Fodbold

Maj 2010

Bookmark and Share
3 PÅ STRIBE - ALDRIG SKET FØR:
22.5.2010: We are the Champions!!!
16.5. 2010: Femte mesterskab i træk til Inter!!!

5.5.2010: Coppa Italia til Inter!!!

22.4.2007: Et ægte mesterskab til Inter >>

(2005-2006 var et skrivebordsmesterskab >>)

18.5.2008: Og endnu et: Inter er italiensk mester 2007- 2008
- mesterskab nr. 16 >>
- og i 2008-2009 kom nummer 4...

Sportsavisen
Gazetta dello Sport
den 17. maj 2010 >>



...de tynde år...

Inter vandt inden 2006 det seneste nationale mesterskab i 1989. Det giver 17 år uden mesterskab - men da 2005-2006 var et "skrivebordsmesterskab" regnes den nye gode epoke blandt tifosi fra 2007...

Inters vigtigste sejre
(ajourført maj 2010, red.)
18 nationale mesterskaber
1909-10
1919-20
1929-30
1937-38
1939-40
1952-53
1953-54
1962-63
1964-65
1965-66
1970-71
1979-80
1988-89
2005-2006
2006-2007
2007-2008
2008-2009
2009-2010

6 pokalfinaler
(1939 - 1978 - 1982 - 2005 - 2010)
4 Supercoppe Italia
3 Champions (1964, 1965 og 2010)
3 UEFA Cup (1991, 1994, 1998)
2 Coppa Interkontinenale
(1964 og 1965)

De svære år: 1989 til 2006
16.6.2005

En pokal til Inter - omsider!


Inter - Roma 1-0
Det var skøn musik, da bilerne i nat holdt koncert få meter fra vores lejlighed.




Vi bor tæt ved den indre ringgade, som en del af de 70.000 Inter-fans benyttede, da kampen mod Roma i aftes var vel overstået.

Tæt ved ligger også indfaldsvejen Viale Certosa, og når der er pokalfest lader også fans fra oplandet bilen, og smutter en dyttetur ind til centrum af Milano og tilbage igen.

I morges gik manden med oprejst pande hen på Enzo´s bar.
Enzo, der er "Milanist", måtte naturligvis både lykønske ham med Inters sejr, og høre på, at manden ligesom alle andre Inter-fans i dag som et mantra gentager:

1:
- I år har Milan intet vundet
2:
- Vi smider ikke en sejr væk, som I gjordet det i Champions finalen mod Liverpool
og 3:
- Klassikeren - husk:
Inter har aldrig spillet i serie B


Derudover har det sandt at sige heller ikke i denne sæson været en fornøjelse at være "Interist". Første halvdel af sæsonen bød på en stribe af uafgjorte kampe - nogle talte ligefrem om en forbandelse....

Men en 3. plads i serie A, og en Pokalfinale er nu heller ikke at kimse af.

Og træner Mancini kan med god samvittighed holde sommerferie efter sin første sæson som træner i Inter.

Det vil vi andre så også gøre - og håbe, at forbandelsen nu er endeligt manet i jorden.... :-)


Maj 2004

Interisternes få argumenter overfor Milanisternes ydmygelser:

VI HAR ALDRIG
VÆRET I SERIE B
DET HAR I TO GANGE!!!
DEN ENE GANG BETALTE I OVENIKØBET FOR AT KOMME DERNED - (i 1980/1981 i forbindelse med tipsskandalen Totonero og igen i 1982/1983)

- Milan i serie B. Hele 2 gange:
Èn gang gratis, og én gang mod betaling. Efter min mening sletter én nedrykning fem mesterskaber...

PEPPINO PRISCO - historisk og skarptunget Inter-leder.


Milanisterne i Serie B:
1. gang betalte de -
anden gang var gratis!


Hjemmeside mod Milan >>


DEPORTIVO 4-0

Vi kan minde dem om, at de røg ud af Champions League den 7. april efter at have vundet den første kamp på hjemmebane 4-1.
Frisøren Franco i vores gade kopierede Deportivos holdopstilling den 7. april, skrev 4-1 og plastrede lygtepæle og Milanisternes butikker til med sine sedler dagen efter den kamp - det nød vi Interister meget...

VI HAR HELD I KÆRLIGHED...

2004:
Det hårde liv som Inter-fan i Milans skygge


Jeg fik en mail fra Danmark:
AGF havde vundet forårets første kamp sidst i april.

