|
"La Palpata"
er når "maskerne" rører dine bryster, bagdel eller mellem benene...
Et let håndtryk med opadvendt håndflade mellem benene er den
tradtionelle hilsen, som de udklædte Bagoss'er bruger til at
hilse både kendte og ukendte med.
"La palpata" er et frugtbarheds-ritual og et signal om venskab.
(I Galleriet i Milano træder
man på tyrens to frugtbarhedssymboler >>)
Man ønsker sin ven held med de ædlere dele, og at han får medgang
og mange børn.
Faktisk hilste romerske legionærer hinanden på samme vis for
2000 år side!
Kvinder kan ikke "palpare"
I dag er de udklædte kvinder Bagoss'ernes skræk.
- Kvinder kan simpelthen ikke "palpare" ordentligt,
lyder det enstemmigt fra de mandlige Bagoss'er.
Alene tanken om alt for intensive kvindelige "håndtryk" i de nedre
regioner får dem automatisk til at lave grimasser af smerte, mens
de bøjer kroppen for at beskytte de skrøbelige sager.
Praktiske oplysninger
Bagolino ligger i 800 meters højde 60 kilomter nord for byen Brescia
i det nordlige Italien.
Fra Brennerpasset kører man mod syd, drejer af ved "Trento Centro"
og tager vejen mod Madonna di Campiglio, og siden mod Tione i retning
Storo og Ponte Caffero.
Fra syd kører man fra motorvej A22 ved "Brescia Centro" og følger
indikationerne mod Madonna di Campiglio og statsvej "Del Caffero".
Overnatning
Der findes 9 hoteller og to campingpladser i Bagolino.
I centrum af byen ligger to tre-tjernede hoteller "Al Tempo Perduto"
og "Tre Valli", hvor priserne på et dobbeltværelse er omkring 500
kroner (2001-priser).
Restauranter
"Tavernetta" ved hotellet "Al Tempo Perduto", "Stella Alpina"
i fraktionen Valle Dorizzi, samt "Da Mandolin" på refugiet ved Maniva
bjerget er gode bud på steder, der mestrer den lokale kogekunst.
Gastronomi
Osten Bagoss er byens stolthed.
Den laves af friskmalket mælk fra køer, der om sommeren græsser
på sæteren.
Den har samme konsistens som Parmesanost, men er mørkere og kraftigere
i smagen.
Den siges at virke som et afrodisiakum - et elskovmiddel -
men måske var det de mange måneder på sæteren, der gjorde mændene
ekstra virile ved hjemkomsten.
Bagoss-ost er sammen med byens smør, svampe og vildt faste ingredienser
i det lokale køkken.
Pastaretterne "Penne alla Bagoss" med tomatsovs, lokal salami
og friskrevet Bagoss-ost, samt pastabollerne "Mare Conde" af
spinat og lokal ricotta-ost med smørsovs og revet Bagoss-ost bør
prøves.
Om efteråret er specialiteten majspure'en Polenta med småfugle,
der fanges med net i bjergene.
Vinene kommer oftest fra Garda-søen
>>, da man ikke producerer vin i Bagolino.
Turisme
Bagolino ligger i et naturskønt område, hvor der er mulighed for
at dyrke al slags sport.
Fra byen kan man se op til det alpine skisportcenter på Maniva-bjerget.
Udenfor vintersæsonen er der mulighed for fiskeri i floden Caffaro
eller i søerne. Den højeste sø ligger 2.500
meter over havet.
Rafting og canyoning organiseres på floderne, og der findes
afmærkede ruter til bjergvandring og til mountainbike.
"Parco Pineta" i Bagolinos udkant er et sportscenter med
tennisbaner, pic-nic areal, legepladser og aktiviteter til børn.
Ved søen Idro 9 kilometer fra Bagolino ligger campingpladserne
og hotellerne på stribe, og søen er ideel til surfing og sejlsport.
Området er også kendt for sine fantastiske freskomalerier
i kirker og klostre.
Det lokale turistkontor:
Tel/fax: +39 0365 999 04
De elegante dansere fra den anden del af Bagolinos
karneval
De elegante danseres masker bliver fremstillet
af lokale kunsthåndværkere
|
Karnevallet i Bagolino nord
for Idro-søen er helt anderledes end alle de andre italienske
karneval. Her deltager alle byens borgere, og festen varer
i flere uger fra Hellig Tre Kongers Dag den 6. januar til til Askeonsdag,
der i 2010 er den 16. februar.
Rapport fra det erotiske karneval i Bagolino
i 2003
Da "maskerne" dukker op på bar "Cavallino", kommer der gang
i festen.
Maskerne i landsbyen Bagolino i det nordlige Italien er altid en
gammel kælling og hendes mand.
Kællingen har gulerødder og majskolber i sin kurv, som hun respektløst
forsøger at stikke ind i bagdelen gennem bukserne på en spillemændene.
Spillemanden bliver angrebet bagfra
"Manden", for der kunne godt skjule sig en kvinde i mandetøjet,
laver signaler med sin tykke stok, som ikke er til at misforstå.
