Carlo Merolli >>

Flere vin-historier
fra Carlo Merolli.

Meld dig til Carlos nyhedsbrev.

Sammen med gode italienske vintilbud modtager du hver uge også Carlos forunderlige vin- og madhistorier, som han har et tilsyneladende u-udtømmeligt lager af.

Mere Carlo Merolli

Carlo Merolli har i årtier fortalt om - og solgt - italienske vin i Danmark.



Carlo Merollis bog om
"Italiens vine"
og
"Vin og vrøvl"
skrevet sammen med vennen og tegneren Roald Als

Artikel fra februar 2008
SUPERTUSCANS blev de kaldt - vinene fra Toscana, som for et par årtier og mere siden begejstrede de internationale vin-guru´er.

Carlo Merolli holdt januar-udsalg og fortalte historien om "Super-Toscanerne" i sit nyhedsbrev til sine danske vinvenner den 10. januar 2008:

Det også efterhånden lidt langhåret stadigvæk at tale om supertuscans nu tredive år efter at ordet blev opfundet.

De fleste revolutionerende supertoskanere er forlængst blevet pæne og borgerlige landvine (IGT) hvis ikke ligefrem lovlydige DOC og DOCG!

Selve ordet "SUPERTUSCAN" blev opfundet af en amerikansk vinskribent, og ordets succes skyldes dets nemt forståelige nøjagtighed:
Det definerede den nye type vine, der var uden for de fine denominationer (dvs hverken DOC eller DOCG) men kun bordvine.

Blot ikke bordvine af den slags der kostede to kroner literen, som man havde kendt som "vino da tavola" indtil da:
Nej, det var superbordvine til mange penge per flaske - og dengang - for italienere - en helt ny smag.

Vinen var nemlig lagret på de små fade, hvor egetræet spillede en stor rolle for vinens modning og smag.

Noget som indtil da var uset i Italien.

Og da de første superbordvine kom fra Toscana, var det oplagt at kalde disse supervinodatavola for: SUPERTUSCANS.

Den logiske vin-ven vil nu spørge:
hvorfor skulle man bruge den anonyme bordvins denomination for disse vine?

Kunne man ikke have brugt de eksisterende DOC og DOCG for den del af territoriet, som vinene stammede fra?

Nej: dengang tillod loven hverken anvendelse af andre druer, som cabernet etc. eller brug af små fade.

Derfor var den kreative og kvalitetsbevidste vinproducent henvist til den store og altomfattende klassifikation "vino da Tavola" - VdT - hvor det eneste loven krævede stort set var, at druerne skulle være italienske.

Netop de brede rammer, der var ment for konsumvin, blev paradoksalt nok arnestedet for nogle af de fineste italienske vine.

Lige som ordet, høstede disse vine også stor succes, især i de angelsaksiske og i de nordiske markeder, hvor forbrugerne kunne nikke genkendende til de barriquelagrede vine.

Det var ikke alle, der var lige gode, da der manglede ekspertise i håndteringen af netop de små fade, men i dag findes der anerkendte, store vine og andre, der stadig fortjener at bliver opdaget.

Carlo Merolli