Aosta

2009


Sankt Bernhardhunde på græs

Heltehunden Barry

Sankt Bernhard-hundenes ry som redningshunde nåede et højdepunkt med heltehunden Barry, der levede fra 1800 til 1814.

Barry siges at have reddet 40 mennesker i sin levetid.

Barry fik så stor betydning, at racen i Schweiz mellem 1800 og 1860 simpelthen officielt hed en "Barry-hund".


Barry befinder sig i dag på naturhistorisk museum i Bern

Barry blev født, da Napoleon og 40.000 soldater var på vej gennem passet.

Et postkort med
Barry fra 1800-tallet


Den franske kaptajn Coignet skrev en bog om Napoleons ekspedition i Alperne, og roste hundenes indsats både som vagthunde, som vejvisere og som redningshunde.

Denne omtale fik Napoleon til at grundlægge andre ikke-religiøse "hospitser" i Alperne, der med deres hunde kunne hjælpe folk i bjergene.

Hospitset ved Simplon-passet eksisterer stadig.


2.000 redninger


Man mener, de store hunde gennem tiderne har reddet mindst 2.000 menneskeliv.

Hundene, der ikke har cognac i en tønde om halsen, holder liv i fundne personer ved at "slikke varme i dem" og "rulle sig omkring personen" for at varme dem.

En Sankt Bernhardhund kan snuse sig frem til en person, der ligger flere meter under sneen, og mange er overbeviste om, at hunden har en sjette sans for at forudse laviner.



Rifugiet ligger på pilgrimsruten
"Via Francigina" >>
, der går fra Canterbury i England til Rom.


Artikel fra august 2009
Om sommeren kommer de store Sankt Bernhardhunde på græs oppe i over 2.500 meters højde ved bjergasset, der har givet dem deres navn.

I slutningen af 1900-tallet var hundene på bjerget af samme navn i fare på grund at de store omkostninger, og fordi der kun var fire faste beboere tilbage på rifugiet.



Det førte til grundlæggelsen af Barry Fonden >>, der i dag bestyrer en flok på omkring 40 hunde om vinteren i Martigny i Schweiz.

Kun hunde opdrættet af Barry Fonden, og på klosteret må kalde sig for "Gran San Bernard"


- Hundene venter simpelthen på sommersolen for at strække ud efter de mange måneder indendøre. Når vi kommer op på bjerget er det en stor fest, fortæller Manuel Gaillard, der er ansvarlig for hundene, hvis ve og vel i dag bestyres af Barry Fonden >>.
Fonden bestyrer også museet for hundene neden for bjerget i Schweiz.

Den 28. maj 2009 rejste 12- etårshunde og en tæve op til 2.500 meters højde på bjerget, og her kan turister komme og besøge dem indtil midten af september.


Hanhundene vejer op til 100 kilo

Der er åbent i rifugiets hundekennel hver dag fra juni til september (9-12 & 13-18 - juli og august 9-19).

Fra juli til midten af september kan man komme på tur med hunde og alpeguider - kl 10 for de trænede og kl 14 for de mindre trænede.

Prisen for besøg og "hundetrekking" er 29 €, 8€ for børn mellem 6 og 16 år.

Der er maks. ti personer på hver tur, og det anbefales at reservere via mail til st-bernard@fandation-barry.ch.



Historien

Sankt Bernhardhunden er opkaldt efter munken Bernad de Menthon (senere St. Bernad og på italiensk San Bernardo), der i år 980 anlagde et kloster og herberg - det nuværende rifugium - i det eneste pas i Alperne mellem Italien og Schweiz.

Han anlagde stedet som en hjælp til udmattede rejsende og pilgrimme på vej til Rom, der i det kolde og uvejsomme bjergterræn ofte var faret vild eller var blevet fanget i snemasserne.

Munkene begyndte på et tidspunkt i 1600-tallet at avle på egnens store og robuste hunde, der også var udstyret med en fremragende lugtesans.

De første sikre afbildninger af den nuværende Sankt Bernhardshund er fra 1695.

Drejede grillspydet rundt

Hundene brugte munkene i begyndelsen også som transportdyr.
Hundene bragte mælk og ost rundt i området, og hundene trak også det store drejende grillspyd, som blev brugt i klosterets køkken.

Siden opdagede munkene, at de store hunde og deres fremragende lugtesans også kunne være et spørgsmål om overlevelse når de voldsomme snestorme eller laviner ramte befolkningen i området - og det lagde grunden til det nærmest "ikon-agtige" foto af en Sankt Bernhardshund med en lille tønde med overlevelsessprut i om halsen.

Hunden fra San Bernardo er også en glimrende vagthund og meget børnevenlig.




St. Bernardhunden er ofte portrætteret, især i tegneserier, med små tønder indeholdende brandy om halsen.
Det var hensigten, at det fundne offer kunne varme sig ved at drikke af tønden.

Men rifugiet afviser i dag dette som en legende og mener, at
denne misforståelse skyldes et gammelt maleri, hvor hunden var afbildet med en tønde om halsen.

-syl

Retur til
Aosta <<


Artikler

Hunden med på ferie >>
Hund på stranden >>

Links
Barry Fonden >>

Museet for Sankt
Bernhard hundene >>


Hospitset ved Sankt
Bernhard Klosteret >>

Den slipper ikke for
cognac-tønden -
her den italienske
Sankt Bernhard-
sammenslutning:




Copyright © 2000 - 2015. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano >>