Falcone og Borsellino på
et "lagen"
"I har ikke myrdet dem. deres ideer går med vores ben" - var et slogan i Palermo i sommeren 1992





Bil i Via d'Amelio efter attentatet mod dommer Borsellino i juli 1992



Magnolie-træet foran Falcones bolig plastret til med breve mod mafiaen.

Artikel fra juni 2002
- Dommerens bil kørte langsommere end forudset.
Jeg fulgte efter den på vejen langs motorvejen.
Jeg talte i mobiltelefon med dem, der stod på bakken ved Capaci.
Jeg tænkte:
Han redder sig...

De skyldige dømt

Men Falcone slap ikke fri, da bomben mellem lufthavnen og Palermo sprang.
Mafiosoen Gioacchino La Barbera skulle give signalet til ham, der trykkede på fjernbetjeneingen til bomben den eftermiddag den 23. maj 1992, da antimafia-dommeren Giovanni Falconi, hans kone og tre livvagter skulle dø.



Dommeren skulle dø, fordi han mere end nogen anden var symbol på et andet Sicilien.
Et Sicilien, der ikke apatisk og passivt ville affinde sig med mafiens magt.

De skyldige bag attentatet mod Falcone er i dag dømt første gang og anden gang i appel-sagen.

Den endelig tredje retssag begynder i slutningen af maj i år, men for èn gangs skyld har man fundet de skyldige i en af de sager, der ellers så ud til blot at blive endnu et af Italiens mange mysterier.

13 mafiabosser fik dog medhold i at deres retssager omkirng dommer-attentaterne skal gå om, men mange andre afsoner i dag deres livstidsstraffe.

Hvem bestilte mordet?

Den trejde retssag er interessant, fordi man måske dèr vil koncentrere sig om at finde dem, der gav ordren til mordet. Og fordi der er begrundet håb om, at dommene bliver bekræftet.

I følge attentatmanden La Barbera, der i dag samarbejder med politiet som en såkaldt "angrende", findes der folk på vigtige officielle poster i Italien, som var indvolveret i mordet på dommeren. Men som altid er det tvivlsomt - og uhyre vanskeligt - at bevise disse påstande.

Mordet på Borsellino

Knap to måneder efter mordet på Falconi sprang en bil i luften i et beboelseskvarter i Palermo og sprængte hans kollega Paolo Borsellino og fem livvagter i luften.

Dagen efter kom chefredaktøren på Berlingske ind på Bagsidens redaktion, og spurgte om det var sandt, at jeg talte italiensk.

Få timer efter var jeg i flyet på vej til Palermo.
Redaktøren advarede mig inden afrejsen, og bad mig om "ikke at blive for begjestret".
Jeg var ikke klar over, hvad han mente med den bemærkning, men når chefen taler, siger man jo bare "ja".
I sommervarmen i Palermo fandt jeg ud af, at "begejstring" var en euformisme for at "indvolvere" sig og "blive grebet" af at være tilstede, og jeg besluttede at overhøre advarslen.

Ualmindelige "almindelige sicilianere"

Det var helt umuligt ikke at "indvolvere sig" i vreden over de to mord, og man kunne ikke andet end at blive "grebet af" en beundring for de modige mennesker i Palermo, der i tusindtal gik ud på byens gader og råbte slogans mod mafiaen.

En mobilitation af "almindelige sicilianerne" som den, der var i juli 1992 kommer man sikkert aldrig igen til at opleve.
Og "almindelig sicilianer" skal være i gåseøjne, for mage til ualmindeligt varme og engagerede mennesker har jeg aldrig siden mødt.

Jeg har siden besøgt Palermo flere gange, og bor stadig hver gang hos Renato, hvis søster var den første, jeg talte med i Parlermos lufthavn, da jeg den 21. juli ankom for at skrive om mordet på Paolo Borsellino.

Artikler fra Palermo 1992 - 1993

Her kan du læse, hvad jeg skrev i juli 1992 >>
I 1993 vendte jeg tilbage til Palermo, hvor jeg skrev min hovedopgave på Journalisthøjskolen - Kvinder mod mafiaen >>.

-syl