Store kort >>

Her ligger Pelagie-øerne:

En
lille skildpadde-unge på vej mod havet
 |
Lampedusa er den kendeste af de tre Pelagie-øer, der ligger
i Middelhavet 205 km fra nærmeste italienske havn - Porto Empedocle
i Agrigento-provinsen på Sydsicilien, og kun 113 km fra Afrikas
kyst.
Lampedusa og Lampione er en del af den afrikanske kontinentalsokkel,
mens den tredje ø Linosa er af vulkansk oprindelse.
Lampedusa, der ligger syd for både Tunis og Algeriet, har et areal
på 20,2 km2 og en fastboende befolkning på knap 6.000 personer,
der overvejende bor på den sydlige del af øen.
Turismen er i dag øgruppens vigtigste indtægtskilde, men der findes
stadig mange fiskere på øen, der dagligt lander skaldyr af enhver
slags, tunfisk, sværdfisk og de mindre "lyseblå"
fisk >> som sardiner og ansjoser.
En del af fangsten bliver også forarbejdet i den lokale fiskeindustri.
En lokal specialitet er friske eller konserverede tun-æg -
Bottarga di Tonno - der ofte spises både som en forret - antipasto
- eller på pastaen.
Strande for enhver smag
Kystlinjen på 26 km byder på den nordlige del af øen på krystalklart
vand og stejle klippeskrænter, der byder på charmerende isolerede
bugter, hvoraf nogle kun kan nåes ad søvejen.

Der findes mange små private udlejningsbåde med eller uden styrmand
på øen.

Strandene på sydsiden er fladere og nogle er også sandstrande
- klart mere børnevenligt end strandene på nordsiden.
Nogle af strandene er beskyttede naturarealer - og her nævnes
specielt stranden Isola dei Conigli - Kaninø-stranden - hvor den
udrydningstruede skildpadde Caretta Caretta lægger sine æg en
gang om året.
"Kaninstranden"
blev i februar 2013 udnævnt til verdens bedste strand af
Tripadvisor >>

Flerkulturel gastronomi
Med sin beliggenhed er der ikke noget at sige til, at øernes gastronomi
er præget af mange kulturer: Cous Cous - her kaldet Cuscus - er
én af specialiteterne og ledsages ofte af fisken Cernia.

Sværdfisken derimod bliver stegt i gryde, inden den serveres på
Lampedusa.

HISTORIE:
Fønikere, grækere, romere og arabere har alle været omrking
de tre øer. På et tidspunkt var øen base for
pirater, og først i 1600 og 1700-tallet forsøgte
spaniere, franskmænd og maltesere at få folk til at
bebo øerne stabil.
I 1860 blev øen en del af kongeriget Italien, men først
i 1960´erne fik øen telefonlinjer og elektricitetsværk.
I de seneste år er Lampedus nærmest dagligt i medierne
på grund af de mange bådflygtninge og illegale immigranter,
der bruger de italienske øer som springbrædt til
et nyt liv i Europa.
Olivenolien er stort set eneste anvendte fedstof på øen og
blandt de mest anvendte krydderier og aromaer er hvidløg, kapers
>>, pistacenødder og ikke mindst appelsiner
og andre citrusfrugter >>.
Andre lokale retter er Pasta med makrel - Pasta con sgombri, Pasta
med tunfiskeæg - Penne alla Bottarga, Penette med sværdfisk eller
røget tun - al pesce spada og al tonno affumicato.
Til de søde sager anvender man mandler, figner, honning og frisk
ricottaost >> -
som til den sicilianske dessert Cassata eller til det fyldte Cannoli.
Hjemmelavet is, og ikke mindst Granita - knust is med mynte, appelsin
eller anden frugtsmag tilsat, er vigtige mellemmåltider på de
ofte meget varme øer.
Lokale gastronomiske produkter og lokale likører og bittere fås
for eksempel hos "Salumeria Pomodoro e Mozzarella" på Piazza
Marconi nummer 10.
Konditoriet "Pasticceria Dell´Amicizia" - Via Vittorio Emanuela
62/4 - byder på alle de søde sager, også den meget søde sicilianske
marcipan.
Natursvampe er også en specialitet på Lampedusa, og svamperiet
"Spugnificio Giovannino" - Lungomare Luigi Rizzo - har hylderne
fyldte af natursvampe af alle typer og størrelser.
Lokalt kunsthåndværk - og deriblandt keramik med de klassiske
havblå og solgule farver kan findes hos "Lampedusa Artigianato"
på Piazza C. Brignone - www.selvaggiabb.it
>> .

-syl | |