Mesterværket, der revolutionerede kunsthistorien
- Store foto nederst
på siden.
Leonardo da Vinci's vægmaleri i munkenes spisesal
ved Santa Maria della Grazia-kirken i Milano er historien om, hvordan et enkelt
maleri kom til at præge 500 års kunsthistorie.
Leonardo malede "Nadveren" i årene 1495 til 1497 og "graffitti'en",
som det jo i grunden er, begyndte allerede at "smuldre" efter ganske få årtier.
Men det gjorde ikke maleriets indflydelse på kunsten mindre betydningsfuld,
for også for 500 år siden lavede man kopier.
Kunstnere fra hele verden
kom til Milano for at beundre værket, og utallige kopier - mange i fuld størrelse
- cirkulerede over hele den kendte verden.
"Nadveren" fik
kult-status
Pietro Marani, der organiserede en stor udstilling om Den
Sidste Nadver på Palazzo
Reale >> i Milano i 2001 fortæller, at der faktisk
var tale om en regulær "kultdyrkelse" af "Den Sidste Nadver" i
begyndelsen af 1500-tallet.
På den store "Nadver"-udstilling i 2001 var der også
fremstillinger af "Nadver"-malerier før Leonardo, og de er nødvendige for
at forstå det revolutionerende i Leonardos epokegørende beskrivelse af
Jesu' sidste måltid med de 12 disciple.
Motivet med den "Sidste Nadver"
var absolut ikke en ukendt størrelse før Leonardos udgave, men et motiv
brugt overalt i kristen kunst.
Leonardo's
øjeblik
Leonardos revolutionerende nyskabelser var, at han valgte et andet
øjeblik under måltidet end kunstnerne før ham.
Samt at han mestrer
perspektivet til fuldkommenhed, og at han lader det levende drama komme til udtryk
i sit værk.
Før Leonardo skildrede kunstnerne ofte det øjeblik,
hvor Jesus bryder brødet og giver det til en Judas, der befinder sig alene på
den anden side af bordet, og ofte med ryggen til Jesus og disciplene.
Leonardo
derimod vælger det øjeblik, hvor Jesus bekendtgør, at èn af disciplene vil
forråde ham.
Et dramatisk øjeblik, som Leonardo i modsætning til sine
forgængere beskriver ved at illustrere disciplenes følelser lige netop da.
Og
så lader han Judas sidde med ved bordet, og ikke siddende på den anden side
af bordet, med ryggen til publikum, som han ellers oftest blev afbilledet.
Dynamikken i disciplenes ansigsudtryk, der spænder fra vantro over overraskelse
til vrede samt deres gestikuleren i de fire grupper med tre disciple i hver, var
sammen med det perfekte perspektiv i Leonardos maleri en nyskabelse i kunstens
verden.
Efterlignet
i hele den kendte verden
Det kom så vidt, at ethvert hof med respekt for sig selv i Europa
lod fremstille kopier af maleriet.
På udstillingen
i milano i 2001 var der et velbevaret eksemplar lavet af maleren Giampietrino
omkring 1520 på otte gange tre meter.
Dønningerne af Leonardos værk
bredte sig, og udstillingen i Palazzo Reale havde sporet Leonardos indflydelse
i kunstværker, der blev hentet fra Windsor familiens samlinger, Wien, New York
og fra italienske samlinger.
Blandt de italienske kunstnere, der
har ladet sig inspirere af Leonardo er Bramantino, Lorenzo Lotto, Tiziano og Caravaggio.
Men også kunstnere nærmere vores breddegrader har i århundrederne efter
Leonardo ladet sig inspirere af den "Sidste Nadver".
På udstillingen
var der også værker af Rembrandt, Durer, Ruben, Van Dyck, Edgar Degas og William
Blake inspireret af Leonardo.
Leonardo
som Pop Art
Også moderne kunstnere har ladet sig inspirere. Deriblandt
Andy Warhol, der har bearbejdet "Nadveren" i technocolor.
Eller filmscener fra Bunuel´s film Viridiana eller Pasolino filmen
Mamma Roma fra 1962.
Tredimensionelle
tegninger
Til forberedelsen af Nadveren har man i dag skitserne,
som Leonardo lavede på den tid.
Leonardo's skitser til væg-maleriet
var ofte tegnet med rosa farve, hvad der igen giver helt nye muligheder
for at arbejde med personernes ansigtsudtryk.
Det er ganske forbavsende
at betragte Leonardos rosa tegninger, og se, hvordan de nærmest bliver tredimensionelle
i forhold til de "flade" tegninger med sort kul ved siden af.
-syl
