Mørke,
smalle og stejle gyder er
kendetegnet for det gamle Perugia, så snart man er udenfor pladserne.
Mange steder er gyderne overdækkede, fordi husene er bygget sammen over
gaden. 
Gyderne i Perugia
I dag er der heldigvis mange offentlige
rulletrapper og elevatorer, der gør op- og nedstigningerne fra byens
historiske centrum mindre anstrengende.
 Grif´en
- Perugias symbol
 Fontænen
og Palazzo Priori |
På en cirka 500 meter høj bakke i Valle di Tevere
(langs floden Tiberen) ligger Umbriens hovedstad.
Byen var i forhistorisk
tid beboet af umbrer-folket, der måtte vige pladsen for etruskere, der var
dem overlegne rent teknisk. Etruskerne var vidt berejste.
Trods det manglende
hav var det folk dygtige sømænd, som via Tiberen sejlede Middelhavet
rundt, og dermed udviklede deres kultur.
Siden kom romerne til, og på ordre af kejser Augustus blev
byen kort før vor tidsregning til Augusta Perusia.
Det navn
kan man stadig se på den flotte bevarede etruskiske-byport, som i dag er
en del af resterne fra Pavens borg. - Og som romerne altså også genbrugte
og satte deres "stempel" på.
Universitetsby
I
dag har Perugia 150.000 indbyggere. Heraf er 30.000 studerende på det italienske
universitet og 10.000 studerende på universitetet for udlændinge. Universitet
stammer fra 1200-tallet, mens universitet for Udlændinge blev grundlagt
i 1926, og i dag holder til i det imponerende Palazzo Gallenga-Stuart i nærheden
af Arco di Augusto.
Imponerende springvand fra 1200-tallet
Byens centrum er Piazza IV Novembre - hvor også det etruskiske centrum og
det romerske forum også befandt sig.
Det imponerende springvand - Fontana
Maggiore - midt på pladsen er skabt af kunstnerne Nicola og Giovanni Pisano
(1200-tallet), og bringer varsler om renæssancens tredimensionelle opfattelse
af verden. Fontænen er smykket med historiske og bibelske figurer,
og relieffer, der viser årets gang i Middelalder-samfundet.
Den
er også et hydraulisk mesterværk, hvor vandet fra bjergene nord for
byen blev bragt til centrum.
Jomfruens forlovelsesring
Bag fontænen ligger den gotiske katedral San Lorenzo fra hvis
udendørs prædikestol - fra 1400-tallet - bl.a. San Bernardino har prædiket.
Inde
i kirken findes et protræt af den ikke særlig kønne og tandløse
San Bernardino på en af søjlerne.
Man konstruerede den udendørs
prædikestol til ham, fordi så mange mennesker kom for at høre
hans prædikener.
Inde i kirken, i et skrin har, man også byens
vigtigste relikvie - nemlig Jomfru Marias forlovelsesring - siger man da.
Ville
stjæle Frans og Klara
Perugia var i århundreder ydmyget
over ikke at have et vigtigt relikvie og forsøgte derfor at stjælde
både den Hellige Frans´og den Hellige Klaras jordiske rester fra nabobyen
Assisi. Derfor blev deres lig gemt, og først begravet synligt,
da man i 1800-tallet var sikre på, at Perugia ikke længere ville stjæle
helgenerne.
Bronze-statuen udenfor kirken er af pave Giuli III, og en renæssance-buegang
lavet under Braccio Fortebraccio da Montones herredømme ligger til venstre derfor.
Facaden af kirken er ikke færdig.
Rådhussalen
Palazzo
dei Priori var byens regeringsbygning og ligger overfor katedralen med en
viftetrappe op til en gotisk dør, hvorpå monumentet med Perugias symbol - Il Grifo
- og pave-løven findes.
Perugia var nemlig et langt stykke af vejen en
by i Pavestaten, og ikke altid med indbyggernes gode vilje.
Bag døren
ligger Sala dei Notari med de flotte freskoer fra 1300. Salen var i sin tid den
første aula for Universitet for Udlændinge, og bruges i dag til konferencer.
Palazzo
dei Priori fortsætter ned ad hovedgaden - Corso Vanucci - mod borgen La
Rocca, og i paladsets tredje sal ligger kunsmuseet
La Galleria Nazionale
dell´Umbria med mange mesterværker af blandt andre Duccio di Buoninsegna,
Petro Vannucci (Il Perugino), Pinturicchio, Beato Angelico, Gentile da Frabirano
og Piero della Francesca. Sæt mindst et par timer af til et besøg
dér.
Udsigtspunkter
Fra
borgen - Rocca´en - eller rettere fra resterne af dette imponerende
forsvarskompleks, har man en god udsigt over mod Domenico-kirken. Borgen
blev bygget på ordre at pave Paolo III for at bekræfte hans herredømme
over byen efter saltkrigen i 1500-tallet.
Da Italien blev samlet i 1800-tallet
rev borgerne i Perugia så meget af borgen ned, som de kunne komme afsted
med. Så meget hadede de pavestatens magt over byen.
Heldigvis er
noget af bygningen bevaret - bl.a. den etruskiske byport, som pavens arkitekt
måtte kæmpe for at bevare, samt gaderne og boligerne inde i borgens
mure, hvor folk i kvarteret blev boende, da borgen var færdig. Disse
gader og rum bruges i dag til kunstudstillinger og andre begivenheder i byen,
og nogle af byens rulletyrapper kommer også igennem borgen.
Fortsætter
man op ad gaden til højre for katedralens facade, kan man for enden
se den nordlige del af byen med universitetsområderne og et stort kloster
på en af bakketoppene.
På hovedgadens parallelgade ved Piazza
Matteoti og Palazzo del Capitano del Popolo kan man gå gennem en port
til det overdækkede marked, hvorfra man har udsigt over dalen mod syd.
-syl |