Til den anden slags katteelskere:
"Dåsemads-katte" er
slet ikke velegnede!
Beppe Bigazzi

I Norditalien fangede og dræbte man vildkatte, som derefter blev skjult i snedynger indtil de var møre - og så tilberedte man dem som man i dag tilbereder en kanin.

Bigazzi fortalte, at man i Arno Dalen lod katten mørne i rindende vand i en bæk.

Artikel fra februar 2010
I ti år har den gastronomiske ekspert Beppe Bigazzi optrådt i Rai Uno programmet "La Prova del Cuoco" - Kokkeprøven - der hver dag ledsager millioner af italienske husmødres egne frokostforberedelser.

Nu er han bortvist - beskyldt for at have opfordret til at spise kat!
Bigazzi forsvarer sig selv med, at han blot i programmet i sidste uge fortalte om et stykke historisk madkultur.

Det er faktisk forbudt at spise kat i Italien - og af samme grund sælges kaniner med hoved og ben på, så man kan se, at man ikke køber... katten i sækken.

At man har spist kat i Italien er der ingen tvivl om.
(At nogle stadig gør det, kan du læse om herunder...)

Bigazzi fortalte i tv en sand historie om, hvordan manglen på mad var en barsk realitet for millioner af italienerne i 1930´erne og 1940´erne. Madbeholdningen slap simpelthen for mange op allerede inden den katolske faste - fra Askeonsdag til Påske - krævede en afholdenhed, de færreste havde brug for i fordoms tid.

Bigazzi sagde i programmet at "i 30´erne og 40´erne spiste alle i Arno Dalen (Toscna, red.) kat i stedet for kanin i februar. De, der ikke kunne få fat på kat, gik i stedet på svampe- eller trøffeljagt - det var før disse produkter blev eksklusive.
Folk i Ligurien og omkring Vicenza gjorde det samme.

Bigazzi citerede på Rai1 en talemåde som faktisk hedder:
"Til karnevallet dræber magre mennesker katte".

Dyreværnsorganisationerne var straks ude efter Bigazzi, og foreløbig er han altså suspenderet af Rai.

En ulovlig delikatesse

Også i bjergene nord for Bergamo har man også ry for at have spist katte. Det siges, at man i det skjulte stadig gør det.

Uden at afsløre nogen kan jeg fortælle om en apoteker, der som tilflytter i en bjerglandsby deroppe måtte vente ti år inden han blev invitereret til at spise "delikat lyst kød".

Apotekeren brød sig slet ikke om tanken, men smagte dog, for det var jo beviset på, at han var accepteret.

Hans kone - der var og stadig er dyreværnsaktivist - nød det specielle måltid:
- Man skal være nysgerrig, og en vildkat eller en hare kan vel nærmest ligestilles, lød hendes begrundelse.

Deres udsendte har endnu ikke prøvet, men indrømmer blankt, at nygerrigheden vil få overtaget, hvis buddet kommer.

Manden i huset >> har prøvet - netop ved Bergamo - for mange år siden, og siger, det smager meget delikat....


-syl