"Vindhandlerbreve 2000-201, nu
også som bog:
 af
Carlo Merolli Udvalgt, organiseret og kommenteret af Benny Steen Møller,
128 sider. ISBN 978-87-991118-1-7
Kan lige nu købes
hos Carlo
Merolli.dk >> 
Hvad
handler disse fortællinger så om? De handler om Italien og Carlos fødeby,
Rom. Om hans syn på Danmark og danskere. Om den delvist gengældte kærlighed
til kunst, kvinder, fodbold og Lambrusco. Der er naturligvis også fortællinger
om vine, vinproducenter og vinområder med deres helt eget særpræg. Carlo Merollis
fortællinger handler kort sagt om alt muligt mellem himmel og jord. |
Bye Bye Tocai
Kære
Vinvenner,
titlen på dagens mail er også titlen
på en meget interessant bog skrevet af journalisten Cristina Coari.
Hun
fortæller den komplicerede og spændende historie om, hvordan den italienske hvidvin
Tocai tabte retten til at hedde sådan.
“Krigen” mellem Tocai og den
ungarske Tokaj er nu færdig, domstolene har talt og de friulanske producenter
fra Collio distriktet har valgt navnet “Friulano” for den, der var – og stadig
er – regionens mest udbredte grønne drue.
| |
Nu er det afgjort og (europæisk) fred være med det! Men Italien
havde ellers alle kort på hånden for at gennemtrumfe deres krav og førsteretten
til navnet Tocai.
Allerede i 1100-tallet hidkaldte kong Stephan nogle
italienske missionærer til sit hof. Disse tog vinstokke med som gave. Munkene
bosatte sig ved landsbyen Tokaj på et sted – der eksisterer den dag i dag – som
hedder “Olasz”, hvilket betyder “Italien” på ungarsk.
Druen var det
“gyldne bær”, bacca d’oro på italiensk, forvandlet til bakator på ungarsk.
Patriarken
og Aurora Formentini
Bertold af Andechs, patriark i Aquileia
fra 1218 til 1251, forærede vinstokke af tocai til den ungarske konge Bela IV
i 1235. Det er derfor, at Bertold betragtes som Tokajs beskytter den dag
i dag.
Men det mest sikre historiske bevis har vi dog fra en kærlighedshistorie
mellem en pige fra Collio og en ungarsk greve, dengang da både hele Friuli
og Ungarn var en del af det Østrig-Ungarske Kejserdømme.
Aurora Formentini,
hofdame til det østrig-ungarske hof, blev gift i 1632 med greven Adam Giovanni
Batthyani, af adelig ungarsk familie som havde jord præcis dér, hvor tokaj, tocai,
bliver dyrket idag.
I Auroras medgiftpapirer står der klart og tydeligt:
"300 viti de toccaj".
At dette er fakta og ikke en legende bekræftes
af en form for "ægtepagt", som lister alt det habengut, som Aurora havde med sig
til Ungarn hin 3. februar 1632: "10.000 tyske guldmønter, 22 møbler, 38 favne
damask stof og gardiner, 38 favne silke, 14 små objekter, 29 små fade, 82 mål
korn, 35 Ribolla, en tjener, to vinbønder og 300 'Viti di Toccai".
De
to vinbønder, som Aurora Formentini havde med sig, var fra Collios grænseland,
i dag Slovenien, og da de ungarske værter spurgte til vinstokkenes navn, svarede
de slovenske vinbønder "je tukaj" (dvs. "det er een af vore lokale druer").
Italien, især Norditalien, er fyldt med druer, som vinbønderne i deres glorværdige
uvidenhed kalder for "nostrale", "nostralino" dvs. “vores”.
Stammer
druens navn ‘furmint’ fra Formentini? Oplagt, men de italienske myndigheder
har ikke været i stand til at lade disse argumenter sejre.
Navnet tocai
er nævnt i Collio allerede i 1225 i nogle salgskontrakter.
I Ungarn
begynder man først at tale om “en ny sød vin fremstillet ved landsbyen Oremus”
dvs tokaj i 1650.
ER DET EN SKADE? Ingen, der interesserer sig
for vin, vil nogensinde komme til at forveksle den søde verdensvin Tokaj med den
tørre hvidvin Tocai, som er i familie med sauvignon blanc og den endnu ældre
sauvignonasse.
Omstillinger er altid kostbare, men distriktet har klaret
det fint og jeg synes, at det giver mere mening at forklare, at “Friulano” betyder,
at vinen kommer fra regionen Friuli end at forklare, at Tocai nej, den er tør
og nej, den er ikke den samme som den ungarske osv. osv.
Nu drikker
vi Friulano i Collio. I resten af Friuli har man valgt navnet Tai. “Tai”
og dets diminuitive form, “tajut”, er i hverdagssprog det navn, som man giver
til et glas vin, til “en lille én”. Det betyder netop “glas”, “lille glas”
og svarer, som kælenavn, til den venetianske
“ombra” >>, en skygge af en vin.
Og Tocais, om forladelse,
Friulanos stil er netop den saftige, let “saltede”, der lader sig nyde som glas
i utide, aperitif og til frokostretter.
En let vin? Næppe. For
at udvikle al sin power og mange nuancer har Collios Friulano brug for et par
års flaskelagring og kan ellers klare fire fem års lagring uden at miste farve
eller smag.
"Et forslag som ikke bør
afvises!
Det var derfor, at jeg straks sagde top, da Michela
sendte mig en mail, hvis Emne/Subject var “Una proposta da non rifiutare”, “Et
tilbud som det ikke er klogt/tilladt at afvise.”
Michela som Godmother?
Friulano 2009 som “Days of Pearly Spencer”? Uhmm.
Vi lod det
komme an på en prøve. Så kiggede jeg på prisen igen. Så smagte jeg
på vinen igen. Og kiggede igen på prisen.
Jeg vidste ikke, hvordan
jeg skulle sælge jer en hvidvin her midt i vinterkulden. Derfor hentede jeg
inspiration i en spaghettiret med tomat, tunfisk og oliven. At flasken på
billedet er tom, skyldes kun at jeg drak sjatten fra aftenen før.
Perfekt.
Fuld af smag. Det kan gå hen og blive hele sommeren 2011’s hvidvin.
Friulano
2009 smager rigtig godt og prisen fejler ikke noget: Michela fik ret:
“Et tilbud, som det ikke er klogt at afvise”.
For at bestille
en kasse med 12 flasker "FRIULANO 2009 Collio DOC Villa Martina" (12,5%)
send blot en svarmail til info@carlomerolli.dk med teksten “FRIULANO” i Emne/Subject.
Pris 480,- kr. (12 x 40,-). Fragt: 125,- kr. overalt i landet.
Har
I brug for hvidvin er der gratis fragt ved køb af mindst 36 flasker og delvis
sponsoreret fragt (75,-) ved køb af mindst 24 flasker.
Ciao,
Carlo | |