 Spaghetti,
pinde med og uden riller, skruer og de sicilianske specialiteter casarecce, agnelli
og maglie er de 7 forskellige pasta-typer, der bliver produceret ved Corleone,
på den jord, der er konfiskeret fra mafiosier.
Produkterne sælges fra marts 2003 i den italienske kæde
Ipercoop >>.
Pastaen
laves af durum-hvedesorterne Simeto og Arcangelo (Ærke-englen!), og pastaen
tørrer i 40 grader varme træceller i mindst 40 timer. 500 gram
pasta kommer til at koste omrking 1,20 euro.
|
Artikel fra januar 2003
De ærlige Corleonesere er godt trætte af den sicilianske
landsbys internationale mafia-ry.
Byen var - og er - stadig hjemsted for den del af mafiaen,
der havde den nu fængslede mafiaoso
Toto Riina
>> som boss.
Og - alt for - mange husker sikkert også,
at bossen i Francis Ford Coppola´s Godtfather-trilogi hed Corleone til efternavn.
Siden Riina blev fængslet i 1993 har mange kræfter
arbejdet for at befri Corleone for sit ry.
En gruppe er foreningen "Fri" - "Libera"
- der har præsten Don Luigi Ciotti som karismatisk promoter i den humanitære
organisation Abele gruppen.
Foreningen har forpagtet noget af den jord,
som er blevet konfiskeret af staten, og har grundlagt konsortiet "Udvikling
og lovlighed", som i marts 2003 sender sine første "mafia-frie"
produkter på markdet.
Jorden ligger i Valle del Drago - Drage-dalen
- og er siden november 2001 blevet dyrket af de ansatte i kooperativet "Placido
Rizzotto - Libera terra", der har som formål at skabe beskæftigelse
i området.
På den mafia-frie jord dyrker man udover durum-hvede
også vin, samt producerer olie og honning.
-syl |