Montepulciano

Marts 2012
Bookmark and Share

Montepulciano - lang, stejl middelalderby
med masser af eno-gastronomiske oplevelser



Udenfor bymurene er der flere parkeringspladser - se kort nederst på siden.
Fra P-plads 7 - Porta Farina - er der f.eks. trapper op til Piazza Grande.

Nogle restauranter i Montepulciano
Osteria Acquacheta >>
Via del Teatro

...værten og Firenze-bøfferne >>
- lukket tirsdag

Trattoria Di Cagnano >>
Via dell'Opio nel Corso, 30

Udendørs servering om sommeren og seks flotte B&B-værelser.

Lukkedag mandag

Trattoria di Voltaia >>

- engelsk nederst på webside

Osteria del Conte >>

Lukket onsdag

Montepulciano ligger på en bakketop i Valdichiana-dalen på grænsen til Val d´Orcia.
Bakken når op i en højde af 605 meter.

En vandretur fra Porta al Prato (3) ad byens hovedgade til Fortezza (4) på bakketoppen tæller absolut positive med på dagens kondi-regnskab,
også selv om man under sig et pitstop eller to i en af de mange vinbarer, der koncenterer sig om den øverste og den nederste del af byen.



Centrum af "Mons Politianus", som var byens navn i Middelalderen, er Piazza Grande (1) i den øverste del af byen.

På pladsen findes Palazzo Comunale, restaureret af den berømte arkitekt Michelozzo.
Bygningen blev påbegyndt i 1300-tallet, og er tydeligt inspireret af Palazzo della Signoria i Firenze.

Ved siden af ligger det gotiske palæ Palazzo della Pretura, og to andre bygninger af endnu en berømt arkitekt - Sangallo Il Vecchio - Palazzo Tarugi og Palazzo Contucci.

Brønden på pladsen er også et værk af Sangallo fra 1520 - brønden hedder "Griffernes og løvernes brønd".

Den ikke specielt prangende Domkirke med den grove facade er tegnet af Ippolito Scalza.

Duomo er opført mellem 1592 og 1630 og restaureret i 1880.
Den er også et besøg værd på grund af et værdifuldt trefags-alterbillede fra 1401 af kunstneren Taddeo di Bartolo.

Til højre fra Domkirken i Via del Teatro ligger en lille juvel - Teatro Regio Poliziano fra 1793.
Et heskoformet teater med fire etager loger tegnet af arkitekten Giuseppe Valentini fra Prato.

Palazzo Contucci >> af Sangallo il Vecchio fra 1519 på Piazza Grande huser en vinkælder fra virksomheden af samme navn,
hvor man naturligvis kan smage den verdensberømte vin, som byen har lagt navn til:
Vino Nobile di Montepulciano >>
, som man endelig ikke må forveksle med vinen Montepulciano d´Abruzzo!



Palazzo Contucci på Piazza Grande
- og palæets festsal med freskomalerier af Andrea Pozzo fra 1702.

Contucci har to vinbarer-butikker
i selve Montepulciano (1 & 3).
Enoteca i Sant´Albino er åben fra marts til oktober.


Familien Contucci byder også på overnatningsmuligheder i Montepulciano - i en suite med tekøkken i selve paladset >> eller i to lejligheder tæt ved La Fortezza >> .

Flere vinbarer i Montepulciano:

Enoteca La Dolce Vita >> Via di Voltaia nel Corso 80/82

Locanda di San Francesco >>

- også restaurant og værelser - vinbar åben fra marts til oktober

Man kan også vælge en flot spadserertur ad cypresalléen (2) hen til kirken eller templet Tempio San Biagio - tegnet af Sangallo il Vecchio og opført mellem 1518 og 1545.
Bag kirken er der har endnu en fantastisk udsigt over det toscanske landskab.
Mellem cypresserne ligger mindesten over byens tabte sønner i 1. Verdenskrig.



Fra San Biagio gå det stejlt opad til Piazza Grande, hvor man efter besøg i Duomo og måske et pitstop hos Contucci eller en af de andre vinbarer "Enoteca", som ofte ligger nærmest skjult inde i middelalderpaladsernes gårde - som dét, der ligger med nedgang inde i konservatoriets gård på venstre side af Via Ricci.

-syl

Retur til
Toscana <<


I nærheden:
Arezzo >>
Siena >>
Bolgheri >>
Toscanas
Manhattan
San Gimignano >>



Vino Nobile di
Montepulciano >>



Arkitektonisk er Montepulcianos højdepunkt 1500-tallet med paladserne på Piazza Grande.

Fra midten af 1700-tallet oplevede byen fremgang, fordi de sumpede arealer i Chiana Dalen blev forandret til landbrugsjord.

Endnu et økonomisk opsving kom til byen, da jernbanen mellem Siena og Chiusi åbnede i 1862.

I dag er vin, olie og turisme også blandt områdets vigtigste indtægtskilder.

Kortet er fra Bed & Breakfast "Camere Bellavista" >>
Bellavist ligger meget centralt i Montepulciano - har ti værelser, nummer 6 med terasse og udsigt....



Tempio San Biagio udenfor bymurene i Montepulciano




Copyright © 2000 - 2012. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>