Universitetet for
Trøffelhunde i Roddi >>

Samarbejdet mellem hund og mennesker er fundamentalt i trøffel-jagten, og ingen var i tvivl om at Lila synes, trøffeljagt er et herligt arbejde for en hund.







Den italienske hunderace
"Lagotto Romagnolo" er verdens eneste ægte trøffelhund, hvor netop "næse for trøfler" optræder som karakteristik og krav i race-beskrivelsen.

Club Italiano Lagotto >>


Racen har været kendt i over 400 år i Italien, men blev først anerkendt som race af det internationale hundeforbund F.C.I. den 6. juli 2005.

Den stammer oprindeligt fra det sumpede område Comacchio >> tæt ved Adriaterhavet.

I Emilia-Romagna regionen finder man sorte sommer- og vintertrøfler.

(Tak til Nete for information
om Lagotto Romagnolo)

Dansk galleri med Lagotto Romagnolo >>

Artikel fra 2008
Den universitets-studerende hund Lila varmer op før jagten sammen med rektor for universitetet Gianni "Barot" Monchiero.
Gianni er fjerde generation af rektorer fra Monchiero familien.


Stokken er sammen med trøffeljern og hundekiks nødvendige i jagten.
Stokken bruges til at vise hunden, hvor den skal lede.
En dygtig og erfaren trøffeljæger husker nemlig de steder, hvor han tidligere har fundet trøfler.

Stokken kaldes på dialekt "Barot" - og det er derfra Giannis og hans forfædre har fået deres tilnavn.

Det stod 1880 på kalenderen, da Giannis oldefar grundlagde "Universitetet for Trøffelhunde" i Barolo-landbyen Roddi i Piemonte.

Siden har et utal af hunde - de fleste af blandingsracer med en del setter i blandingen, men også schæferhunde og andre racehunde - tilbragt deres studietid på pladsen ved siden af slottet i Roddi.



"Kollegiet" var beboet af en helt ung hunhund - efterladt som hvalp, men faktisk en lovende studinde efter Giannis mening - og af gamle "Lady" på 12 år, da vi besøgte Universitetet i september 2008.

Til konkurrencer for trøffelhunde er det stadig Lady, der ledsager Gianni.
Hun er næsten blind og døv, men næsen har stadig en 100% intakt sans for trøfler.

Lila, der skulle med os på jagt, er halvandet år gammel og har sit kollegie-værelse i brændeskuret.
Hun kan så også nyde den fantastisk udsigt over Nebbiolo-vinmarkerne...


Lilas kollegie-værelse i brændeskuret med udsigt over vinmarkerne...

Gianni ventede på endnu en hunhund - ikke at hanhunde ikke kan finde trøfler, understregede han - der skulle på et tre-ugers studiophold i efteråret.

Inden vi kom op til universitetet havde vi været på trøffeljagten, der går ind den 15. september for de kostbare hvide trøfler >> fra Alba.

"Jagten" foregik i en nøddeplantage nedenfor bakken, hvor landsbyen Roddi ligger.
Nødderne var allerede høstede, men fandt vi ikke trøfler kunne vi stadig have samlet store mængder hasselnødder, der havde undgået den "fejemaskine", man høster nødder med.

Men Lila FANDT trøfler den dag i september!

Lila fandt både dem, som Gianni havde plantet - det er han jo nødt til at gøre, når der kommer turister på trøffeljagt.

Men Lila fandt også trøfler, som ikke var "plantede".

Faktisk ville Lila ABSOLUT tilbage til sted, hvor hun havde fundet den "vilde" trøffel.

Og da hun gravede videre ned i hullet var der en hel familie af trøfler under den, vi allerede havde gravet op!



Så er der "bid".
Gianni må holde Lila væk, mens én turist øver sig i at grave trøflen op med det specielle trøffeljern UDEN af komme til at hakke trøflen i stykker.

Zapatta hedder trøffeljernet:


Lila leger med trøflen, vis man ikke når at få den fra hende - men hun er udemærket klar over, at der altid venter godbidder fra lommen i Giannis vest, når man er på jagt.
Grise - som franskmænd ofte anvender til trøffeljagt - æder derimod alle de trøfler de kan komme afsted med!

Her er fangsten - ikke en "hvid Alba" - men derimod en sort sommertrøffel.


At man har fundet trøffel ét sted indikerer, at stedet er velegnet.

Gianni er meget påpasselig med, at også turisterne dækker trøffelhullerne til:
Så er der nemligt sporer tilbage på stedet, og måske kommer der en ny trøffel samme sted om nogle måneder, hvis klimaet arter sig...

Efter jagten ventede belønninger til alle...

Lila fik en ekstra portion hundekiks, og for os serverede Giannis "Mamma" fade med brød og flere slags trøffel-paté.

Disse smagsprøver blev ledsaget af en herlig 13% vin af Nebbiolo-druer i flasker uden etiket fra Giannis ven - "han laver næsten vin stadigvæk med fødderne," påstår Gianni.



Til højre for halvtaget findes indgangen til "Museet", hvor man kan se, at historien om "Universitetet for trøffelhunde" er gået verden rundt.

Før vi kom på besøg havde Gianni og Lila netop deltaget i et japansk tv-program, og Gianni og hans hunde er også med i et utal af bøger om egnen, om vin og mad og naturligvis om trøfler.

"Museet" er også en lille butik, hvor man kan købe udvalgte specialiteter fra egnen og naturligvis olier, paté, salamier og andet godt tilsat trøfler. Gianni og Mamma Maria sælger også hjemmelavede marmelader, områdets kendte hasselnødder og et lille udvalg af lokale vine.

Mamma Maria i butikken


Roddi ligger mellem Alba og Barolo syd for Torino i Piemonte - og Trøffeluniversitet ligger bagved slottet på toppen af Roddi-bakken:


-syl