
Siracusa
kom i juli 2005 med på listen over verdens kulturarv. Begrundelsen
er balndt andet, at Siracusa var en vigtig by på linje med Athen og Karthago.
Gravstederne - Necropoli rupestri di Pantalica - er med
i motiveringen af at indsætte Siracusa på Unesco-listen.
Gravstederne
kan besøges - til fods eller på æsel - fra landsbyen Ferla.
Pantalica-gravstederne
Italien har i dag 40 monumenter og områder
med på Unescos liste over verdens kulturarv.
Den
italienske liste >>
Siracusa har i dag ca. 125.000 indbyggere
Castello
Eurialo Otte km vest for Siracusa centrum ligger et af grækernes
forsvarsværker for byen - med en strålende udsigt over hele
området.
Fæstningen blev påbegyndt i det fjerde århundrede
før vor tidsregning af Dionysos den Gamle.
|
Siracusa ligger malerisk på en lille ø
og på kysterne ovenfor øen.
Siracusa kaldes ofte
for den største græske by i Italien. I realiteten siger indbyggerne,
at er der tale om fire "byer", der gennem tiderne er bygget sammen.
"Isola" - øen
Ortigia - er den ældste bydel og ligger bag to byporte. Her ligger domkirken,
slottet Castello Maniace og templet for Apollo.
En stendige holder ferskvandet
fra kilden Aretusa adskilt fra havet på øens østlige del. By
nummer to hedder "Acradina" med det store Foro og templet for
Jupiter.
Den tredje by er "Tycha", hvor Fortuna har
sit tempel, mens den fjerde by er Neapolis (den nye by, fordi den blev
konstrueret sidst), der øverst har det store teater, to vigtige templer
for Cerere og Libera og en statue af Apollo, der kaldes Temenite.
Kort
byhistorie
Siracusa ligger på samme breddegrad som Nordafrikas
kyst, og byens udvikling dateres tilbage til 800 før vor tidsregning, da
grækere fra Korinth slog sig ned på øen Ortigia, hvor byens
gamle bydel ligger i dag.
Selv om byen var af græsk oprindelse,
så blev den så mægtig, at Grækenland forgæves
forsøgte at erobre den. De tilfangnetagne grækere endte deres
dage i Latomia´erne - de vældige stedbrud i byens udkant.
Sammen
med en anden græsk by - Agrigento - slog siracuserne i 480 f.kr. karthagenere
og med samme allierede holdt byen også stand mod etruskerne. Under de
Puniske Krige allierede byen sig med Rom, der dog siden blev en modstander. Omkring
år 200 e.kr. var Siracusa "blot" en provinsby i den romerske stat.
I
663 e.kr. havde byen en kort opblomstring, da kejser Konstantin den Anden vælger
byen som residens i en kort periode. Siden oplever Siracusa som resten af Sicilien
maurenes og normannernes (1085) indtog.
Seværdigheder
Domkirken
var oprindeligt et hedensk tempel (man mener for gudinden Athena), og kirken er
bygget inde i og ud over det gamle tempel.
Den første kirke på
stedet blev bygget i 600-tallet, mens det meste af det, der ses i dag stammer
fra en genopbygning efter et jordskælv i 1693. Barok-facaden er et værk
af Trapani-arkitekten Andrea Palma og blev bygget mellem 1728 ed il 1753.
Indvendig kan man se de doriske søjler fra templets tid - de er i dag
forbundet med murværk og danner kirkens ydermur.
En anden rest fra
oldtiden er døbefonten i græsk marmor med 7 små vagt-løver
fra 700-taller - den står i det først kapel til højre for
indgangen. Andre genstande fra kirken og templets historie kan ses i det arkæologiske
museum
Arkæologisk museum
Museet
lå oprindeligt foran domkirken, men flyttede i 1988 ud til et helt nyt bygningsværk
beliggende i parken ved Villa Landolina. Museets samlinger illustrerer byens
og områdets græske og romerske historie og er åbent ti-sø
9-13, lukket mandag, og åbent onsdag og fredag eftertmiddag fra 15.30 til
18.30
Den arkæologiske park Neapolis
Arkæologi-parken
blev grundlagt mellem 1952 og 1955 og huser den største del at de klassiske
monumenter fra det græske og romerkse Siracusa.
Ved indgangen til
de 240.000 kvm store område findes 1000-tals kirken "Basilica di S. Nicolò
dei Cordari", men det er ved det Romerske Amfiteater, historiens vingesus for
alvor kan høres.
Tæt derved ligger det græske teater
fra år 230 før vor tidsregning, hvord der var plads til 15.000
tilskuere på 61 rækker i teatret.
Teatret er det største
græske teater på Sicilien, Fra balustraden er der en fantastisk
udsigt over området og byen.
Ved de gamle stenbrud - "Latomia
del Paradiso" ligger grotten med navnet "Dionigis/Dionysos øre",
der hentyder til de særlige akustiske forhold i grotten.. Den arkæologiske
park er åben alle dag fra klokken 9.00 til to timer før solnedgang.
-syl
|