I det 6. århundrede f. Kr. grundlægges Milano af Etruskerne
396 f.Kr. Keltiske stammer overtager området
222 f.Kr. Området kommer under romersk herredømme
286 - 402 var Milano hovedstad for det Vestromerske Imperium

Kejser Konstantin meddelte i 313 fra Milano, at kristendommen fra nu af var imperiets officielle religion



374 Sank Ambrosius >> vælges som biskop, før han faktisk er døbt!

569 - 774 Longobarderne - en germansk folkestamme ungerlægger sig Norditalien. de rige milanesere er i eksil i næten 70 år i Liguria ved Genova. Longobarderne vælger byen Pavia som deres hovestad.

800 Sacro Romano Imperium under Carlo Magno af Karoliner-slægten

1097 Den Frie Kommune Milano grundlægges og har sin egen forfatning.

1162 Milano besejres af Federico Barbarossa (Frederik Rødskæg)

1176 De Lombardiske Liga'er - grundlagt i 1167 - vinder over den germanske kejser Federico Barbarosso i Legnano nord for Milano (Helten hed Alberto da Guissano, og er i dag løsrivelsespartiet Lega Nords symbol)

Hertugdømmet Milano
1277 Visconti'erne bliver herrer i Milano
I slutningen af 1300-tallet er hertugdømmet Milano under Visconti'er herrer over hele Norditalien og flere byer syd for Appenninerbjergene i Toscana.
Men hertugen dør ung - måske forgiftet af sin familie - og hans arvinger er uenige, og mister i disse familiære skænderier store landområder.

Renæssancen
I midten af 1400-tallet er der ingen mandlige arvinger i Viscontislægten.
En datter gifter sig med hærføreren Francesco Sforza, der bliver byens nye hertug.

Den sidste halvdel af 1400-tallet under Sforza hertugerne var Milanos guldalder:
Den kendeste Hertug var Ludovico "Il Moro" Sforza, der regerer 1479-1499 (Født 1451 - død 1508).

"Il Moro" fik blandt andet arkitekten Bramante til byen, og mindst ligeså vigtigt multikunstneren og geniet Leonardo da Vinci >> bliver ansat ved hoffet i Milano.

Moros hof var centrum for renæssance-kulturen i Norditalien.
Milano kaldte sig ligefrem "Det nye Athen" i den periode.

1499 Franskmændene erobrer byen, og Hertugen flygter. Spaniere og franskmænd kæmper om magten i det tidligere hertugdømme, og i en politisk studehandel bliver den danske prinsesse Christine, Kristian den Andens datter, der var vokset op ved onkelen Karl den Femtes hof i Nederlandene, gift med den sidste hertug af Milano i 1534.

Christine var kun 12 år gammel og hertugen en syg mand på over fyrre år.
"Handelen" med Karl den Femte og den franske konge var, at hvis hertugen af Milano fik en arving, ville Milano igen blive et selvstændigt hertugdømme.

Men da hertugen kort efter dør, siges det at Christine stadig er jomfru. Christina bliver den sidste hertuginde af Milano, og hun dør på sit enkehertugindesæde i Tortono i 1590.

Under fremmede herrer indtil 1859
Milano fortsætter med at være under fremmed herredømme indtil byen bliver en del af det samlede Italien, der proklameres i marts 1861.

Under de forskellige fremmede herrer, spaniere, franskmænd og østrigere oplever byen dog perioder med mere eller mindre udstrakt selvstyre.

1535 Milano kommer under Spansk herredømme i det Habsburgske rige
1556 Det Habsburgske rige deles - Milano under Phillip den 2. af Spanien.

I slutningen af 1500-tallet er en af de vigtigste familier Borromeo'erne fra Maggiore søen, der giver byen to ærkebiskopper, og betyder meget for udviklingen.
San Carlo Borromeo >> - en vigtig ærkebiskop i Milanos historie - kom i 1565 til Milano - var der under pesten i 1576-1577 og dør i 1584.

San Carlos nevø grundlægger Ambrogio Biblioteket >> i begyndelsen af 1600-tallet.
Biblioteket har en fantastisk malerisamling - Pinacteca >> - samt en uvurderlig samling med over 1000 noter, skitser og tegninger af Leonardo da Vinci.

1630 Byen oplever en voldsom pest, der siden bliver beskrevet af forfatteren Manzoni, hvis hus er i centrum på Piazza Belgioso

1714 Den Spanske Arvefølgekrig ender, og Milano kommer under østrigsk overherredømme. Kejserinden Maria Teresa bor i Palazzo reale til højre for Domkirken.

1796-97 Napoleons styrker besætter hele Norditalien inklusive venezia.
Den 26 maj 1805 lader Napoleon sig krone som Konge af Italien i Duomo >>.
Efter Wiener Kongressen i 1815 kommer Milano igen under østrigsk styre.

I marts 1848 gør den stadig voksende selvstændighedsbevægelse i byen oprør mod østrigerne. Oprøret varer fem dage, og bliver slået ned med hård hånd af de østrigske tropper.

Feltmarskal Radetzky er den sidste østrigske herre, og Milano bliver en del af det nye Italien i 1859.
...og Radetszky "stjal" Milano-koteletten >>

Samlingen af Italien - Risorgimento - i det nye kongerige under Vittorio Emanuele fra Savoia-familien >> fra Piemonte regionen er startskuddet til en reorganisering af Italien.

I Milano er de næste årtier præget af et dynmaisk og veloplyst borgerskab og en stadig voksende industrialisering af området.

Virksomheder som kabel- og gummifabrikken Pirelli, stålindustrien Falck, Campari og Alfa Romeo >> er blandt de virksomheder, der grundlægges inden 1. Verdenskrig markerer en stagnation.

