Naturligvis har man sine mirakler også i Amalfi - endda flere gange om året.

To gange - den 27. juni og den 30. november - støver man den tunge sølvstatue af by-helgenen Sant´Andrea af og bærer den i procession i Amalfis gader.





Præsten har en megafon og synger sammen med spejdere, messedrenge og gamle damer salmer, mens processionen bevæger sig op igennem Amalfis gader.

Det er en festdag - og dagen i november udenfor turistsæsonen er for alvor amalfitanernes egen festdag.

Man har det fine søndagstøj på og udveksler lystigt det nyeste bysladder med de mange bekendte, man møder.

De små piger er næsten uden undtagelse i lyserødt og ballon-handlerne har en forrygende omsætning.

Ingen lader sig forstyrre af den sødlige stank fra messedrengenes røgelseskar - det er en folkefest lige så meget som en religiøs fest.



I mens stønner de udvalgte 18-20 bærere i deres røde kitler - det er en "fornøjelse" man betaler for - til kirken.



Carabinieri´erne er i gallauniform, og Amalfi-ridderne - deriblandt byens politimester - er i hvide kapper.



En ældre dame har fået en hædersplads lige bag ved "ridderne".
En amalfitaner fortæller mig, at det skulle være fordi, hun har lavet et gavmildt testamente til fordel for den katolske kirke i byen.

Statuen skal også en tur ned og hilse på Middelhavet, inden de store øjeblik - og det folkelige mirakel - oprinder.

Dette øjeblik mindes med gigantiske kanonslag og et fyrværkeri, der er totalt spildt på den solblå middags-himmel.



Så er det næsten tid - optoget nærmer sig domkirkens stejle trappe, og spændingen stiger, mens politiet forsøger at holde folk, der uatoriseret vil deltage i trappe-løbet, væk fra kærren med statuen.



Det lykkes aldrig at jage de "u-atoriserede" bort - og de er i øvrigt også en vigtig del af forestillingen.

Så der går nogle minutter med det, mens det lokale "trut- og båt"-orkester lystigt fortsætter, og ballonhandleren afsætter endnu et par lyseblå delfin-balloner, nogle Sponge Bob og mindsandten også et par oppustelige julemænd.

Så kommer det store øjeblik - og miraklet sker igen!

Den tunge statue bliver for foden af trappen "let som en fjer" og på et øjeblik - mirakuløst, ikke sandt? - løbes statuen op til domkirken.



- Der skal løbes taktfast, fortæller en eks-bærer mig - og der skal holdes øje med de u-aftoriserede.
Et øjebliks uopmærksomhed og optoget vil snuble - med katastrofale følger - på den stejle trappe.

Sikkerheds-risikoen har faktisk betydet, at kriken i Amalfi flere gange har talt om at aflyse "løbet", men der siger amalfitanerne stop.

Det er deres fest og deres mirakel - to gange hvert år.


Papir-museum i Amalfi >>

Videre til byen Atrani >>


Amalfi er Paradis på jorden

"For de amalfitanere, der kommer i Paradis,
bliver dommedag blot en dag som alle de andre"
Forfatteren Renato Fucini


El Greco´s flotte maleri af Sant´Andrea og Den Hellige Frans >>


-syl