Isola del Giglio og Isola di Giannutri nogle kilometer mod sydøst ligger i det Toscanske øhav udfor halvøen Monte Argentario i det sydlige Toscana.
Der bor omkring 1.500 mennesker officielt på øen. Et tal, der falder drastisk om vinteren, og mangedobles med turister om sommeren.

Kort fra Wikipedia >> - Klik for stort kort >>
Gorgona, Capraia, Elba >>, Pianosa, Montecristo, Giglio og Giannutri er øerne i det toscanske øhav mellem kysten og Korsika.

Øens navn stammer fra græske og latinske ord for de vilde geder, der åbenbart i forhistorisk tid levede på øen.
Øens højeste punkt er 486 meter højt, og der er 27 km kystlinje - mest med klipper. Øen er 21.21 km2 stor og ligger 11 sømil fra kysten.



Giglio Porto er øens største by, som man kommer sejlende til.
"HB" er Hotel Bahamas >>, der er åbent hele året.

Yderst til venstre kan man skimte Scole-klipperne, som blev krydstogtskibet Concordias endeligt.

De andre landsbyer på øen er Giglio Castello på en bakketop inde på øen, der stadig bærer mange spor fra Middelalderen med rester af forsvarsværket Rocca Aldobrandesca og to smukke kirker - San Giorgio og San Pietro. I San Pietro findes et flot krusifiks af ibenholt.

Giglio Campese er en moderne badeby på vestkysten med en beskyttet strandbugt omkranset af klippeformationer.
Her er også en lystbådehavn for private sejlere


Øen Giannutri hører administrativt med til Giglio - der er en selvstændig kommune - også selv om øen territorialt ligger syd for regionen Toscanas grænse og 14 km fra Giglio.
På øen er der rester af en romersk villa og den romerske havn i bugten Cala Maestra.
Der sejles til øen tre gange om ugen fra Porto Santo Stefano (12 km) om vinteren og hver dag om sommeren med Maregiglio. Der er ingen hoteller på øen, hvor de få faste indbyggere endog heller ikke har nogen kirke. Man kan leje ferieboliger hos Brandaglia >> .
Øen er 260 hektar stor og har 11 km kystlinje. Den er dækket af den lave Middelhavs-maki med rosmarin-buske, myrter, steneg og mastikstræer.
Visse dele af øen har begrænset adgang i yngletiden mellem 26. maj og 12. oktober - flere informationer www.isplepark.it >> .

Fra svovlkis til turisme
Indtil midten af forrige århundrede var udvindingen af svovlkis en vigtig indtægstkilde for Giglio, men i dag er turisme øens hovederhverv.
(Svovlkis kaldes også pyrit eller narreguld, og er et hårdt mineral, der fandt anvendelse til fremstilling af svovlsyre og jernsulfater)
Turistsæsonen begynder med de første glade vandreturister omkring påske, og slutter i det milde efterår i oktober.

Strandene på Giglio
De fleste strande på øen er klippestrande, men der findes også fire strandstrand - med tilhørende betalingsstrande.
Campese (nordvest på øen) huser øens største bugt
(Hertil kører også ø-bussen, der forbinder de små byer).
Arenella (nord for Giglio Porto)
Cannelle (syd for Giglio Porto)
Caldane (syd for Canelle - hertil kommer du kun til fods eller med båd)

De "frie" strande er Lo Scalettino og Spiaggetta del Saraceno inde i havnen i Giglio Porto og Pertuso i Campese-bugten.

Til fods eller...
"Ø-busser" forbinder de tre landsbyer Giglio Porto-Giglio Castello-Giglio Campese - turen varer cirka et kvarter mellem hver by, og billetprisen var 2 euro i 2012.
Fire minubusser er øens taxi-service
- og er man 5 eller flere kører man billig fælleskørsel.
(Man ringer bare til:
Andrea 340 8732865
Ottavio 338 9706950
Antonio 347 1941888
eller Adriano 330 731424)

På øen kan man leje cykler, scooter, quads eller både, og derudover er Giglio oplagt til vandreture i den smukke Middelhavsmaki.



Her finder du beskrivelser af 29 vandreruter på øen >>


Stort kort over Giglio med vandreture, strande, dykkersteder og panoramapunkter >>

-syl