
Store Karl - San Carlone-statuen knejser
over Arona med udsigt til søen - store foto nederst
på denne side
|
Arona
er den største by ved Maggiore-søen
Arona befinder sig i søens sydligste ende overfor
Borromeo-forsvarsfæstningen Rocca Angera.
Byen ligger 38 km nordøst
for Novara i Piemonte regionen og 16.000 indbyggere.
Byen
er et handelssted og udgangspunkt for båddriften på søen, samt jernbaneknudepunkt
for den trafik, der kommer fra Sempione-passet, der blev konstrueret i 1906.
Skibsbygning, tekstilindustri, mekanisk industri og produktion af legetøj,
samt et utal af fabrikker, der alle konstruerer blandingsbatterier er grundstammen
i zonens økonomiske liv. Læs om andre
industriklynger >> Byen var kendt som et skiftested allerede
i Romertiden, og blev i Middelalderen domineret af Visconti familien fra Milano.
Fra 1439 til 1797 var byen i hænderne på Borromeo familien. I
det der dengang var en imponerende borg, men som i dag er slotsruiner udenfor
Arona fødtes Carlo Borromeo (1538 - 1584), der siden blev kardinal i Milano
efter sin død ophøjet til helgen.
Ham hylder Arona i dag med en kæmpestatue, der il
folkemunde kaldes Carlone: "Store Karl". Statuen i messing og
bronze er 23,4 meter høj, og med piedestalen rækker den 33 mter op i luften.
Den blev konstrueret mellem 1614 og 1697, og der kan faktisk være seks
personer inde i San Carlos hovede, hvorfra der er en fantastisk udsigt over søen.
San Carlo var ærkebiskop i Milano og var en af de første
biskopper, der bosatte sig inde i byen.
Han flytttede til Milano i 1565,
og var meget afholdt, også fordi han under pesten i 1576 - 1577 ikke skånede
sig selv, men gik forrest i processioner og bønner i byens gader. En tradition,
som ærkebiskopperne i Milano gentoptog i 1900 tallet. |
Retur
til Maggioresøen << Retur
til Piemonte <<
Vest
for Arona ligger den ualmindeligt romantiske Orta-sø >>
|