
Foto
fra trulli´erne

"Caelia
Bed & Breakfast" består af en Trullo med plads til to
personer, samt af et traditionelt pugliesisk landhus - Lamia - med fire
sovepladser.
Begge boliger har seperat indgang og eget bad med bruser.
Prisen
er mellem € 70 og € 90 for 2 personer med et stort morgenbord tilberedt
af værterne, og serveret på panorama-terrassen. (2007-priser,
red.)
|
Artikel fra november
2002 - i dag lukket!
Edy og hendes søn forsøger at sige farvel
til det hektiske storby-liv i Milano.
Edy arbejdede med outplacement og karriereplanlægning
indtil for få år siden, mens sønnen Davide kunne se frem til
en strømlinet karriere i et stort italiensk firmas personaleafdeling i
Milano.
Men Edy´s firma blev opkøbt af amerikanere, og Davide
fik i foråret 2002 simpelthen nok at faste arbejdstider, og et alt for planlagt
liv.
Famlien havde to trulli´er i Brindisi-provinsen i den italiensk
støvlehøl, hvor ægtemanden og farens arbejde havde bragt dem
til i 10 år fra 1978.
Edy deltog i 2001 i et regionalt kursus i
Lombardiet i "Bed & Breaktfast, lokal udvikling og bæredygtig turisme",
og så var der ikke langt fra tanke til handling.
Kurser
i Puglia
- Der har været en vis mistænksomhed omkring vores
projekt nede i Puglia. Nogle siger, at vi fra nord kommer ned og koloniserer syden.
Men jeg mærker, at mange andre kvinder kan se mulighederne i det, vi
har lavet, fortæller Evy.
Kommunerne i Brindisi-provinsen har også
forstået ideen, og blandt andet har kommunen Fasano bedt Edy hjælpe
dem med at skabe kurser i turisme-udvikling for kvinderne i provinsen.
Edy
og Davides "Caelia" Bed & Breakfast startede i 2002, og alene
med mund til mund-reklame var lejlighederne stort set besatte i sommerperioden.
Det har givet mor og søn mere blod på tanden.
Markedsføring
af lokale produkter
I fremtiden håber de to at begynde markedsføringen
af lokale produkter som hjemmelavet marmelade og sæbe, og honning fra området.
-
Kvinderne i Puglia mangler penge og er faktisk stadig underlagt manden, fortæller
Evy.
Hun håber, at det er muligt at skabe et marked for disse
mikro-familie-virksomheder, som kan give kvinderne på landet i Puglia en
mulighed for en ekstra indtægt - og samtidig er med til at bevare de lokale
traditioner og forarbejdningsmetoder.
Davide håber, at den lille
Bed & Breaktfast og de tilhørende projekter, som også omfatter
madkurser, skræddersyede sprogkurser og sommerlejre for børn kan
blive en fuldtidsbeskæftigelse, der gør det muligt for ham at bo
fast nede i støvlespidsen, mens Edy vil beholde navlestrengen til Milano.
Også
bed & Breakfast i Milano
I Milano bor familien i et gammelt milanesisk
baghus med svalegange og snak over altanerne.
Gennem årene har familien
købt flere af de små nabolejligheder, og sidder i dag næsten
på en halv tage. Så Evy lejer også et dobbeltværelse
med bad, samt moderens ekstra lejlighed ud som Bed & Breaktfast i Milano.
-syl |
Davide
og Edy på svalegangen i Milano

Et
af værelserne i Milano
Edy´s mor er kunstner, og hendes
malerier hænger overalt i lejlighederne

|