Hvorhen???
...Da familien (mig, fruen og 2 teenager-øgler) skulle på ferie
i 2009 var intet fastlagt på forhånd udover, at budgettet skulle
holdes, og øglerne forlangte der skulle være svømmepøl.
Efter lidt research kom vi hurtigt frem til, at pakkerejserne
fra diverse selskaber ikke kunde holdes inden for budgettet -
så der blev søgt videre, og det var lidt at en tilfældighed, at
det blev Italien.
At det så også blev ved Napoli tæt ved Pompei og Vesuv, var
et ekstra plus for mig, da jeg i mange år har ønsket at besøge
Pompei.
Jeg fandt efter en del søgen et rejsebureau på nettet som virkede
fornuftigt - Solfaktor.dk
>>.
Husk altid ved netshopping at "google" lidt rundt for at se
og læse noget om andres erfaringer med firmaer og butikker.
Efter lidt overvejelser besluttede vi også at leje en bil, da
fragt til og fra hotellet ville koste mere en halv leje bil, og
man har jo meget større frihed til at komme rundt.
Jeg havde da godt nok læst på www.italy.dk , at Charlotte mener
at bilkørsel i området kun er for selvmordere ;-) men pyt, man
må tage en chance en gang i mellem, (mere derom senere).
Vi endte med at betale 14.824, DKK- inkl. lejebil, flyrejse og
1 uges hotel ophold for 4 personer med morgenmad (læs morgenkaffe).
Et syditaliensk morgenmåltid består af stærk kaffe med opskummet
mælk til, og et lille stykke tvebakagtigt toastbrød, og hvis det
er rigtig vildt, er der smør og 2 slags marmelade i plastbæger
til ;-)
Al kommunikation med Solfaktor foregik via mail, og jeg kan kun
sige, at alt fungerede perfekt, venlig og god information, dem
vil jeg gerne bruge igen.
Lufthavns parkering kunne også bookes med rabat via nettet, og
alt var nu timet og tilrettelagt.
|
Side 1 - Rejsen
Jesper og hans familie besøgte Sorrento, Capri, Pompei
og Napoli
Af Jesper Hjelme
Af sted af sted…
På vej til lufthavnen parkerede vi pølsehunden hos familien,
i lufthavnen er ventetiden den værste del af rejsen, med vi
kom da af sted.
Efter et par timers flyvning var vi ved at ankomme (heldigvis,
da jeg ikke kan lide at flyve).

Udsigten fra hotellet om aftenen...
Flyet fra Transavia fløj hen over Napoli, og her fik ungerne
et mindre kulturchok, da de fra deres side i flyet så ned på
den mere forfaldne del af Napoli, mens vi fra vores sæder
så ned på en pæne del.
Det der med Schengen-aftalen er ikke helt slået igennem i
det sydlige Italien. De vil meget gerne se dit pas både når
du rejser ud og ind.
Og man skal også være forberedt på at der kan være forskel
på hvordan man betragter håndbagage (hvilket jeg i øvrigt også
har oplevet i England).
Jeg havde mit lille fotostativ med i håndbagagen, og der var
ingen problemer i Kastrup, men det var meget forbudt da vi skulle
hjem igen.
På rejsen retur fra Napoli ville de absolut ikke acceptere
dette potentielle slagvåben i håndbagagen - og jeg måtte stresse
ud af security og checke rygsækken ind som den øvrige bagage.
Om det så er danskerne, der er sløsede, eller Ialienerne, der
er lidt hys må efterlades lidt i det uvisse?
Men husk, når du bevæger dig udenlands, så er det jo dig,
der er den ukendte fremmede ;-)

