
Moltrasio er
en ganske lille by 5 km nord for Como ad smalle snoede veje.
På vejen fra Como passerer man Villa Olmo og bagsiden
af det fantastiske fem-stjernede hotel Villa d'Esta, der som
det eneste ved søen har en swimmingppol liggende ude
i vandet.
I Moltrasio kan man nyde udsigten ned mod Como og den østlige
søbred.
|
Artikel fra maj 2002
Vi havde hørt meget godt om Hotel Posta og deres restaurant,
så en sur regnvåd dag i april bestemte vi os for
at nyde en frokost dèr.
Det var ikke vejr til udendørs servering under træerne, og en
gruppe schwitzere havde besat udestuen.
Men det gjorde ikke noget, for vi blev placeret i romantiske
halvmåneformede sofaer indendørs hvor man kunne sidde "på
fransk" - ved siden af og ikke overfor hinanden. Patè
og "Carne salada"
Sergio fik en hjemmelavet patè
med ristet landbrød til forret, mens jeg valgte en Carpaccio af "carne
salada" en lokal specialitet med letsaltet råt kød. Ovenpå
var der sprød frisk rucola-salat af den milde type, og dertil olivenolie.
Spinat-pasta og tortellini
med pinjekerner Man burde selvfølgelig spise fisk, når
man nu er ved søen, men vi synes, vi har prøvet den Aborre-lignende
"Pesce persico" så mange gange, at vi hellere ville have noget
andet. Sergio bestilte hjemmelavede grønne spinat-tagliatelle
med skaldyr, og jeg fik tortellini med husets sovs med pinje-kerner. Saucen
viste sig at være en ostesovs, og det smagte vidunderligt med "pinoli'erne"
og de kødfyldte tortellini'er.
Vin
fra Valtellina Vi er absolut mest til røde vine, også
når der sniger sig fisk ind i menuen, så fra kortet valgte vi en vin
fra Valtellina-dalen, der begynder oppe ved Como-søens nord-østligste
spids. Vinen var lavet på Nebbiolo-druerne, der i Piemonte bliver
til de store Barolo-vine. Vores Sassella Valtellina var fra 1998
og fra vingården Pietro Nera i Chiuro. Den hed "Alisio" og havde
lagret 2 år på egetræsfade, og havde en mørkerød
farve og en fyldig rund smag. "Tagliata" til
nabobordet
Vi sprang over andenretten "il secondo". Det
gør vi faktisk ofte, når vi spiser frokost, for en forret og en førsteret
er ofte mere end rigeligt. Men vi kunne ved nabobordet nyde, at parret
dèr delte en "tagliata" - en høj grillstegt oksefilet
skåret ud i tynde skiver.
Men den må
vi have til gode til næste besøg, for vi kommer helt sikkert tilbage
til Hotel Posta. -syl
|