift.
Den forklaring
har frigivet andre korruptionsanklagede.
Den ulovlige partistøtte
"betalte alle jo", siger de anklagede i dag, og det er også Berlusconis undskyldning.
Og i dag - 2005 - har Berlusconis regering vedtaget love, der både
forhindrer retssager mod regeringslederen og hans nærmeste medarbejdere,
og derudover er korruption i dag en forbrydelse, der kan sones ved at betale en
bøde.
Men det ændrer ikke ved, at korruptionen, partistøtten
og afpresningeìerne før 1992 var sat i et system, som alle både accepterede
og nød godt af.
For eksempel delte de
partier, der havde flertal i byrådet i Milano korruptionspengene efter stemmetal.
Berlusconi har også nydt godt af politiske kontakter
i lokal-samfundene udenfor Milano.
Nyhedsmagasinet Espresso fortalte i 1995,
at Berlusconi og andre entrepenører var meget gode til at sælge dyrt til offentlige
og halvofftlige institutioner, pensionskasser og fonde.
På disse "forretninger"
skulle ganske få entrepenører i Milano-området helt legalt have
tjent omkring 3 milliarder kroner fra 1986 til 1992.
Legalt, fordi bestyrerne
af de hel- eller halvoffentlige kasser af en eller anden grund - måske privatøkonomisk!
- fandt handlerne fordelagtige. En
almindelig politikker
eller en dygtig reklamemand
Berlusconis
succes som forretningsmand er sikkert en kombination af alle eller nogle af
ovenstående forklaringer.
Hans succes som politikker kan derimod
forklares med hans store talent for pr og iscenesættelse, samt
italienernes lyst til stærke ledere.
Da Berlusconi i 1994 "trådte
ind i ringen" som han selv udtrygte det, virkede hans fodboldholds-inspirerede
Forza Italia parti som et friskt pust på den politisk arena i Italien.
Berlusconi virkede som fornyeren ovenpå korruptionsskandalerne og opløsningen
af alle de gamle partier.
- Kan han styre så stor en virksomhed med
succes, hvorfor så ikke lade ham styre et land? tænkte mange italienerne både
i 1994 og i 2001.
Hans
første regering faldt i december 1994 efter kun syv måneder, men
han kom stærkt tilbage ved parlamentsvalget
i maj 2001 >>.I dag er den 67-årige Berlusconi for tredje gang.
Konkrete
løfter
Som dansker kan det
være svært at forstå, hvordan en så mistænkelig,
arrogant og egenrådig person som Berlusconi kan tiltale vælgerne.
Men Berlusconi er anderledes, og man skal ligeledes huske på, at Italien
ikke har nogen jantelov, som forbyder folk at udstille deres succes.
Han
vandt for eksempel også valget i 2001 ved som noget helt nyt fra en
politikkeres mund i Italien at komme med helt konkrete løfter, der kunne
udtales i en sætning
Han
præsenterede en "kontrakt med italienerne" under en valgkamp,
hvor han totalt afviste at mødes med oppositonens ledere - dem undgik han
i hele 9 år, indtil nederlaget efter regionalvalgene
i april 2005 >>.
Er kontrakten ikke opfyldt i maj 2006 lovede
Berlusconi at forlade italienske politik, men mon ikke regeringens statistiske
kontorer og medarbejder "regne" den ud, så alle fem punkter kommer
med med positivt resultat i maj 2006:
Kontraktens
fem punkter lovede: (2001, red.)
Halvering af
arbejdsløsheden (10 % i 2000 - 7,5 i 2005)
Mindre
kriminalitet (statistikkerne fra Berlusconis indenrigsministerium taler om
fald i både 2003 og 2004)
Mindre skat (En skattelettelse i
slutningen af 2004 betyder 8 euro mere i løn til lavtlønnede...)
Offentlige
anlægsarbejder
Minumspension på 1 mill. gamle lire (3.750 kr)
- med den almindelige justering siden 2001 er dette mål vel også
nået.
Og med hensyn til retsopgøret og korruptionsskandalerne,
så tyder noget på, at italienerne endnu engang har givet op på halvvejen, og vedtaget
at starte på en frisk.
I
2003 udtalte chefen for undersøgelsesdommerne ved retten i Milano, at alle
jo afpressede og bestak hinanden før i tiden.
De udtalelser kan opfattes som et tegn på, at
ikke blot politikkerne, men også retsvæsenet er ved at køre træt.
Hvorom alting
er, har Berlusconi trods problemerne indtil videre klaret frisag.
Og
med hans talenter, kontakter og venner, og en lovgivning skræddersyet
til at løse hans personlige og forretningsmæssige problemer med retsvæsenen,
så skal han såmænd nok beholde sin plads på toppen.
-syl |
Arvingerne
på plads
i empiriets top
Datteren Marina fra hans
første ægsteskab har vist sig at være en benhård erhvervsleder
med baggrunden mere end i orden.
Så dygtig, at hun i 2004 var med på
magasinets "Forbes" liste over de vigtigste europæiske erhvervsledere.
Sønnen Piersilvio er
ikke helt så vild, som dengang han måtte have farmand til at betale sig fra et
uønsket barn.
4 millioner kroner fik pigen og barnet, og så var den
historie ude af verden.
Berlusconis tre mindste børn af andet ægteskab
stortrives også, og er i dag kommet i den alder, hvor paparazziérne jagter
dem på Milanos og Sardiniens jet-set steder.
De tre mindste
børn måtte i øvrigt ikke se tv for Mamma
Veronica Lario >>, der også sendte dem i Rudolf Steiner skole,
og lærte dem at dyrke biodynamiske grøntsager og passe gederne i
haven omkring hendes villa tæt ved formel 1 banen i Monza nord for Milano.
Berlusconis hustru >>
|
