Artikel fra januar 2005
Når man er steget af sporvognen på Piazza Buenos Aires kan man bevæge
sig hen ad Via Po for at gå forbi kirken Santa Maria Addolorata
med dens karakteristiske "campagnile" - klokketårn
- for at komme til den lille plads Piazza Minzio.
Piazzaen
fungerer nærmest som en salgs triumfbue ind til dette spøjse kvarter. Læg mærke
til, at der oppe i selve triumfbuen hænger en kæmpemæssig lysekrone.
Hele kvarteret, som er på ca. 3000m2 er tegnet af arkitekten
Gino Coppedé (1866-1927).
Husene blev bygget mellem 1921 og 1926 - altså
i årtiet før den
fascistiske arkitektur >>
tog over og begyndte at bygge firkantede betonblokke overalt, hvor det var muligt.
I kvarteret vil man se, at de forskellige huse i byzantinsk stil, ren middelalder
stil, barok og art noveau kæmper om at komme til orde.
Husene er udsmykket
med drager, edderkopper, løver, falke mm. Midt på Piazza Minzio står Fontana delle
Rane, Tudse-brønden, som også er tegnet af Coppedé.
En tur rundt i kvarteret
er en helt speciel kultur-og arkitekturoplevelse.
Tag f.eks. sporvogn 30 fra
Piazza Thorvaldsen, og stå af på Piazza Buenos Aires.
-bertil