1918 - på det tidspunkt er der 700.000 indbyggere i Milano.
Efter afslutningen af Første Verdenskrig i november 1918 bliver Milano hjemsted for uroligheder med industriarbejderne som hovedpersoner.

De to år fra 1918 til 1920 kaldes ofte "Det Røde To-år".
På det tidspunkt begynder Benito Mussolino, der arbejder som journalist på den socialistiske avis "Avanti" at gøre sig kraftigt bemærket.

Mussolino grundlægger fascistpartiet >> i Milano
1921 grundlægger Mussolini Fascist-partiet, som det lykkedes ham at få til magten - også ved i løbet af 1925 - 1926 at gøre livet besværligt for det andre partier, der til sidst bliver forbudte.



1935 Englændere, franskmænd og Mussolini mødes i Stresa ved Maggiore søen >> for at gøre fælles front mod Hitlers nazistiske Tyskland, men alliancen lykkes ikke.

1838 Indfører det facistiske styre racelove rettet mod jøderne.

Siden indgår Mussolini en alliance med Hitlers akse-magter, og Italien kommer med i 2. verdenskrig i den 10. juni 1940.

Det fascistiske regime falder den 8. september 1943, og hele Italien er befriet - eller besat, hvis man hører til tabernes fløj - den 25. april 1945.
Den 25 april er i dag Italiens National-dag.

Milano bliver bombet kraftigt i august 1943 af de allierede. Blandt andet bliver Domkirken og Galleriet bombet, og Scala Operaen >> bliver nærmest totalt udslettet.

Bombningerne efterlader store "huller" i byen, og det er en af årsagerne til at byen er den eneste i Italien, der praler med at have flere skyskrabere >> og moderne kontorpaladser end renæssaince-paladser.

Milano havde dog også modstandfolk i byen - specielt efter at Mussolini og hans tilhængere var jaget på flugt i 1943! - og havde udråbt SALO-republikken ved Garda-søens bred.

Da Mussolino >> i april 1945 blev fanget ved Como-søen, og myrdet af modstands-bevægelsen, bliver hans og elskerinden Clarettas lig transporteret til Milano, hvor de bliver hængt op på Loreto-pladsen med hovedet nedad som tegn på modstandfolkenes foragt for ham.

Der er intet monument for Mussolini på Loreto-pladsen i dag. Italienerne ved ikke specielt meget om de tyve år under fascismen >>, og det var først i 1990´erne, at man i gymnasiet også skulle have 1900-tallets historie med på pensumlisten.

Miraklernes tid
Ved en folkeafstemning i juni 1946 bliver monarkiet afskaffet i Italien. Republikken grundlægges, og det første parlamentsvalg finder sted i 1948.

I 50`erne og 60`erne blev Milano mål for tilflyttere eller indvandrere fra Syditalien, og er den dag i dag den by i Italien, der for eksempel har flest indbyggere med røder fra Apulien (Den region i Syditalien, der har Bari som største by).

Der er faktisk flere personer af puglesisk oprindelse i Norditalien end i selve regionen.

Det økonmiske mirakel kalder man tiden mellem 1958 og 1965, hvor industrien og Milano for alvor moderniserer Italien. Lysreklamerne på Domkirkepladsen er tegn på modernisering, og da de i 2000 bliver fjernet, protesterer mange af de "indvandrere", der kom under miraklet.

I 1961 får Milano et centrum-venstre bystyre, som sidder på magten indtil skandalerne i 1992.

I løbet 1960`erne er Milano igen - som i 1918-1920 - centrum for strejker, og studenteroprøret sætter også sit præg på byen.


I december 1969 sprang højreorienterede terrorister en bombe i Landmandsbanken på Piazza Fontana bag Domkirken, og man siger, at terrorismen - blyårene - begynder med det attentat.
(Den 11. retssag om attentatet sluttede i juni 2005 - alle blev frikendt >>)

I 1976 bliver sicilianeren Bettino Craxi >> leder af Det Italienske Socialistparti.
Craxi er født på Sicilia, men "milaneser af adoption" som man siger om folk udenbys fra, der har deres liv og virke i Milano.
Craxi får en afgørende indflydelse både på Italiens og Milanos skæbne de næste 15 år.
Craxi bliver regeringsleder fra 1983-1987, og det lykkedes ham at få sin svoger valgt som borgmester i Milano.
Svogeren er i øvrigt senere blevet dømt for at have modtaget bestikkelse.

1980`erne bliver Craxi`s årti - I Milano taler man om Craxi`s hof >> - og hvis man ikke har partibog eller venskaber til socialistpartiet eller De Kristlige Demokrater og de små-partier, der samarbejder med socialisterne, kan man stort set ikke arbejde i Milano - eller i hele i Italien for den sags skyld.

TV-kongen og Italiens nuværende regeringsleder Silvio Berlusconi >> var også med i inderkredsen af Craxis hof, da han i 80`erne slog igennem som byggekonge.
Craxi stod blandt andet fadder ved dåben af Berlusconis yngste børn.

I dag bliver Milano i 80`erne - af mange med længsel - kaldt "Det drikkende Milano" - ikke på grund af drukkenskaben i 80`erne, men fordi, der var nok at drikke til alle, og kilderne tilsyneladende utømmelige.

Morskaben fik en ende, da plejehjems-bestyreren Mario Chiesa blev arresterede den 17. februar 1992, mens han var i færd med at skylle et bundt korruptionspenge ud i toilettet.

Om der er mindre eller mere korruption efter "Rene Hænder"-perioden er ikke til at sige.
Kendsgerningerne er, at kun ganske få personer er idømt endelige domme, og lige så få har afsonet en fængselsstraf.
Rene hænder-skandalen 10 år efter - 1992-2002 >>

-syl