Midt
på den flade Po-slette
>> få kilometer fra Casalpusterlengo-udkørslen
på motorvej A1 ligger et ganske lille bakket område,
hvor der har været dyrket vin i århundreder.
San Colombano al Lambro fik DOC-status i 1984.
Den højeste bakke i området er sølle 144
meter over havet - Colle San Colombano.
Her 6 km fra
Po-floden >>
producerer 14 vinbønder Milano-provinsens eneste DOC-vin.
Vinmarkerne ligger omkring landsbyerne Graffignana, Sant'Angelo
Lodigiano, Inverno Monteleone, Miradolo Terme og San Colombano
al Lambro.
San Colombanos druer er primært de røde
Croatina,
Barbera og Uva Rara. I det senere år er disse druer
suppleret med
Pinot nero, Cabernet Sauvignon, Franc og Merlot.
Områdets hvide druer endte tidligere som spisedruer i
Milano, men i dag produceres der også hvide vine af
den oprindelige drue
La Verdea - som man har kendt i over
1.000 år.
Denne druer har en lang holbarhed og er derfor også velegnet
til at tørre for at lave søde "passito-vine".
Det er tradition, at vinbønderne i området spiser
et par klaser af disse druer til jule-frokosten. Det bringer efter
sigende held for næste års høst.
Andre hvide druer i området i dag er Riesling Italico, Renano,
Pinot Bianco, Pinot Nero og Chardonnay.
“San Colombano DOC” produceres af:
Croatina (min. 30%, maks. 50%),
Barbera (min. 25%, maks.50 %)
og Uva Rara (maks. 15%).
Croatina er en rød drue, der stammer fra Oltrepò
Pavese-distriket på den anden side af Po-floden, hvor den
har været anvendt i mindst 300 år.
Uva Rara er også en antik lokal drue, der trives
bedst i lave bakker.
San Colombano al Lambro hører historisk til Milanos
besiddelser, og derfor er området i dag stadig en del af
Milano-provinsen, selv om det ligger 22 km syd for provinsgrænsen.
Ristorante Castello i San Colombano al Lambro
Kaffen tog vi udenfor
På spadserertur i slotsparken - lige udenfor murene ligger
vinmarkerne
Stort
kort med alle detaljer om området >>
-syl