Den såkaldte "italienske have" begynder sin historie i Firenze i 1400-tallet.

Renæssance-haven er en "åben" have i modsætning til den klassiske have og middelalderhaverne. En "åben" have, der opfattes som en integreret del af huset, og ydermere som en udvidelse af huset.

Villa Pisani i Stra mellem Venedig og Padova
blev valgt til Italiens flotteste have i 2008 >>



En af de første villaer med en " italiensk " have var Villa Medici i Castello tæt ved Firenze.

Villa Medici's have er konstrueret geometrisk
og har en næsten perfekt symmetri.

Typisk for tankegangen under reæssancen forsøger de "italienske" haver at skabe harmoni mellem fornuft og kreativitet - og det er faktisk essensen af hele renæssance-begrebet...!

Stilen bredte sig, og nogle af de flotteste haver findes omkring Rom:
Villa d'Este i Tivoli, Palazzo Farnese i Caprarola, Villa Lante i Bagnaia, Villa Giulia i selve Rom, bare for at nævne nogle af dem.

Disse haver er alle geometrisk opbyggede, bruger store mængder stedsegrønne planter, lige hække, og ind imellem rigeligt med statuer og springvand.

I 1600-tallet ændrer mange italienske haver sig.

Barokken og dens svulmende stil breder sig, og den sobre og raffinerede stil skiftes ofte ud med overdrevne udsmykninger og kombinationer af planter.

Haver skal overraske og beundres, og er ikke mere stedet for stille meditation.

Boboli-haven bag Palazzo Pitti i Firenze er et overvældende eksempel på det stilskift, mens andre eksempler er Villa Aldobrandini i Frascati og Villa Garzoni i Collodi ved Lucca.


Botaniske haver

De mange botaniske haver >> i Italien regnes ikke med til de klassiske haver.

De botaniske haver bliver kostrueret med det formål at demonstrere og udstille kendte og ukendte planter, mere end for at besøgende skal nyde haverne.



Kunstige grotter - vandlege, hvor man kan overraske gæster med vandsprøjt, og groteske og mytologiske figurer hører også med til en traditionel italiensk have.

-syl