Og når "de gamle" mødes i lokalet, får den et ekstra tramp på terracottagulvet
med de sømbeslåede træsko, som hører med til kostumet.
Larmen, musikken, vinen og vintermørket udenfor gør stemningen magisk,
og luften er ladet med forventninger.
Med maske er alt tilladt
Karnevallet i Bagolino, der begynder efter Tre Kongers Dag og slutter
Askeonsdag.
Man fester faktisk hver mandag og torsdag fra den 6. januar. De
dage er der altid nogle af de 16 lokale spillemænd, der spiller
op på et af byens værtshuse.
Dem er der over 20 af i Bagolino, selv om byen kun har 2.600 indbyggere.
De "Bagoss'er" der har lyst, finder deres masker og gammelmands-
eller kællingkostume frem.
Maskererede til uigenkendelighed - og med handsker, der ellers kan
afsløre deres køn - går de ud i vinternatten for at
lade sig byde på vin, spegepølse og andet godt i de private køkkener,
og siden slutte af med at lave "sjov" på den bar, hvor musikken
spiller.
"Enhver spøg er tilladt under karnevallet"
siger et italiensk ordsprog.
Og en spøg i Bagolino er, at maskerne har lov til at tage sig friheder,
som man i hvert fald ikke tidligere kunne tillade sig i et lille
lukket bjergsamfund i Alperne.
Maskerne må drille og provokere de ikke udklædte, der aldrig
selv må tage initiativ overfor en maske.
Man må gerne svare igen på maskernes tilnærmelser, men det er ALTID
masken, der sætter grænsen.
Kønsskifte er normalt
Den aften spiller en af "kællingerne" voldsomt op til
mig, og reklamerer for sig selv ved at løfte op i skørtet, og afsløre
et par fyldte ternede underbukser, der ikke kan skjule at kvindetøjet
kun er et midlertidigt kønsskifte.
"Han-hun" insiterer på at danse, og fortsætter siden med at gøre
kur med et miks af primitive bolle-tegn, eller ved at placere sine
hænder, gulerødder og majskolben på strategiske steder.
"Kællingen" skjuler ikke
sine hensigter |
|
Der er faktisk intet vulgært ved
situationen i det tilrøgede lokale, hvor musikken spiller de samme
melodier som for 200 år siden, og hvor det ene glas misto - rødvin
blandet med "ingefær-sodavand" - afløser det andet.
Den blanding kan man holde ud på i lang tid!
- Vi holdt op med at tælle, da vi havde drukket 50 glas under sidste
karneval, fortæller byens apoteker, Giovanni Giacomolli, der er
min guide og bodyguard.
Snød de officielle gæster
Sammen med borgmesteren "snød" apotekeren i fjor de kolleger venskabsbyen
i Tyskland, der var på officielt besøg.
Tyskerne blev anbefalet en bar, hvor de kunne nyde karnevallet,
og aftalen var at mødes til middag senere.
Derefter skyndte de to "bagoss'er" sig hjem, og klædte sig ud som
gamle mænd, og fandt tyskerne.
De lod som om, de havde arbejdet i Tyskland, og inviterede de to
på bar-rundfart.
I Bagolino består en tur i byen altid af utallige bar-besøg, og
indtil for fem-seks år siden var der over 30 barer i den lille by.
Tyskerne blev gode venner med "maskerne" og havde ingen anelse om,
hvem der var indeni.
Borgmesteren begyndte at tale ondt om sig selv, og tyskerne forsvarede
ham.
Til sidst blev tyskerne låst inde i et skab på restauranten, og
først da tog borgmesteren og apotekeren maskerne af.
Der danses
Gør grin med magthaverne
På "Cavallino-baren" har ingen gættet de to maskers identitet, og
det er faktisk meningen.
Masken giver dig en ny identitet, og karnevallet bruges også til
at vise, hvad man virkelig mener om magthavere, arbejdsgiveren eller
om sin sure onkel.
Bagolino var en selvstændig by indtil begyndelsen af 1800-tallet,
selv om italienske hertuger, østrigere, tyskere, spaniere og franskmænd
har kæmpet om magten i området, og ingen skal bestemme over "bagoss'erne"
- heller ikke i dag.
Derfor laver maskerne i dag også grin med borgmesteren, selv om
han hævder, at han får flere kærlighederklæringer og frække tilbud
end kritik af bystyret.
Og så giver han igen, når han har maske på.
Også den anden del af karnevallet i Bagolino har elementer af oprør
i sig.
"Kælingen" får sig endnu
en "misto"
Det elegante karneval
Det "andet" karneval i Bagolino er de 110 elegante "dansere",
der kun kan opleves i selve karnevallet Fastelavnsmandag og "Martedí
Grasso" - Fede Tirsdag.
Dansernes elegante kostumer med op til firs meter uldbånd om de
farvestrålende hatte og op til et halvt kilo påsatte guldsmykker
gør nar af adelige, af opstyltede embedsmænd og andre fine folk.
Danserne bestilles til at danse foran folks huse, og det hænder
stadig, at en Bagoss offentliggør sin forlovelse ved at danse foran
den udkårnes hus.
