Carlo
Merolli >>

Flere
vin-historier fra Carlo Merolli.
Meld dig til Carlos nyhedsbrev.
Sammen med gode italienske vintilbud modtager du hver uge også Carlos
forunderlige vin- og madhistorier, som han har et tilsyneladende u-udtømmeligt
lager af.
Mere Carlo Merolli
Carlo Merolli har i årtier fortalt om - og solgt - italienske
vin i Danmark.

Carlo Merollis bog om
"Italiens vine"
og
"Vin og vrøvl"
skrevet sammen med vennen og tegneren Roald Als

| Artikel
fra februar 2008
SUPERTUSCANS blev de kaldt - vinene fra Toscana, som for et
par årtier og mere siden begejstrede de internationale vin-guru´er.
Carlo
Merolli holdt januar-udsalg og fortalte historien om "Super-Toscanerne"
i sit nyhedsbrev til sine danske vinvenner den 10. januar 2008:
Det
også efterhånden lidt langhåret stadigvæk at tale om supertuscans nu tredive
år efter at ordet blev opfundet.
De fleste revolutionerende supertoskanere er forlængst blevet
pæne og borgerlige landvine (IGT) hvis ikke ligefrem lovlydige
DOC og DOCG!
Selve
ordet "SUPERTUSCAN" blev opfundet af en amerikansk vinskribent, og ordets
succes skyldes dets nemt forståelige nøjagtighed: Det definerede den nye
type vine, der var uden for de fine denominationer (dvs hverken DOC eller DOCG)
men kun bordvine.
Blot ikke bordvine af den slags der kostede to kroner
literen, som man havde kendt som "vino da tavola" indtil da: Nej,
det var superbordvine til mange penge per flaske - og dengang - for italienere
- en helt ny smag.
Vinen var nemlig lagret på de små fade, hvor egetræet
spillede en stor rolle for vinens modning og smag.
Noget som indtil
da var uset i Italien.
Og da de første superbordvine kom fra Toscana,
var det oplagt at kalde disse supervinodatavola for: SUPERTUSCANS.
Den
logiske vin-ven vil nu spørge: hvorfor skulle man bruge den anonyme bordvins
denomination for disse vine?
Kunne man ikke have brugt de eksisterende
DOC og DOCG for den del af territoriet, som vinene stammede fra?
Nej:
dengang tillod loven hverken anvendelse af andre druer, som cabernet etc. eller
brug af små fade.
Derfor var den kreative og kvalitetsbevidste vinproducent
henvist til den store og altomfattende klassifikation "vino da Tavola"
- VdT - hvor det eneste loven krævede stort set var, at druerne skulle være italienske.
Netop de brede rammer, der var ment for konsumvin, blev paradoksalt
nok arnestedet for nogle af de fineste italienske vine.
Lige som ordet,
høstede disse vine også stor succes, især i de angelsaksiske og i de nordiske
markeder, hvor forbrugerne kunne nikke genkendende til de barriquelagrede vine.
Det var ikke alle, der var lige gode, da der manglede ekspertise i håndteringen
af netop de små fade, men i dag findes der anerkendte, store vine og andre, der
stadig fortjener at bliver opdaget.
Carlo
Merolli |
|