Pool-området på Villa Lubrense...
Rygsækken blev da også væk i Kastrup på returrejsen, men blev
da heldigvis efter en del administrativt bøvl leveret på Lolland
en uge efter vi var hjemme.
Jeg tror der er nogle studerende der tjener kassen ved at rejser
landet rundt og aflevere den bagage de smider væk i København.
Efter at have fundet ud af at vores biludlejnings firma ikke
var på selve lufthavnsområdet måtte vi ud og finde det.
Heldigvis blev vi venligt informeret om at der var en lille
bus som gratis transporterede os og bagage til området hvor
vores firma holdt til, ca. 1 km væk.
Her kom vi så af med de første frivillige drikkepenge.
Charlotte siger at danskere har ry for at være nærige med
drikke pengene, og det vil vi ikke have siddende på os.
Chaufføren var yderst venlig og hjælpsom, og jeg tror ikke det
havde gjort nogen forskel med drikkepengene her.
Smelly cat, smelly cat og skrammet lejebil...
Der er jo noget med Napoli og affald, og det første vi oplevede
da vi gik ud fra lufthavnen og passerede taxi holdepladserne
var en meget ubehagelig rådden lugt som stammede fra en død
kat der lå ved betonværnet til vejen.
Den var helt sikkert herreløs da der åbenbart ikke var nogen
der ville tage ansvar for den - så den blev liggende.
Vi nåede frem til udlejningspladsen og fik udleveret papirerne,
og her blev vi så for første gang konfronteret med syditaliensk
opfattelse af lak og karosseri på biler, der har visse ligheder
med pelsen og udseendet på en gammel hankat.
Sommerfugl på Capri...
Da jeg hjemme fra via nettet var blevet belært om, at man skulle
checke leje biler grundigt for ikke at skule betale for buler
andre har lavet.
Jeg fandt da også et sted mellem 15 og 20 skrammer og mindre
buler som ikke i forvejen var registreret.
Jeg noterede pligtopfyldende dette på papirerne som jeg derefter
fremviste på kontoret, hvor skrankemanden uden at løfte et øjenbryn
eller kigge til bilen vingede det hele af, det var kun tanke
boblen med teksten "turister…" over hans hoved, der var det
mest sigende om det konstaterede.
Lejebilen var i øvrigt en næsten ny Opel med klimaanlæg, ikke
noget at klage over her.
Vent på din GPS…
GPS's en som er guds gave til menneskeheden, og turister som
os, er hovedgrunden til at jeg tør bevæge mig ud på fremmed
territorium i en lejet bil.
GPS'envar programmeret hjemmefra, hvilket også er klogt når
hotellet har opgivet en forkert adresse på nettet, meeen man
kan jo næsten finde alt, hvis man tager sig tid til at søge.
Husk dog at vente med at køre ud i den italienske trafik før
din GPS er online…
Det gjorde vi ikke, og jeg mente bestemt at huske, at det
første vi skulle var at dreje til højre, hvilket selvfølgeligt
var helt forkert, og mens GPS'en fandt signalet, var vi endt
i en rundkørsel i myldretiden i den Napolitanske trafik, der
blev dyttet og båttet… og håret på fruen, og børnene på bagsædet,
stod lodret op i luften…. ;-)
Vi kom dog tilbage på ret kurs efter denne chok start med at
opleve lokalt trafik på tæt hold.
Man må være forbedret på at der køres tæt overalt i området,
der er scootere overalt, meeen man vænner sig til det.
Man kan dog ikke sidde og "sove" bag rattet, men der er ligesom
trafikken har sig egen rytme, og trafikkulturen har en høj puls,
men stemningen er generelt venlig, og jeg vil faktisk vove den
påstand at medtrafikanterne i Danmark generelt er mere mavesure
og utålmodige.
I Sorrento oplevede vi, at en ældre dame var ved at bakke ud
fra sin indkørsel, og jeg stoppe resolut op, med en million
milliard biler bagved, og lod henne slippe ud, det var der ingen
der tog uvenligt op, og damen kvitterede med dyt og smil.
Hotellet, og en meget stejl nedkørsel
Parken ved hotellet...
Resten af turen ud til hotellet gik uden kvaler (husk løs
mønt til betaling på motorvejene!).
Vi nåede dermed frem til hotellet som ligge nærmest på et plateau
på klippevæggen ved kysten, og nedkørslen til hotellet er heller
ikke rar, hvis man ikke har styr på sin bil/håndsbremse (som
skal virke).
Jeg skønner, hældningen på vejen ned til hotellets P-plads
noget i retning af 45 grader.
Den føltes i hvert fald meget stejl, og noget som i vinterlige
forhold ville være totalt umuligt og livsfarligt at komme op
og nedad.
Husets uge pige "Anna" tog i mod os, en sød venlig pige formodentlig
først i 20'erne som nok var husets "altmulig" kvinde, det var
da i hvert fald et kald vi hørte jævnligt fra værtinden under
opholdet… Anna, Anna.
Udover Italiensk må man ikke forvente de store sprogkundskaber,
engelsk mv. var noget gebrokkent, på et plan hvor man ikke altid
er sikker på at det man prøver at sige er forstået.
Hotellet hedder Villa
Lubrense >> 

og ligger tæt ved Sorrento i Napolibugten
Luftfoto
med koordinater fra Find vej.dk >>
khttp://www.findvej.dk/
Vi fandt ud af, at stedet primært fungerer som bryllupshotel.
I den uge vi var der havde vi næsten stedet for os selv.
Der var en enkelt aften med bryllup, samt et tysk og et engelsk
par der var der nogle dage.

Værelse på Villa Lubrense...
Hovedbygningen og tilhørende værelser med aircon er nye og pæne,
og ellers er der placeret nogle ældre hytter, samt familiens
privatbolig på området, og en lille køkken have, legeplads,
samt masser af oliventræer.
Der er desuden oliventræer overalt hvor der er plads.
Det kostede ekstra at benytte aircon på værelset, jeg husker
ikke prisen men det var ikke dyrt.
Charlotte har jo fortalt, at danskere har ry for at være nærige
med drikkepenge, og vi gjorde os umage for at være "flinke"
på hele turen, og det var lidt varieret, hvad vi oplevede.
Vi lagde drikke penge til stuepigen den første dag, og den
sidste, der var heller ikke noget at klage over, rengøring mv.
var i orden hver dag.
Udflugter i området
Der er masser at se i området. Der er noget bus-værk så man
kan komme rundt, men hvis man booker så langt "ude på landet"
må det anbefales at være i bil (hvis man da har nerver til trafikken)
Side
2 - Sorrento
>>
|
|