
Mange foretrækker papirtynde skiver - mens andre elsker
en håndskåren tykkere skive Parma-skinke

Mini-ordbog
Skinke
= Prosciutto
Rå lufttørret skinke = Prosciutto Crudo
Kogt
skinke = Prosciutto Cotto eller bare Cotto
Røget skinke = Prosciutto
Affumicato
100 gram skinke, tak =
Un´etto di prosciutto, per
favore
Lokal vin til skinken
Hvid let sprudlende (frizzante) vine
fra Emilia-Romagna regionen >> på basis af druerne
Malvasia, Trebbiano og Pinot Grigio siges at harmonere fantastisk
med Parma-skinken.

Det allerbedste er dog en sprudlende rød Lambrusco
>>
Usaltet brød eller piadina
Insisterer man på at have brød under skinken, så
anbefaler man det usaltede toscanske
brød >> eller den flade "piadina" fra
Romagna. En lun piadina fremhæver skinkens aroma på
fornem vis.

Piadina fra Romagna
(Foto
>>)
Allerbedst skulle det være at servere skinken på områdets
ældgamle specialitet - Gnocco Fritto.

Gnocco Fritto
Opskrift på Gnocco Fritto
>>
De
"rå" skinker har også en fast plads som en
del af ingredienserne i fyldt pasta, som f.eks. tortellini.
Nitrit - Nej tak!
Parmaskinken opnår sin friske og ensartede røde farve
alene ved tilsætning af havsalt fra Middelhavet og via tørrings-processen.
ITALIENSK SNACK
Skinke omkring en
sprød Grissini brødpind---
|
Reglerne for Parma-skinken
Det begynder med svinet.
 Et
Large White svin
Svinet SKAL være født og opvokset enten
i Emilia Romagna, Lombardia, Veneto, Piemonte, Toscana, Molise, Umbria, Lazio,
Marche eller Abruzzo.
Der er også regler for fodringen, der blandt andet indeholder
det mælkeserum, der bliver til overs efter produktionen
af f.eks. parmesan- og ricottaoste.
Ved slagtningen skal dyret veje mindst
160 kilo og være mindst 9 måneder gammel.
De tilladte racer
er: Large White, Italiens Landrace og Duroc - eller krydsninger mellem disse..
Efter slagtningen vælges de korrekte skinker ud og mærkes
med P.P. - Prosciutto Parma.
Derefter lagres svinene et døgn, men temperaturen
langsomt sænkes til 0 grader. Skinkerne må ikke fryses.
Så masseres kødet med håndkraft - for
at bevæge kødfibrene og sikre sig, at alt blodet
er forsvundet, og derefter saltes kødes.

Under saltningen kontrolleres temperaturen også.
Temperaturen skal være konstant, og ikke så kold,
at den forhindrer optagelsen af salt i kødet, og ikke så
varm, at der går forrådnelsesprocesser i gang.
Kemiske tilsætningsstoffer og konserveringsmidler er
bandlyst i Parma-skinkeproduktionen.
Derefter "slapper" skinken af en uge i køleceller
mellem 1 og 4 grader, og med en luftfugtighed på 80%.
Så gøres skinken ren for salt og får frisk
salt på - den anden saltning kaldes det - og så
hviler den igen mellem 15 og 18 dage alt efter vægten.

Derefter fjernes saltet igen, og i 2 -3 måneder lagres skinken
ved 5 grader og 75% luftfugtighed.
Så er skinken omsider klar til igen at blive vasket omhyggeligt
- og det er nu den "klappes" i form, så den for
den karakteristiske aflange nøddeform.
Så smøres skinken ind i en fedtet blanding af
hakket svinefedt, salt og peber og eventuelt også rismel
- blandingen beskytter skinken, og dækker evt. uregelmæssigheder
på overfladen.
Så flyttes skinken til "kældrene" - køligere
og mindre ventilerede lagerum.
Det er hér eksperterne kontrollerer lagringen ved at stikke
en tynd hesteknogle eller træpind ind i skinken, og
bagefter dufter, om lagringen foregår, som den skal.

Godkendes skinken, mærkes den med "C.P.P." (Consorzio
del Prosciutto di Parma), sammen med år og måned
for begyndelsen af lagringen.
Hvor længe lagringen varer afhænger også
af skinkens vægt - 10 måneder for skinker mellem
7 og 9 kilo, og 12 mdr. for de store skinker.
Efter lagringen eksamineres skinken igen.

Goodkendes skinken endligt, er er det omsider tid til at brændemærke
den med den femtakkede krone, der symboliserer det hedengange
Parma hertugdømme.

-syl
|
Retur til
Skinker <<
Kød på bordet >>
Artikler
Parma by >>
Tag på
skinke-museum >>
Links
Prosciutto
di Parma >> 
Parma-skinkens
festival foregår
i september >> 
Produktion 2005
9.839.000 skinker
8.068.000 blev solgt i Italien,
1.771.000 blev eksporteret
Omsætningen var
på 1,8 mia. euro
Parma-konsortiet
havde 23 medlemmer,
da det blev grundlagt i 1963.
I 2005 var der 171
anerkendte producenter.
Parma-skinkens globale succes begyndte, da en producent fra
byen Langhirana i begyndelsen af 1800-tallet sendte skinkerne til
Frankrig.
Hjertet af produktionen
ligger stadig i og omkring landsbyerne Langhirana, Felino
(også en anerkendt salami >>),
Traversetolo, Sala Baganza og Torrechiara
>>
Luften spiller en rolle
for lagringen af skinkerne.
Der skal både hav-vinde fra Versilia ved Middelhavet og
aromatiske vinde fra kastanje-skovene ved Cisa-bjergpasset ved Appeninerne
til for at skabe de ideelle betingelser for skinkerne
Lagringen

|