Store kort >>

Her ligger Pelagie-øerne:

En lille skildpadde-unge
på vej mod havet

Lampedusa er den kendeste af de tre Pelagie-øer, der ligger i Middelhavet 205 km fra nærmeste italienske havn - Porto Empedocle i Agrigento-provinsen på Sydsicilien, og kun 113 km fra Afrikas kyst.



Lampedusa og Lampione er en del af den afrikanske kontinentalsokkel, mens den tredje ø Linosa er af vulkansk oprindelse.

Lampedusa, der ligger syd for både Tunis og Algeriet, har et areal på 20,2 km2 og en fastboende befolkning på knap 6.000 personer, der overvejende bor på den sydlige del af øen.

Turismen er i dag øgruppens vigtigste indtægtskilde, men der findes stadig mange fiskere på øen, der dagligt lander skaldyr af enhver slags, tunfisk, sværdfisk og de mindre "lyseblå" fisk >> som sardiner og ansjoser.

En del af fangsten bliver også forarbejdet i den lokale fiskeindustri.
En lokal specialitet er friske eller konserverede tun-æg - Bottarga di Tonno - der ofte spises både som en forret - antipasto - eller på pastaen.

Strande for enhver smag
Kystlinjen på 26 km byder på den nordlige del af øen på krystalklart vand og stejle klippeskrænter, der byder på charmerende isolerede bugter, hvoraf nogle kun kan nåes ad søvejen.



Der findes mange små private udlejningsbåde med eller uden styrmand på øen.



Strandene på sydsiden er fladere og nogle er også sandstrande - klart mere børnevenligt end strandene på nordsiden.

Nogle af strandene er beskyttede naturarealer - og her nævnes specielt stranden Isola dei Conigli - Kaninø-stranden - hvor den udrydningstruede skildpadde Caretta Caretta lægger sine æg en gang om året.
"Kaninstranden" blev i februar 2013 udnævnt til verdens bedste strand af Tripadvisor >>



Flerkulturel gastronomi
Med sin beliggenhed er der ikke noget at sige til, at øernes gastronomi er præget af mange kulturer: Cous Cous - her kaldet Cuscus - er én af specialiteterne og ledsages ofte af fisken Cernia.

Sværdfisken derimod bliver stegt i gryde, inden den serveres på Lampedusa.


HISTORIE:
Fønikere, grækere, romere og arabere har alle været omrking de tre øer. På et tidspunkt var øen base for pirater, og først i 1600 og 1700-tallet forsøgte spaniere, franskmænd og maltesere at få folk til at bebo øerne stabil.
I 1860 blev øen en del af kongeriget Italien, men først i 1960´erne fik øen telefonlinjer og elektricitetsværk.
I de seneste år er Lampedus nærmest dagligt i medierne på grund af de mange bådflygtninge og illegale immigranter, der bruger de italienske øer som springbrædt til et nyt liv i Europa.

Olivenolien er stort set eneste anvendte fedstof på øen og blandt de mest anvendte krydderier og aromaer er hvidløg, kapers >>, pistacenødder og ikke mindst appelsiner og andre citrusfrugter >>.

Andre lokale retter er Pasta med makrel - Pasta con sgombri, Pasta med tunfiskeæg - Penne alla Bottarga, Penette med sværdfisk eller røget tun - al pesce spada og al tonno affumicato.

Til de søde sager anvender man mandler, figner, honning og frisk ricottaost >> - som til den sicilianske dessert Cassata eller til det fyldte Cannoli.
Hjemmelavet is, og ikke mindst Granita - knust is med mynte, appelsin eller anden frugtsmag tilsat, er vigtige mellemmåltider på de ofte meget varme øer.

Lokale gastronomiske produkter og lokale likører og bittere fås for eksempel hos "Salumeria Pomodoro e Mozzarella" på Piazza Marconi nummer 10.

Konditoriet "Pasticceria Dell´Amicizia" - Via Vittorio Emanuela 62/4 - byder på alle de søde sager, også den meget søde sicilianske marcipan.

Natursvampe er også en specialitet på Lampedusa, og svamperiet "Spugnificio Giovannino" - Lungomare Luigi Rizzo - har hylderne fyldte af natursvampe af alle typer og størrelser.

Lokalt kunsthåndværk - og deriblandt keramik med de klassiske havblå og solgule farver kan findes hos "Lampedusa Artigianato" på Piazza C. Brignone - www.selvaggiabb.it >> .

-syl