San Carlo kirken
i Milano er inspireret af Pantheon i Rom

"Store Karl" ved
Maggiore Søen

San Carlo al Corso basilikaen på gådagen Vittorio Emanuele er en af de nyere kirker i Milano.

Kirken har navn efter den vigtigste milanesiske helgen efter biskoppen Ambrosius >>, nemlig Carlo Borromeo (1538-1584), der var byens ærkebiskop i slutningen af 1500-tallet.

Til San Carlos ære rejste man ved hans fødested ved Maggiore-søen en kæmpestatue af ham, der i dag kaldes "Il Carlone" - Store Karl.

San Carlo er et af de vigtigste eksempler på ny-klassisk byggestil i hele Italien, og blev konstrueret mellem 1839 og 1847 efter arkitekten Carlo Amatis anvisninger.

Kirken er et cirkelrundt rum støttet af 36 granitsøjler fra bruddene ved Baveno ved Maggiore-søen.
Ved indgangen findes to fantastiske vievands-beholdere af kæmpe-konkylier, og til venstre hænger et relief fra 1400-tallet i lombardisk stil.

I de højre sidekapel findes et nyere relief fra 1860'erne af Pandiani,
mens de andre kapeller er smykket med både ældre og nyere malerier og kunstværker i træsnit.

Den dominerende udsmykning af kirken er dog de mange statuer.
Hèr finder man statuer af 17 kristne profeter omkring kuplen, af 10 apostle, 6 kirkefædre og 40 ambrosianske helgener.
Andre 10 statuer symboliserer begivenheder i San Carlos liv.

San Carlos klokketårn er med sine 84 meter byens højeste, og det siges af dirigenten Arturo Toscanini, der boede i via Durini tæt ved kirken, gik ud til Porta Venezia Bastionerne for bedre at kunne nyde kirkens klokkespil.