Men en sur svigermor kan også blødgøres med en af de 24 traditonelle
danse.
Mandag og torsdag var "pige-dage"
De folkelige masker stammer fra den tid, hvor man ikke offentligt
kunne gøre kur til en pige.
I Bagolino tog pigerne om vinteren ud og spredte møg for bønderne
mandag og torsdag.
Om natten overnattede de på gården for at slutte arbejdet dagen
efter.
Dermed var de ude af syne for familiens vogtende øjne.
Det udnyttede ungkarlene ved at maskere sig, løbe op til gårdene,
lade sig byde på mad og drikke, og i ly af masken røre ved pigerne.
Derfor fester man i dag hver mandag og torsdag inden det rigtige
karneval.
"Masken" byder op til dans - og der
kan ikke siges nej
Karnevallet blev forbudt
Tidligere blev maskerne også brugt til personlige opgør.
Der går stadig historier om mord og også om røverier begået af masker,
der aldrig blev fanget.
Disse opgør og de tydelige seksuelle signaler har flere gange i
århundredernes løb fået både den katolske kirke og de politiske
magthavere til at forbyde karnevallet i Bagolino.
Det skete sidst under fascismen i 30'erne, hvor man ikke måtte mødes
mere end fire personer af gangen.
Det problem løste Bagoss'erne ved at placere de fascistiske ordens-kommisærers
bil i døren til deres hotel, så de ikke kunne komme ud.
Karnevallet er oprindeligt en hedensk fest, der markerer forårets
komme, og skal holde "Det Onde" væk, men Bagoss'erne har
altid været gode til også at stille kirken tilfreds.
På husene maler man stadig i dag freskomalerier med religøse motiver
for at få Guds beskyttelse mod sygdom og fattigdom.
- Vi har èn fod i to sko, og bestemmer i virkeligheden selv,
forklarer Bagoss'erne også i dag om deres forhold til kirken og
magthavere.
Til kirkens fortrydelse siger et lokalt mundheld stadig, at "Efter
de hellige fester påske og jul kommer den helligste fest dem dem
alle:
Karnevallet".
Og Bagoss'erne mener det.
Derfor understreger stort set alle også, at "maskerne" er forbeholdt
de lokale, mens gæster udenbys fra er tilskuere, som skal
vente på maskernes indbydelser til at deltage.
Men det bliver karnevallet bestemt ikke kedeligere af.
Ændrer stemme og gangarter
Tilbage på Bar Cavallino dukker der ved midnat andre masker
op.
En flok gamle kællinger, og denne gang er der helt sikkert kvinder
bag kostumerne.
Nogle mener stadig, kvinderne skal holde sig fra kostumerne, men
mon ikke friske piger også for hundreder af år siden slog sig løs
i kostumer?
De kunne jo ikke genkendes!
På baren fortæller pigerne ved vores bord, at de selvfølig har både
et kællinge- og et mande-kostume hjemme i skabet.
De fire kællinger denne aften har handsker på, for hænderne
afslører ofte kønnet.
Men Bagoss'erne forandrer også stemmer i kostumet.
De taler i falset og kun den lokale dialekt.
Gangen bliver også anderledes af de klodsede træsko, hvor sålen
er lavet af ét enkelt stykke træ.
Apotekeren genkender kostumerne, og fortæller, at tre af kællingerne
hvert år kommer forbi hans køkken, spiser salami og spørger efter
den nøddesnaps, hans svigerfamilie laver.
Så de må jo kende ham.
- Men jeg har stadig ikke fundet ud af, hvem de tre er, fortæller
han.
Hvem lagde an på mig?
Morgenen efter er jeg næsten sikker på, at de fire kvinder i alderen
30 til 60 år ved bordet i baren er "kællingerne" fra aftenen før.
Men jeg kunne ikke drømme om at spørge, for masken er jo "hellig",
og har også andre virkninger.
Bagoss'erne virker faktisk meget harmoniske. Karnevallet har åbenbart
en positiv psykologisk bivirkning, fordi alle i hvert fald en gang
om året har mulighed for ustraffet at komme af med vrede, kritik,
og ...lyst.
Det er derfor også helt bogstaveligt en dødssynd at rive masken
af en udklædt i Bagolino, for dermed vil "spøgen" slutte brat.
Jeg ærger mig nu lidt over ikke at kunne genkende min beundrer,
og synes, at alle mændene på gaden i Bagolino smiler skælmsk til
mig.
I den lille by hilser alle på alle, men ingen afslører sig som min
tilbeder i de ternede underbukser, der sluttede af med at trække
nederdelen op, nylonstrømper og underbukser ned, mens han trommede
sin egen røv i takt til spillemændendes musik.
-syl
|
Retur
til
Karneval <<
Retur
til
Lombardia <<
Retur
til Turist <<
Iseo-søen
>>
Karnevals-artikler
Karnevals-klejner
>>
Karnevallets
masker >>
Marionetdukker >>
Karnevals Link
Bagolino
hjemmeside >> 
op /\
Bagolino
op
/\
op
/\
op
/\
op
/\
op
/\
op
/\
op
/\
op
/\
op
/\
|
