Over 10.000 mennesker besøger i gennemsnit Vatikan Museerne hver dag. Den 23. november havde 4.000.104 personer besøgt museerne i 2006.
Der kan ikke reserveres adgang, men køerne går rimeligt hurtigt.

Museerne dækker et areal på 42.000 kvadratmeter og med 70.000 udstillede værker er der nok at se på til flere dage.

På Vatikan Museernes hjemmeside kan man finde fire anbefalede tematiske ruter - der i øvrigt alle ender ved det, de fleste IKKE vil gå glip af - nemlig i Det Sixtinske Kapel (Capella Sistina), hvis loft er smykket med Michelangelos imponerende freskoer.
(Glem dog ikke, at væggene i Pave Sixtus IV´s Kapel er malet af andre store navne fra renæssancen - bl.a. Botticelli)



På hjemmesiden >> kan man også komme på en virtuel rundvisning på museerne.
Her er nogle af de kunstneriske højdepunkter omtalt plus historier og anekdoter om Vatikan Museerne:

Det Sixtinske Kapel - Capella Sistina

Det tog Michelangelo fire år at male det 1.000 kvadrameter store loft i det sixtinske kapel, der er opkaldt efter Pave Sixtus den fjerde.


Man risikerer et hold i nakken, hvis hele loftet i det Sixtinske kapel skal beundres

Alene Dommedags-freskoen - Il giudizio Universale - fylder 180 vm. Kapellet blev indviet den 1. november 1512.

Klik for stort foto >>
Dommedag

Nogle siger, at det var arkitekten Bramante, der anbefalede Michelangelo til Paven, da kapellet skulle udsmykkes - i håb om, at arbejdet ville ende som en fiasko for Michelangelo.

Michelangelo selv var bestemt ikke begejstret for opgaven:
- Jeg er ikke maler, men billedhugger, skulle han have klaget sig.
Men det blev, som Paven ville det.

Efter kontra-reformen i 1564 blev bryster og kønsdele i øvrigt overmalede af hensyn til moralen.

Ved den seneste restaurering, der varede fra 1980 til 1993 (altså mere end tre gange så lang tid, som arbejdet tog Michelangelo) blev 41 figurer befriet fra de påmalede klædningsstykker, men 17 figurer stadig ser ud som da den strenge moral slog igennem i 1500-tallet.

---

La Sala Rotonda - Den Runde Sal

Den runde sal er fra 1700-tallet og minder om et klassisk romersk tempel - og kuplen på 21 meter i diameter er da også inspireret af Pantheon >>.
Midt i salen står et 20 tons tungt kar på 13 meter i diameter i rød porfyr, som oprindeligt hørte til "nødvendighedsgenstandene" i Kejser Neros vilde palads "Domus Aurea" i nærheden af Colloseum >>.


Den runde sal med porfyr-fadet

---

Hvordan blev samlingerne grundlagt?

Paverne var vigtige magtpersoner og som sådanne også nødt til at omgive sig med tidens vigtigste kunstnere og deres værker.

Allerede da pavesædet i Rom lå i Laterani, begyndte paverne at udvide deres kunstsamlinger.

Derudover dækkede pavestaten et større eller mindre areal af Italien op til samlingen i 1861 >> og det var naturligt, at paverne fik "det bedste af det bedste" at vise frem i deres paladser.

Men med Pave Giulio den Anden i begyndelsen af 1500-tallet breder samlermanien sig for alvor.
Pave Giulio får tidens kendeste kunstnere og arkitekter til Rom - også for at bestille f.eks. Michelangelo til at a´lave verdens største gravmonumnet for, ja hvem, hvis ikke for Pave Giulio selv....

Fra 1500 til 1520 er det lige før renæssancens største kunstnere vader oveni hinanden i Rom - og denne voldsomme opblomstringstid slutter først brat i 1527 da Lanzichecchi´erne invaderer Rom.

---

Torso´en, der inspirerede Miachelangelo

I en af salene støder man på en torso, som siges at have inspireret Michelangelo til nogle af freskoerne i Det Sixtinske Kapel - bl.a. Jonas-figuren og San Bartomlomeo i Dommedags-freskoen (Il giudizio universale).



Torso´en er fra det første århundrede før vor tidsregning - og det er faktisk helt specielt, at den har fået lov til at være blot en torso.
Romerne kunne ikke lide det ufuldkomne og "reparerede" ofte den slags statuer ved at tilføje arme og ben....

