Moltrasio er en ganske lille by 5 km nord for Como ad smalle snoede veje.

På vejen fra Como passerer man Villa Olmo og bagsiden af det fantastiske fem-stjernede hotel Villa d'Esta, der som det eneste ved søen har en swimmingppol liggende ude i vandet.

I Moltrasio kan man nyde udsigten ned mod Como og den østlige søbred.

Artikel fra maj 2002
Vi havde hørt meget godt om Hotel Posta og deres restaurant, så en sur regnvåd dag i april bestemte vi os for at nyde en frokost dèr.

Det var ikke vejr til udendørs servering under træerne, og en gruppe schwitzere havde besat udestuen.



Men det gjorde ikke noget, for vi blev placeret i romantiske halvmåneformede sofaer indendørs hvor man kunne sidde "på fransk" - ved siden af og ikke overfor hinanden.

Patè og "Carne salada"

Sergio fik en hjemmelavet patè med ristet landbrød til forret, mens jeg valgte en Carpaccio af "carne salada" en lokal specialitet med letsaltet råt kød.
Ovenpå var der sprød frisk rucola-salat af den milde type, og dertil olivenolie.

Spinat-pasta og tortellini med pinjekerner

Man burde selvfølgelig spise fisk, når man nu er ved søen, men vi synes, vi har prøvet den Aborre-lignende "Pesce persico" så mange gange, at vi hellere ville have noget andet.

Sergio bestilte hjemmelavede grønne spinat-tagliatelle med skaldyr, og jeg fik tortellini med husets sovs med pinje-kerner.
Saucen viste sig at være en ostesovs, og det smagte vidunderligt med "pinoli'erne" og de kødfyldte tortellini'er.

Vin fra Valtellina

Vi er absolut mest til røde vine, også når der sniger sig fisk ind i menuen, så fra kortet valgte vi en vin fra Valtellina-dalen, der begynder oppe ved Como-søens nord-østligste spids.

Vinen var lavet på Nebbiolo-druerne, der i Piemonte bliver til de store Barolo-vine.

Vores Sassella Valtellina var fra 1998 og fra vingården Pietro Nera i Chiuro. Den hed "Alisio" og havde lagret 2 år på egetræsfade, og havde en mørkerød farve og en fyldig rund smag.

"Tagliata" til nabobordet

Vi sprang over andenretten "il secondo".
Det gør vi faktisk ofte, når vi spiser frokost, for en forret og en førsteret er ofte mere end rigeligt.

Men vi kunne ved nabobordet nyde, at parret dèr delte en "tagliata" - en høj grillstegt oksefilet skåret ud i tynde skiver.

Men den må vi have til gode til næste besøg, for vi kommer helt sikkert tilbage til Hotel Posta.

-syl