Godt for dem, og rart at vide, at GF´erne i Danmark må vide, hvordan vi Interister har det hernede i Milano, hvor hver eneste spilledag stort set er endnu en mulighed for Milanisterne til at håne os for vores dårlige spil...og Helvegs specielt, i hvert fald, når det skal gå ud over mig...

15 år uden mesterskab...

Inter vandt sidst seneste - sidste! - mesterskab i foråret 1989 to måneder før jeg ankom til Milano og fandt manden:

Han var, er og bliver altid
ved med at være Interist.


Så det blev jeg også - udefra en ide om, at vi nok ville få andet at diskutere, hvis forholdet fortsatte. (Den formodning holdt ganske rigtigt stik...).


1991 - Mestrene med den tyske trio
- Mattheus, Klinsmann og Brehme.
Målmanden Zenga sælger i dag (2004, red.)slankemidler på de lokale tv-stationer...


Måtte nøjes med den tyske trio

Det var ellers dengang Milan kunne bryste sig af den fantastiske hollandske trio med Gullit, Rijkard og Van Basten (den sidstnævnte dog oftest skadet, men godt så det ud på spillerlisten).
Jeg måtte nøjes med tyskerne Klinsmann, Matthaeus og Breme, og det var faktisk ikke så dårligt endda...

Sidste hit i 98´


I 1990-1991 vandt "vi" faktisk UEFA-Cup´en - og igen i 1993-1994 og sidst i 1997-1998.

Ikke dårligt eller hva´? - for nu er en EUFA pokal altså ikke ligesom det, der RIGTIGT tæller her i byen...

I mellemtiden og siden er det gået anderledes dårligt, som f.eks. da vi tabte mesterskabet næsten i sidste minut i sidste kamp i 2002:

Manden var med sit stakkels hovede ved at vælte en af søjlerne i den børnehave i Sunds, hvor Benjamins konfirmation blev fejret dén dag...

Og jeg ER begyndt at tvivle på, om manden er rigtig klog (det der med at banke hovedet ind i noget ved nederlag hjælper sikkert ikke), når han hvert år før sæsonstart efter sin daglige læsning af Gazzetta dello Sport meddeler mig, at i år ser det RIGTIGT RIGTIGT godt ud for Inter - I ÅR er det rigtige år, siger han hvert år i begyndelsen af september...

(Og derefter meddeler mig, at "Gazzetta dello Sport" er Italiens absolut dårligste avis (det siger i sig selv ikke så lidt!) - selv om han læser den HVER DAG...)

Kan vi så få nattero!

Nå, men det var det altså heller ikke i år...

I skrivende stund (26.4.2004) står vores ærkefjender og byfæller AC Milan til at vinde dette års mesterskab med en sejr på hjemmebane i næste week-end.

Matematisk kunne de have vundet søndag den 25. april i Udine, men selvfølgelig er der meget mere smag over at fejre sejren, når man ved, at Inters fan ikke kan undgå at høre sejrsrusen...

Vi rejser væk fra ydmygelserne

Vi rejser væk - de kommer nemlig helt sikkert til at køre i dyttende biler hele aftenenen og natten på byens indre ringgade 70 m fra vores hus.

Det vi synes altså ærligt talt ikke er hverken civiliseret eller sjovt.
Men skulle vi ringe til politiet og klage, ville de helt sikkert bare grine af os - og i virkeligheden ville vi jo gerne være dem, der kørte rundt, men med blå og sorte flag i stedet for Milans røde og sorte...

Men til næste år.... (se ovenfor....)

PS: Behøver jeg at skrive, at mit danske hold var og er AGF!
Jeg var nemlig så heldig at få lov til at gå til fodbold med drengene fra 4. maj kollegiet i Århus - tak til Sønnichsen og de andre!
...Og dengang vandt AGF altså lidt oftere....

-syl


2.5.2004 -Okay da...
Tillykke Milan
Men husk:
17 er et meget uheldigt tal i Italien - så hvem ved, hvor længe I skal vente på næste mesterskab?
Overtro og horn >>
Overtro og spillelyst >>

17 skrevet med romertal
- XVII - er et anagram for
VIXi, der på latin betyder: de levede - altså, at de i
virkeligheden er døde...

Copyright © 2000-2010. Tutti i diritti riservati. Charlotte Sylvestersen - Milano