---

Statuer og buster i lange rækker

De mange statuer og buster har fået deres egne korridorer på Vatikan Museerne.

Her kan du på tæt hold studere ikke blot kejsere og vigtige øvrighedspersoner, men også opdage, at de almindelige borgere for 2.000 år siden faktisk ligner os i dag - og at kvinderne også dengang anstrengte sig for at opfinde frisurer, som de andre ikke havde.

---

Raffaellos buegang - Loggia di Raffaello

Raffaellos buegang består af 13 store buer med hver fire freskoer. Gangen er siden 1850 lukket inde bag vinduer, men indtil da havde freskoerne overlevet over 300 år udsat for al slags vejrlig.

Mange af freskoerne er såkaldet "Grotesker".
Det er freskoer med mytologiske væsener, fabeldyr, blomster-dekorationer og fantasi-figurer, og navnet Grotesker stammer fra Kejser Neros "Domus Aurea" villa.

Klik for stort foto >>
Raffaellos buegang

Da man genopdagede Domus Aurea i slutningen af 1400-tallet var ruinerne dækkede af jord, og man måtte grave sig ned i dem som om der var tale om grotter.
Raffaellos freskoer efterligner de udsmykninger, man afdækkede i Domus Aurea - deraf navnet Grotesker.

---

Den geografiske korridor
Renæssancens verdensbillede

I en 120 meter lang korridor kan man komme på rundtur i Italien set fra oven, sådan som man så verden i 1400-tallet..
40 kæmpestore malede landkort viser landet fra nord til syd med den vestlige del af landet til venstre og den østlige til højre.


Klik for stort foto af Kort-korridoren og detalje fra en af freskoerne >>

Kortene er forbavsende præcise, og italienere stopper ofte op i forbavselse, når de genkender navnene på ganske små flækker i deres region. Det skyldes at malerne faktisk har fået alle borge og slotte i Italien med på kortet, og netop derfra stammer mange af nutidens stednavne.

Kortene blev faktisk brugte af renæssancens rejsende - de tilbagelagde til lands omkring 40 km om dagen, så der skulle undersøges, hvor hvilestederne og kroerne var før en afrejse.
Og så betalte de i øvrigt også vejafgifer for hver 40 km plus bropenge.

---

Da ti dage blev slettet af kalenderen

I 1580 brugte datidens videnskabsmænd et rum i Vatikanet til at overbevise Pave Gregorius den 13. om, at de havde ret i, at der var noget helt galt med kalenderen.

På gulvet i rummet er der en meridian - et gulv solur - hvor solstrålen hvert år flyttet sig en anelse.
Derfor har vi i dag den Gregorianske kalender, og for at indføre en korrekt kalender måtte man i 1580 slette de ti dage mellem den 4. og den 15. oktober.

Sollyset, der rammer meridianen på gulvet kommer i øvrigt ud af vinguden Eolo´s mund oppe på muren.

---

Under Vatikan Museerne

Under Vatikan Museerne sidder nonner den dag i dag krumbøjede over f.eks. Rafaellos gobeliner for at restaurere dem.

Der findes tre store laboratorier, der tager sig af at vedligeholde og restaurere Vatikanet enorme samlinger.
Det ene laboratorium er specialiseret i marmor, det andet i malerier og det trejde altså i gobeliner.

De mange teknikere og andre eksperter skal fjerne de 60.000 mikroskopiske stykker hud, de 120 millioner støvkorn og de 20 tøjrester hver eneste besøgende i museerne efterlader sig efter blot en times besøg.

Hver besøgende afgiver også 160 watt varme i løbet af en time, og når man tænker på, at der f.eks. i Det Sixtinske Kapel blev fyret med træovne, der sodede, så kan man faktisk godt forstå, at freskoerne efter næsten 500 år var nærmest sorte inden den seneste restaurerring.

Under Vatikan Museerne befinder sig også et af verdens vigtiste arkiver - der fylder 45 km med hylder.
I de hemmelige arkiver - "Archivi Segreti" befinder der sig næsten 2.000 års kommunikation.

Her finder du pavens brev hvori han i 1520 smider Luther - Lo Scomunicato - ud af den katolske kirke, og et brev fra den mongolske hersker Djenghis Khan, der forgæves giver Paven ordre til at overgive sig.

Arkiverne var dog kun "hemmelige" indtil 1880, hvor Vatikanet åbnede dem for interesserede forskere - men der er statig ikke adgang til alle dokumenter.

-syl